Morlivet: Et stressende år, men nu venter der et “nyt” liv forude!

Regitze Bonde

Regitze Bonde

Jeg sidder i skrivende stund og spiser morgenmad, klokken er 10.50, men jeg har simpelthen ikke haft tid til det før nu. Men jeg synes lige jeg ville give et lille pip fra mig.

Det er har været et crazy år. Vi blev forældre for første gang i april, hvilket i sig selv er en kæmpe livsændrende oplevelse. Vi valgte så oveni det at købe nyt hus med overtagelse første marts i år, altså halvanden måned inden lillepigen kom til verden – med det i baghovedet at det altså skulle renoveres. Det blev dog også en del mere omfattende end vi først havde besluttet os for, men nu når vi er ude på den anden side lige om lidt, så er vi så glade for at det var det vi valgte at gøre.

Men det har virkelig været stressende, for både Jakob og jeg – nok mest mig, Jakob er lidt bedre til at håndtere pressede situationer end jeg er 😅

Jakob har brugt alle sine fritimer i huset og har lavet stort set alting selv. Jeg har taget mig af vores lille mus og har derfor langt henad vejen jo været “alene-mor”. Vi har skulle finde vores egne roller i hele forældreskabet og også vores nye roller i forhold til hinanden, for der sker altså bare noget i et forhold når man bliver mor og far, og man ikke længere “bare” er kærester. Det har da også givet anledning til nogle gnidninger henad vejen, det er nok uundgåeligt når man begge to ind imellem har lidt meget om ørerne.

Vi kommer jo heller ikke udenom at Corona har sat sit præg på vores allesammens hverdag, på den ene eller anden måde. Vi har endda selv været ramt af Corona herhjemme – Jakob var syg med det for nogle måneder tilbage, hvilket også gav lidt ekstra at stresse over, rent tidsmæssigt. Vi måtte isolere os fra hinanden, så jeg havde Josefia hos mig, mens Jakob flyttede over i det nye hus for en kort stund. Det var heldigvis hurtigt overstået og vi var kun fra hinanden i halvanden uges tid. Josefia og jeg blev heldigvis ikke smittet. Men det var virkelig hårdt at være i fordi uvisheden om hvor længe det varede, fyldte rigtig meget. 

Nu er vi endelig ved at være ved vejs ende med huset og vi står med en flytning for døren. Jakob bruger stadig sin tid ovre i det nye hus når han ikke er på arbejde, så jeg forsøger at få pakket hele huset ned, mens jeg skal være mor samtidig. Det er noget jeg aldrig har prøvet før jo, så det kan godt kræve en vis planlægning at få det hele til at spille. Jeg har heldigvis været heldig at kunne få hende passet ind imellem, så jeg har kunne få ordnet nogle praktiske ting og har haft hjælp til at rengøre det nye hus, så det så småt er klar til indflytning. 

Vi glæder os så meget til endelig at blive en lille familie. Med far der er hjemme når han har fri fra arbejde og mor der ikke stresser over alt det hun ikke når. Med fuldt fokus på Josefia. Nu begynder vores nye liv for alvor! Det bliver så dejligt for os alle 3, at vi bare kan slappe lidt af sammen det kommende år. Jeg ved at Jakob glæder sig til at smide stængerne op i sofaen når vi er flyttet og bare ikke skulle lave noget som helst – andet end det sidste vi selvfølgelig mangler, men det er noget vi tager løbende 😄 

Jeg glæder mig til at vise jer en masse billeder og jeg glæder mig SÅ meget til at skulle indrette og ikke mindst pynte op inden juleaften – ikke om jeg holder jul uden julepynt – i stuen i hvert fald 😅👏🏽

Det var lige en lille opdatering herfra – jeg er langt bag ud med blogindlæg, men jeg tænker at jeg er lovligt undskyldt. Jeg har dog lige et par stykker jeg skal indhente når jeg får tiden til det 😇

De kærligste hilsner Regitze

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Regitze Bonde

Regitze Bonde

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg