30 års fødselar – WTF?

Freaking fucking 30 år, er hvad jeg i dag bliver! Hvordan jeg allerede runder dette skarpe hjørne, aner jeg simpelthen ikke. Tiden er jo bare fløjet afsted – WTF?

Det ville være løgn, hvis jeg skrev at jeg ikke har haft krise over det her tal – for det har jeg. Ikke bare en lille krise. Jeg har frygtet det store 30 og nu når jeg faktisk har ramt det, så føles det jo bare som ethvert andet tal, jeg har oplevet. 

Men hvorfor det store pres? 

Hvorfor har jeg følt mig så panisk angst over netop det tal?

Det hænger nok sammen med at man forventningsafstemmer sit liv, ved dette skarpe hjørne. Gør status på sit liv indtil nu, så at sige. Hvad man har opnået versus hvad man tænkte, man ville have nået. 

Helt ærligt, ikke?

Så er jeg absolut ikke der, hvor jeg i mine spæde teen år, havde tænkt man var når man ramte 30 år. Og ja, det er helt bevidst at jeg skriver man – for hvem er man i ens egen optik, når man spår ud i fremtiden for sig selv. 

Men i stedet for at banke mig selv oveni hovedet for alle de mange dumme veje, beslutninger og snoede stier, jeg har taget indtil de 30, så vælger jeg at se på de ting, jeg faktisk ikke havde forudset ville ske inden 30. 

De uforudsete oplevelser i mit liv, som jeg ikke troede mulige at opleve før man i hvert fald var over 30 år. 

Det at blive gift
I min vildeste fantasi som skilsmissebarn, havde jeg ikke troet at jeg ville være gift før jeg fyldte 30 år. Hvilket jo også betyder at jeg er fri for peber – vigtig detalje!

Det at have en uddannelse, men ikke arbejde i den branche
I mit hoved hang de to ting slet ikke sammen. Hvorfor tage en uddannelse og så ikke arbejde med selvsamme fag? Ikke desto mindre er det realiteten nu – og jeg elsker det.

At være tilfreds i egen krop
Hold nu ferie, hvor er det en hjernevrider at det skete før 30. Kunne mit teenager selv have forudset netop denne her, havde selvhadet nok ikke været så stort. 

Det at skulle have en diagnose
Den her er nok på listen over ting, jeg faktisk aldrig havde tænkt mulige sådan helt generelt. Som i aldrig. Alligevel nåede jeg lige at opstarte forløbet inden 30 og ikke aldrig, som først antaget. 

At have født et barn
Ligeså længe jeg husker, har jeg altid drømt om børn tidligt, hvis jeg skulle have dem. Men et eller andet sted, begyndte jeg at tænke at de dersens børn, overhovedet ikke var mig og jeg derfor ikke skulle have nogle. Og tænk sig, jeg skiftede heldigvis mening og har den skønneste pige nu – inden 30.

Og den værste – det at skulle mærke en kritisk sygdom på egen krop.
Knæk cancer giver så meget mere mening nu end for et år siden, og jeg kæmper dagligt med det faktum at have haft den forfærdelige sygdom helt tæt på. Men hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere og det er hvad jeg bliver, dag for dag. 

Så ærgre dig ikke over alt det, du ikke nåede før en hvilken som helst alder, men glæd dig over de oplevelser du har haft, som hver og én er med til at gøre dig til den du er 🖤

”En stor del af livet bliver brugt på først at sige: Det er for tidligt, og siden: Det er for sent.” – Gustave Flaubert

Kærligst Tatjana

Følg gerne med på Instagram:

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Seneste indlæg

Skriv et svar