Hvad skal jeg nu?

Picture of Mette Egelund

Mette Egelund

Nye tider

⠀⠀
Måske nogen eller flere har lagt mærke til at der har været lidt stille hos mig på de sociale medier, de sidste par dage.⠀

Det har der været, fordi jeg har haft brug for at gå lidt ind i mig selv og mærke efter hvordan jeg har det og hvem jeg er nu. I tirsdags blev jeg, som så mange andre rundt omkring, opsagt og fritstillet fra det job, som er med til at få det hele til at køre rundt økonomisk herhjemme. Det som giver mig tryghed på alle områder. Det er en direkte konsekvens af den sundhedskrise vi står i. ⠀

Af den grund har jeg måtte udtænke en ny plan for mig og ungerne. Det er ikke sikkert at det bliver let at finde nyt job om 3 mdr. hvor jeg ikke længere får min sædvanlige løn🤷‍♀️Men jeg har til gengæld 3 mdr. til at optimere mit hjertebarn, som er det enkeltmandsfirma jeg oprettede tilbage i september 19’. Jeg oprettede det dengang, fordi jeg havde en drøm om at hjælpe andre mennesker med nogle af de ting jeg selv har bøvlet med i tidens løb ❤️⠀

De sidste 3 år har jeg udviklet mig helt enormt meget. Men jeg har også arbejdet intens med mig selv og været på flere online forløb indenfor selvudvikling, som har givet mig værktøjerne og øvelserne til at jeg kunne udvikle mig i den rigtige retning. En af mine største inspiratorer psykolog Mette Holm. Og hvis du ikke kender hende, så kan jeg kun anbefale dig at følge hende og tage hendes kurser. Jeg tog uddannelsen Supervisor i Mad og følelser, uddannelsen som Oppe-guide og som det nyeste skud på stammen, Supervisor i Body&Mind der starter i dag. ⠀

De rejser jeg har taget indenfor selvudvikling, har været medvirkende til, at jeg efter 36 år ENDELIG ved hvad mit livsformål er! ❤️⠀

Det er ret stort faktisk!! 😍🔥⠀

Og med mine uddannelser i rygsækken har jeg nu de faglige kompetencer til at hjælpe andre mennesker. Det er guld værd for min forretning. Jeg er lige nu i fuld gang med at lave mine egne online forløb. Mere vil jeg ikke afsløre, men der er nogle ting og nogle ændringer på vej🤩⠀

Jeg er derudover i en vanvittig spændende proces hvor jeg lærer en masse om iværksætteri og til det har jeg hjælp fra den fantastisk dygtige og ikke mindst nærværende og søde Dorte Lytje, som er min business mentor🥰 Så jeg er rigtig godt støttet på den front❤️⠀

Mit indre eventyr barn og mit nyerhvervede mod på nye udfordringer, har også ført mig til Forever Living, hvor jeg er blevet forhandler af nogle mega fede produkter! Her bliver jeg også udfordret på områder, som er nye for mig. Jeg overskrider grænser som har eksisteret på basis af frygt og jeg mærker jeg bliver hammer robust af den her branche. 💪Noget som ruster mig til den næste tid. ⠀

Dem som kender mig godt, ved at jeg ser muligheder frem for begrænsninger. Så jeg har valgt at bruge den næste stykke tid på mine børn, først og fremmest, der jo stadig er hos mig i dagligdagen so far, men også arbejde intens med mine forretninger og få dem op at stå 100% ⠀

Jeg ved ikke om jeg kommer til at leve af det, eller kan nøjes med et deltidsjob om 3 mdr. Eller give op på at leve af det her😱Det må tiden vise. Det er ihvertfald ikke nu jeg giver op. Det er jo først nu at jeg for alvor kan komme igang med arbejdet💪 ⠀

Det bliver hårdt, men også lærerigt og givende og jeg vil simpelthen ikke stå som gammel kvinde en dag og fortryde at jeg ikke prøvede🤷‍♀️ ⠀

Så hvem er jeg nu?⠀

Jeg er mor, iværksætter, forretningsejer, supervisor og guide, blogger, influencer og en eventyrer med begge ben plantet på jorden. Jeg har stadig min fornuft med mig. Men når man mærker at noget kalder (total Elsa i Frost 2-agtigt👸😂) så er det med at følge efter og tage de bump der uundgåeligt vil følge med! ⠀

Lets do this 💪🔥⠀

Kærlige hilsener Mette Egelund

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Picture of Mette Egelund

Mette Egelund

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg