”klamme” kvinder og…

klamme kvinder og - kvinderudenfilter
Picture of Tatjana

Tatjana

Målløse mænd.. I nutidens samfund, trods vi lever..

..i et moderne samfund, er der stadig visse ting der kan chokere mænd og ligefrem gøre dem målløse. Jeg tænker ikke store verdensproblemer, politik eller fodbold – nej, her tænker jeg på noget helt almindeligt og jordnært fra naturens side – ”klamme” kvinder! Ja, du læste helt rigtigt.

Uden at generalisere og dømme vores kære mænd al for meget, så kommer det stadig som et chok for mange af dem, at kvinder kan finde på at være frisindede og gøre noget så uhelligt som at prutte. Men er det virkelig det eneste vi kvinder gør, som ikke anses som almindeligt blandt mændene? Er den pæne og ordentlige kvinde blot en facade? Læs med nedenfor.

Vi kan også slå ordentlige herreprutter
Selvfølgelig prutter vi ikke løs i offentlige rum, da vi trods alt har pli, men indenfor hjemmets fire vægge, er det game on. Nogle kvinder vil helt sikkert sidde lige nu og nikke genkendende til mit næste scenarie. Du har været på arbejde hele dagen og omkring frokost kan du allerede mærke den oppustede følelse i maven. Bukserne strammer, maven rumler og det er ikke fordi at du er sulten. Ideelt kunne man lige lukke en vind ud på toilettet, hvis ikke at det var fordi det lå tæt på kontoret og du på nuværende tidspunkt godt ved, at den vind bliver af orkanstyrke, som vil runge højere end snakken fra kollegaerne. Hold den inde, kvinde og knib for gud skyld sammen! Du kommer hjem, lukker fordøren og endelig kan du give slip – slip for presset i maven og mærke friheden.

Alle mennesker skider – også kvinder
Når man har sagt a, må man også sige b og ligesom I mænd skider – nogle gange flere gange om dagen, ja, så skider vi kvinder også. Og nej, vi skider ikke blomster, regnbuer eller enhjørninger – vi lever ikke i et eventyr. Det er ikke smukt, men det er naturligt, så I kan lige så godt vænne jer til det.

Personlig hygiejne – er det nu nødvendigt i dag?
Er der noget kvinder er gode til, så er det virkelig at udskyde en hårvask, barbering eller vask under armene. For netop ligesom mænd, så er der bare nogle dage hvor tørshampooen er bedre en kampen med det våde hår og truckervasken er din bedste ven. Det er ikke fordi at vi ikke elsker nyvasket hår, men nærmere et spørgsmål om, at vi simpelthen er for dovne til at bruge tiden på først vasken, derefter tørring og til sidst styling. Vi springer over hvor gærdet er lavest og det gælder i alle situationer muligt. Hvem har nogensinde syntes at barbering af ben er sjovt? Det er simpelthen trættende i længden, at skulle gå så meget op i sit udseende, så i vinterperioden lader vi det gro og ærligt talt, så er det faktisk røvlækkert!

”Den dufter fint, den kan jeg godt bruge igen”
Og igen og igen og igen.. Ja, kvinders logik og evne til at forsvare at den bh ikke er beskidt eller at hun ikke har svedt i dag, er helt utrolig. Vi kvinder er mestre i at komme på gode forsvarstaler for, hvorfor bh’en ikke skal vaskes og dermed også komme til at gå med den samme bh i lidt for lang tid. Er det ulækkert? Ja, gu er det da ulækkert, men når først den bh er gået til og bare svøber brysterne helt perfekt, så giver vi ikke slip på den igen – vasket eller ej. Det gælder faktisk også tvivlsomme bukser, kjoler og endda jakken, der måske burde have været vasket for et par gange siden.

Fastfood er vel også godt for kroppen, eller?
Listen up! Kvinder har i høj grad en tendens til at spise mindre eller sundere, når mændene er nærheden, men er det det sande billede af en kvindes madmønster når hun er alene? Svaret her er selvfølgelig nej. Kvinder elsker sukker, fed mad og masser af det ligeså højt som mænd elsker fodbold og øl. En hyggeaften med tøserne, er ikke det samme uden slik, kager og popcorn ligesom en god aften ude på en restaurant, ikke er det samme uden godt selskab og store bøffer. Pak instagram facaden væk og spis til du føler at du er på grænsen til at være ulækker og så mere til.

Så til alle mine medkvinder – spørg jer selv i dag, om du er en ”klam” kvinde, som faktisk er ganske normal eller om du er mandens version af den perfekte kvinde, som uden tvivl er uopnåelig.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Tatjana

Følg mig meget gerne på

Dette indlæg har 5 kommentarer

  1. Mette Hall

    Hørt og så sandt som det er skrevet

  2. Vibeke

    Spot On!!!! 😀

  3. Rigmor

    Velkommen til det naturlige liv

  4. Charlotte Frølund

    Vild med dit indlæg.. So true og jeg grinede mig igennem mange af dine punkter – mens jeg nikkede genkendende til dem 😉

  5. D

    Så du siger kvinder er klamme, der kan vi da være enig! Men der er vist danske kvinder. Tror ikke udlandske kvinder er sådan!

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Picture of Tatjana

Tatjana

Mit navn er Tatjana Kristensen, jeg er 34 år og bor til dagligt sammen med træmanden Jakob i vores evige renoveringsprojekt på landet og er mor til 2 – en mellemstor og en mini tornado.

Tatjanabreitenstein er en personlig blog om livet som mor, kvinde i 30’erne og masser af hverdagsliv, med alt hvad det indebærer af skønne oplevelser, madeventyr, svære tanker og kreative indslag – selvfølgelig krydret med en god portion humor og masser af ærlighed.

Velkommen til, smid stængerne op og føl dig hjemme i mit univers.

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg