Enlig mor og ensom

Hvad er ensomhed for en størrelse egentlig? 

Hvordan føles det?

Det har jeg spurgt mig selv om på det seneste…

Ensomhed findes i mange afskygninger og den opstår i forskellige situationer. 

Den kan føles som en tomhed, som er super ubehagelig…

Jeg er ambivert. Dvs. jeg henter energi både ved at være sammen med andre og i eget selskab. Men jeg har følt ensomhed sammen med andre og i eget selskab. Også selvom jeg stortrives i begge omstændigheder!

Jeg er relativ god til at tackle ensomhed, men da jeg havde en clairvoyant session med Engleporten i sidste uge, blev noget italesat, som ligger utrolig dybt hos mig. Noget som jeg faktisk ikke har italesat overfor jer heller!

På trods af at jeg faktisk har lavet en e-bog der giver trin for trin steps, til hvordan du tackler ensomhed og samtidig får mere overskud, så sniger ensomheds følelsen stadig ind på mig🥴 

Men i mit første år som selvstændig, må jeg sande, at mit arbejde, som også er en brændende passion🔥, også er blevet brugt som værktøj til at udfylde et hulrum. Efter kærligheden gik i kludder sidste sommer, begravede jeg mig i arbejde og i mine børnefri weekend åbnede jeg gladeligt min pc en lørdag morgen, og arbejdede. 

Læs om den braste kærlighed her; Kærlighedens pris

Det fik mig til at glemme at jeg var ked af bruddet, men sidenhen blev det også, som nævnt før, et “fantastisk” redskab til at lægge låg på ensomhedsfølelsen. 

I starten fungerede det fint. Jeg lavede jo noget, der gjorde mig glad, gav mig energi og ikke mindst følelsen af udvikling💪🔥 

Men siden hen glemte jeg faktisk at mærke efter. Mærke ensomheden og dens budskab til mig. 

“Mette, du er ensom!” 

Ikke hele tiden. Men set i bakspejlet kom den tydeligst frem når;

• Når endnu en date skuffede (og jeg seriøst overvejede om der ikke var flere gode mænd tilbage som var ledige?💁‍♀️)
• Når jeg var en af de få single mennesker der var med til et super romantisk bryllup. Så bliver det ret tydeligt at man er single. 
• Når jeg endnu engang blev afvist af ham jeg gerne ville have haft, og natten alene, fyldes op af ensomheden, som vælter indover mig(det er nok der jeg har haft det værst og tudet mest). 
• Når veninderne holder parmiddage uden mig. 
• Når jeg nogen gange føler jeg er den eneste der tager intiativ til at ses med nogen, måske fordi de fejlagtigt tror jeg lever det vilde dating og singleliv og ikke har tid?🥳🤷‍♀️
• Specielt i starten af livet som skilsmissemor, mærkede jeg ensomheden når ungerne blev afleveret deres far og der var bragende stilhed i lejligheden bagefter💔 Læs mere om dette i blogindlægget; Når virkeligheden rammer
• Jeg føler mig ensom blandt andre, når de andre snakker med nogen, men jeg ikke snakker nogen💁‍♀️
• Jeg føler mig ensom i et forhold, når vi ikke har dybe samtaler der connecter os. Når det går ud på smalltalk alene. 
• Når jeg i et forhold ikke bliver hørt, set og forstået samt når veninderne selv har travlt med deres familier, til at hjælpe med at opfylde det behov.

Listen kunne blive ved…

Min pointe er egentlig, at vi ikke skal være så bange for at mærke ensomhedsfølelsen. Fordi ligesom alle andre følelser, så forsøger den at fortælle os noget. Den fortæller os at der er noget vi mangler i vores liv. 

Nu snakker vi ikke om en partner, venner og veninder eller børn for den sags skyld. Men om noget vi selv har ansvaret for at opfylde, dog gerne sammen med andre. 

Så hvordan gør vi det? 

Jamen vi finder ud af hvad følelsen gør os til. 

Den gør os triste, kede af det, måske handlingslammet, efterladte, alene og forkerte. Som om vi helt essentielt ikke er gode nok i livet. 

Så skal vi finde kontrasten til det.

Kontrasten er, glæde, fremdrift og udvikling, føle sig grebet, nærværende, værdige, med et formål og gode nok. 

Dette skal vi skabe uden at være afhængige af at andre skal give os det.

“Hvorfor må andre ikke give os det, Mette?”, spørger du måske..

Fordi det kun er til låns og på denne måde sætter du en forventning op at de skal kunne give dig, det du mangler når du har brug for det. 

Elsk mig ellers så dør jeg (følelsesmæssigt). 

Når vi har sat forventninger op om at andre skal give os det vi mangler, så lægger vi ansvaret og magten over på et andet menneske. Og når pågældende så ikke kan give os det, så bliver vi skuffet!!

Som et barn der ikke fik det slik, de blevet lovet! 

Her vælger du måske at dramatisere dig ud af det! Konkurrerer måske med din partner eller veninde om hvem der er det største offer her!(Konflikter og skænderier) 

Eller du vender det indad… det er nok også mig der er forkert på den. Jeg er nok heller ikke så god til xxxx 

Eller noget helt 3.

Min pointe. Hvis vi vil ud af ensomhedsfølelsen, må vi lytte til den! 

Anerkende den og acceptere den! 

Og brug den konstruktivt! 

Du kan ikke dulme den ved at lægge noget andet ovenpå. Om det er alkohol, sex eller arbejde eller basically dramaer os væk fra den grundlæggende følelse, ved at blive irriteret på partneren eller bare verdenen generelt.

Vi må stikke skovlen dybere under overfladen. 

Helt ind til kernen. Også selvom det gør ondt og er grimt at kigge på🥴

Hvordan kommer jeg så frem til at føle;

Glæde, fremdrift og udvikling, grebet, nærværende, værdige, med et formål og god nok?

Meget af ovenstående er selvfølgelig mit arbejde. Men det kammede sgu lidt over. 🙈

Jeg endte med at bruge det som flugt og ikke som redskab til at komme i flow. 

Når vi prøver at pakke vores følelser væk, så brænder vi ud til sidst. Fordi de vil i sidste ende komme til udtryk på virkelig uhensigtsmæssige måder. 

Vi kampdater måske, har tilfældig sex, drikker lidt for meget, udvikler angst og depression. Ja, you get the picture. Alt for at udfylde tomrummet hvor de knap så skønne følelser larmer mest! 

Vær ikke bange for følelserne. De kommer med nøglen til hvordan du får præcis det du mangler❤️

Hvornår føler du dig ensom? Og hvad gør du ved det?

Håber du kunne bruge mit blogindlæg til noget😘

Like gerne blogindlægget hvis det var brugbart🙏❤️Tak.

Ps. du kan gratis hente min E-bog ned om at tackle ensomhed her; Førstehjælp til din ensomhed og dit savn