Morlivet: Det der med putning og rutiner

Regitze Bonde

Regitze Bonde

Vi er igang med at få indført nogle putterutiner for lille Josefia herhjemme. (Nå ja – vores lille mus har fået sit navn) Og hvad er det man siger – det tager 21 dage for at noget bliver en vane, ikke?

I et godt stykke tid nu har hun sovet i sengen sammen med os. Jeg synes det var hyggeligt og det var nemt at putte hende. Det var bare at ligge hende halv 10 da hun var træt, lige en babs i munden og så sov hun i løbet af ingen tid. Far er knapt så glad for den ordning – det forstår jeg også godt. Hun er hurtigt blevet afhængig af at skulle have babsen i munden når hun skulle sove og så er jeg den eneste der kan putte hende. Jeg ammer ikke rigtigt længere, da mælkeproduktionen stille og roligt er dalet (det skriver jeg et indlæg om snart), så derfor kunne det også være dejligt for mig at slippe den “vane”. Jeg tror ikke rigtig på det der med dårlige vaner til så små børn, da det hele bare handler om tryghed og kærlighed, og det må man aldrig gå ned på! 

Men ikke desto mindre, har vi besluttet os for at hun skal lære at blive puttet i sin egen seng. Den står dog klods op og ned af vores, så hun er jo lige ved siden af alligevel – hvilket er vigtigt for mor her 😅 

Hun begyndte at ligge rigtigt uroligt om natten, nogle gange på tværs af sengen, hvor hun sparkede den ene og lå og møffede med hovedet på den anden. Det forstyrrer selvsagt også hendes søvn og hun er blevet så god til at sove om aftenen og natten, så det er synd at det er det der ødelægger det. 

Her til aften har jeg puttet hende for første gang uden babs, i egen seng og uden at gå og vugge hende. Vi starter putning klokken 19.30, for nu er hun virkelig træt allerede før klokken 19.00.

Det tog omkring 3 kvarters tid. Vi hørte Emilie Jacobsens Tjugga meditationer – jeg elsker dem. De er så beroligende både for de små men også for voksne. De kan klart anbefales! 

Min taktik er at ligge og nusse hende og holde hende i hånden, men uden at snakke til hende overhovedet. Hun ligger og øffer lidt og siger små lyde, men bliver på intet tidspunkt ked af det, så det er egentlig ret nemt. Det tager bare lidt tid. 

Hun vågnede en halv time senere – det plejer hun faktisk at gøre. Og der endte jeg altså med lige at tage hende op. Heller ikke fordi hun var ked af det, men jeg havde gang i madlavningen og var lidt i tidspres med de ris jeg havde sat over 😅 så der fik hun lige babsen kort og så gik hun omkuld igen. 

Jeg glæder mig faktisk allerede lidt til i morgen. Jeg synes det er så hyggeligt at ligge og putte med hende og jeg nyder det faktisk rigtig meget. Det skal være en god ting for alle parter og jeg håber at denne putterutine hænger ved, så hun forhåbentlig også bliver nemmere at putte i barnevognen i løbet af dagen – den er hun nemlig ikke så glad for at sove lange lure i 😬 

Hvis nogen har gode erfaringer med en måde at gøre de små glade for at sove i barnevognen, så modtager jeg dem med kyshånd 🙏🏽

De kærligste hilsner Regitze

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Regitze Bonde

Regitze Bonde

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg