Knuder, diagnoser og modgang i livet

“Der var desværre kræftceller i knuderne”.

Hvordan starter man det her blogindlæg bedst?

Da jeg gik ind i Kvinder uden filter universet, tog jeg en beslutning om at dele uden filter. Det betød for mig også at dele livet på både godt og ondt. 

Parforhold, livet som mor, tanker og tabuer, som ufrivillig abort. 

Og til trods for min åbenhed om de ovenstående emner, havde jeg aldrig troet at jeg skulle sidde i en situation, hvor jeg skulle gøre op med mig selv, om jeg skulle lade vær at dele. 

Indtil ordet kræft kom til udtryk. 

Et skræmmende ord, som påvirker livets gang fremadrettet på så mange måder. 

Et ord.

Den 5. november fik jeg beskeden jeg havde frygtet siden mit forløb startede tilbage i marts og for første gang i min bloggertid, befandt jeg mig på nyt territorie. Et nyt spændende emne, som klart skulle belyses, men skulle jeg være hovedrollen i den fortælling?

Det ramte ikke naboen, men mig og det kom lige pludselig meget tæt på. 

Til trods for min lange indre debat om, hvorvidt jeg ville dele det med verden, valgte jeg at gøre det. Ikke for medlidenhed, medfølelse eller opmærksomhed, men for at sætte fokus på noget mange går og kæmper med i det skjulte eller med få vidende omkring sig.

En vigtig ting at dele med sine nærmeste, men også med andre, hvis du spørger mig.

Så her kommer min situation lige nu til de interesserede. 

Jeg har fået konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen – noget som faktisk rammer 3x så mange kvinder end mænd og er en forholdsvis nem kræftform at behandle. Min kirurg sagde til mig, at skulle jeg absolut vælge en kræftform at have, så var det denne her. 

Jeg fik for tre uger siden fjernet højre side af skjoldbruskkirtlen, da de ikke kunne vurdere, hvorvidt der var tale om kræft, men efter knuden kom ud og diagnosen nu er der, skal jeg have fjernet resten af skjoldbruskkirtlen indenfor meget kort tid, da jeg er i et kræftpakkeforløb – skræmmende, right?

Efter operationen kommer jeg ikke til at have et stofskifte længere, da det er det skjoldbruskkirtlen faktisk sørger for, så jeg skal derfor medicineres resten af livet for dette.

Og som rosinen i pølseenden, skal jeg cirka 6 uger efter operation – vi ramler sammen med julen, så det bliver først i det nye år, have radioaktiv jodbehandling, isoleres i et par dage og tisse på et specielt toilet (til de interesserede) og derefter skulle jeg faktisk være good to go, som man siger. 

Selvfølgelig vil der være kontroller de næste 5 år, en lang periode med tilvænning af medicin og ikke mindst en ny hverdag at skulle lære at kende, men kræften skulle være væk.

Så alt i alt et meget enkelt forløb, jeg går i møde.

Bagsiden af medaljen (foruden kræften) er så desværre, at jeg i alt det her har fået diagnosen angst. En diagnose jeg ikke selv kender helt til endnu og først begynder til psykolog med i december, men indtil videre ikke et bekendtskab jeg er videre tilfreds med.

Angsten er for mig, den der irriterende ven man ikke gider ses med for ofte, da man bliver i dårligt humør, får hjertebanken af og giver dig en følelse af afmagt. Ikke desto mindre viser den ven sig virkelig ofte og da det var værst fik jeg faktisk besøget en gang i timen med angstanfald.

Og til de der ikke kender til sygdommen, så vil jeg meget gerne uddybe, når jeg har bedre kendskab selv. For nu kan jeg blot sige, at jeg har den, har lært nogle enkelte teknikker til bedre at få en hverdag til at fungere med den og jeg er glad for at kunne få den hjælp, vi i Danmark er så priviligerede at have mulighed for.

Alt i alt har jeg det fint og selvom det måske er svært at forstå med alt det dårlighed jeg på nuværende tidspunkt oplever, så har jeg det faktisk godt. Jeg er beriget med dejlige mennesker omkring mig, et positivt sind for første gang i meget langtid og troen på, at det hele nok skal gå. 

Jeg er en stærk kvinde og skal også nok komme ud på den anden side i de her forløb.

Mange tak fordi du læste med helt til slut og hvis jeg tabte dig på vejen, er det også helt forståeligt.

Jeg svarer gerne på spørgsmål i det omfang jeg kan og ellers vil jeg bare gerne sige tak for alle de mange dejlige beskeder jeg har fået fra alle jer derude 🖤

-Tatjana

 

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Tatjana Kristensen

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 7 kommentarer

  1. Avatar
    Lotte

    Jeg har lige et spørgsmål, hvornår vidste du at noget var galt og hvad gjorde at lægerne gik videre med det? Jeg har lavt stofskifte og små cyster på skjoldbruskkirtlen (har en scanning vist), men der er aldrig taget prøver af cysterne og skal ikke til kontrol med det eller noget 🤪

    1. Avatar
      Tatjana

      Hej Lotte.

      Jeg opdagede ved tilfældighed en hård knude på halsen, som jeg gik til lægen med og derfra røg jeg videre til øre-, næse-, halslæge, som den bekymrede.

      Min bror har også cyster i samme område, men der er ingen bekymringer, da de er “bløde” ved jeg ☺️

      Man skal vist være bekymret hvis de er hårde, når det er i det område.

      Så tænker da helt sikkert ikke du skal være bekymret, hvis ikke de vokser eller er til gene 🙏

  2. Avatar
    Julie Ahn Larsen

    Vil bare gerne sende dig lidt kærlighed <3
    Og tak fordi du deler

    1. Avatar
      Tatjana

      Åh mange tak Julie <3
      Det varmer så meget!

  3. Avatar
    Marianne Baasch

    Tak fordi du deler dit liv og tanker med os Tatjana❤️
    Sender en masse positive tanker og Knuz i din retning 🙏💕🙏😘

    1. Avatar
      Tatjana

      Marianne – tak fordi du skriver <3

      Det betyder så meget meget for mig!

  4. Avatar

    Så meget kærlighed din vej du er sej er du og du kommer ud på den anden side ❤️
    De bedste hilsner
    MetteMoff

Skriv et svar