Opdragelsen starter indefra

Mette Egelund

Mette Egelund

ANMELDELSE/REKLAME: Jeg har fået æren af, at læse en bog af forfatter og spirituel familie mentor, Marianne Thyboe.

Bogen handler om børneopdragelse og allerede der, ville jeg normalt stejle en smule, fordi jeg synes ofte den slags bøger bliver belærende og med en skrap pegefinger, der vækker en dårlig samvittighed hos mig. Men denne bog er anderledes.

Den er anderledes fordi man føler sig anerkendt og hørt, i de klassiske følelser en forælder kan have, når man ikke altid agerer som årets mor. Følelser som skam, frustration og afmagt.

Da jeg læste bogen, slog det mig at Marianne og jeg arbejder fra det samme udgangspunkt. Nemlig at vi skal kigge indefra og blive klogere på, hvad vores barndom har af at sige, ifht. den måde vi agerer som voksne og, i Marianne’s bog, også som forældre. Til de læsere der ikke ved det, så læser jeg til at blive kærlighedsmønstercoach.

Her arbejder jeg med hvordan barndomskodninger kan påvirke vores kærligheds-relationer. Men det gælder ligeså vel alle andre relationer i vores liv.

Så det var dejligt, genkendeligt at få det ind fra den vinkel. Det giver i hvert fald super god mening.

Har du nogensinde stået overfor dit barn, hævet stemmen og sagt noget du lynhurtig fortrød?

Det har jeg. Hjemme hos mig, får jeg altid sagt undskyld og krammet en masse med mine børn. Jeg har nogle børn der er empatiske, sensitive og viljestærke, så de skal nok sige det til mig, hvis jeg har såret deres følelser.

Men jeg får ikke sagt undskyld til mig selv eller tilgivet mig, for at have ageret uhensigtsmæssigt i en følelsesladet situation.

Marianne forløser dette, når hun kærligt konstaterer at dette kan ske for selv de mest normalt fungerende familier. Det er jo ikke fordi vi er onde, at det sker. Det er fordi vi ikke kender til andet, og har rigtig svært ved at finde værktøjer der virker effektivt nok.

Når forståelsen for hvorfor vi som forældre kan agere uhensigtsmæssigt overfor vores børn, så begynder vi også at forstå hvordan vi skal se på vores børn. Det har i hvert fald givet mig en større rummelighed og at se det som en gave, når de starter en konflikt. Fordi konflikten bevidstgør sider af mig selv, som jeg har gemt og glemt. Det giver langt mere mening når du har læst bogen.

Marianne kommer også ind på søskende konflikter, hvilket er et ømtåleligt emne hos mig, som alenemor til to viljestærke børn, hvoraf den ene er særlig sensitiv. Mine unger elsker og hader hinanden på samme tid, og det er ufatteligt udfordrende at håndtere deres dramatiske konflikter og at løse dem. Alene vel og mærket.

Jeg var faktisk nået til et punkt, hvor jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre. Men i denne bog, fik jeg nogle konkrete råd og værktøjer, som også er realistisk at følge for en enlig mor.

Derudover følger der øvelser og reflekterende spørgsmål med. En fremgangsmåde jeg også bruger, til mine klienter. Det er super-rart og derfor bliver det ikke bare noget man har læst og så glemmer man det lidt igen, men det bliver også noget hvor man rent faktisk handler på det du har læst.

Det jeg mangler, er dog at få printet øvelsesarket ud, som hun henviser til i bogen. Jeg noterede i stedet for mine refleksioner i min notesbog. Men at man har den mulighed, synes jeg alligevel var så fin, og på et tidspunkt, skal jeg også have det printet ud. Fordi ændringerne sker ikke overnight og skal øves og øves.

Jeg vil virkelig anbefale alle forældre denne bog, hvis man kunne tænke sig at læse en bog om børneopdragelse, hvor du føler dig forstået, støttet og på kærlig vis bliver guidet til et langt mere harmonisk familieliv.

Du kan læse mere om Marianne på hendes hjemmeside www.mariannethyboe.dk og bogen kan du købe som E-bog her Opdragelsen starter indefra af Marianne Thyboe

Kærlige hilsener Mette Egelund

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Mette Egelund

Mette Egelund

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg