Det var egentlig slet ikke meningen, at det her skulle have været blevet til et blogindlæg, men det kunne ikke stå på mit billede inde på instagram – det er nok fordi det er et af vigtigste principper jeg har. – så nu endte det her.
Min fødselsdag er lige om hjørnet, og er der noget jeg går op i, så er det min fødselsdag. Jeg kan ikke huske hvornår min fødselsdag sidst bare har været “boller og lagkage”. Inden jeg flyttede hjemmefra og nogle år efterfølgende, har mine forældre været så søde altid at finde sig i, at min fødselsdag altid endte med at blive på størrelse med min konfirmations-fest 😅 – okay, overdrivelse fremmer forståelsen, men jeg er sikker på at de nok har følt det sådan. Jeg kan bare ikke begrænse mig, hverken når det kommer til gæstelisten, maden, tema og pynt. Jeg ELSKER det!
Min største drøm i mange år var at uddanne mig til eventkoordinator, men det var ikke den vej livet bragte mig. Og det har jeg det egentlig okay med den dag i dag – jeg kan jo stadig planlægge alle de fester jeg har lyst til – det er kun mig selv (og pengepungen 😂) der holder mig tilbage. Jeg har også planlagt og været med til at planlægge flere af mine bedste veninders babyshowers, og jeg er i mit es når jeg kan få lov til den slags. Derfor er min fødselsdag selvfølgelig heller ikke nogen undtagelse.
Sidste år var Jakob ikke hjemme, da min fødselsdag faldt på onsdag og han derfor var i København – i år falder min fødselsdag på en torsdag, der plejer han at komme hjem, så i kan vel næsten regne ud hvor stor min begejstring var! 😍 desværre er deres arbejdsdage blevet rykket i denne uge, så nu skal han alligevel være på arbejde på min fødselsdag og kommer først hjem dagen efter – længe leve mit held 😂 men det er okay.
Jeg er et bedre sted i mit liv denne gang, end jeg var sidste år. Som nogen af jer jo nok husker, var jeg syg med en depression (ellers kan i læse om det, i mine forrige indlæg) – som jo klart spillede ind når det kom til min følsomhed.
Men selvom jeg nu har det godt igen, bliver jeg stadig rigtig ærgerlig ved tanken om at skulle være alene på min fødselsdag. Jeg kan ikke forlange af nogen, at de som en selvfølge planlægger at bruge deres dag sammen med mig, “bare” fordi jeg har fødselsdag. Men det betyder alverdens for mig, når nogen gør.
Sidste år endte min fødselsdag med at jeg var drønulykkelig størstedelen af dagen fordi jeg følte at ingen synes jeg var særlig vigtig. Og det er selvfølgelig ikke sandheden, men det var min sandhed lige dér. Jeg følte mig helt alene og glemt. Jeg endte dog i sidste ende med at aftale med mine forældre at vi tog ud og spise og fejrede mig lidt på den måde. Det var simpelthen så hyggeligt! Og så dejligt bare at være sammen med min mor og far – ja så er jeg altså heller ikke ældre, uanset hvad årstallet siger!
I år har min bedste veninde allerede tænkt nogle dage forud og har inviteret mig ud og spise, dét gjorde mig glad. Fordi nu har jeg noget at se frem til! Hun spurgte mig også sidste år, om jeg ikke ville komme ud til dem og spise, men jeg var så ked af det, at jeg også bare følte at jeg trængte mig på – hvilket jeg ved, at jeg på ingen måde ville have gjort hjemme hos hende, og hendes kæreste ❤️ men det var den følelsen der overskyggede det hele, fordi dagen var startet som den var. Det er også på grund af hendes besked, at hele dette indlæg er blevet til. I kan blandt andet læse den besked hun sendte til mig tidligere – inde i min story på Instagram.
Jeg har selvfølgelig takket kæmpe ja, til hendes tilbud og jeg glæder mig så vanvittigt meget! Jeg elsker at bruge min tid sammen med hende ❤️ derudover har en af mine søde blogger-kollegaer/veninde spurgt om vi ikke også skal tage ud og spise morgenmad, for hun vil da også fejre mig! Hun er blandt andet også blevet inspireret af vores samtale tidligere, til at skrive et blogindlæg – som jeg glæder mig vildt meget til at læse.
Så selvom Jakob ikke er hjemme på min fødselsdag, så bliver den helt fantastisk alligevel, i år der glæder jeg mig.
Dagen skal starte med et smil og kæmpe taknemmelighed for at jeg er så heldig at få lov til at blive 28 år (og forhåbentligt endnu ældre endnu).
Jeg har i mange år gruet for at blive et år ældre. Ikke fordi jeg ikke vil, men fordi “puuuuha et år ældre”, men 28 år er jo ingen alder og jeg har så mange fantastiske år tilgode endnu håber jeg, med så mange flere gode fødselsdage og oplevelser – så jeg prøver at være taknemmelig i stedet for at krumme tæer 😅
Så et lille heads up fra mig – hvis du kender nogen der snart har fødselsdag og som skal sidde alene, så skal der ikke særlig meget til at vende dagen for vedkommende – ved mindre det selvfølgeligt er selvvalgt. Men hvem vil ikke gerne fejre livet og mærke at man er vigtig og værdsat? Det vil jeg i hvert fald gerne ❤️
Dette indlæg har 1 kommentar
Kære Regitze,
Kæmpe stort tillykke med din fødselsdag i dag🇩🇰🎁🎈Hvor er der bare dejligt og livsbekræftende at du har besluttet dig for at fejre og blive fejret ‼
Efter min mening skal livet helst være en stor fest, er dog klar over at det hele ikke altid kan være “Happy Go Lucky”, men hvis vi bare gør os umage og husker på at gøre det vi lyster, ønsker og får muligheden for – inkl. at blive fejret når vi endnu engang får lov til at blive et år ældte – så tror jeg på, at livet bliver sjovest 😍
Tillykke med at du har “rejst dig” fra sidste års depression ❤ Det er røv hamrende stærkt gået ‼ Dét skal fejres HVER DAG‼
…og tænk at være så privilligeret at have veninder og venner som tager initiativ til at fejre dig ❤
Tillykke med at have dem i dit liv, og tillykke med at kunne inviterer dejlige mennesker til fødselsdag, og at de rent faktisk prioritere at bruge tid på at komme og fejre dig, og så har de oveni købet også brugt tid på at købe en gave med 😍 What’s not to like… ⁉️
Sidste år på min fødselsdag skrev jeg et indlæg som hedder “Derfor værdsætter jeg hver eneste dag” (har lagt link I bunden) – som netop handler om hvorfor jeg synes det er vigtig at fejre og lade sig fejre – Livet har jo en udløbsdato, vi kender den bare ikke, men jeg fik en smagsprøve da jeg pludselig faldt om…
Derfor vil jeg glæde mig til at fejre min fødselsdag, og sole mig i at blive fejret, når jeg forhåbentlig er så privilligeret, at fylde endnu et år igen til oktober 😍
Så fejr ALT hvad du kan komme til at fejre ❤ inkl. dig selv, af dig selv og af andre ‼ Gør livet til en fest ❤ DIN FEST ‼
Længe Levet Livet
Kærlig hilsen
Bettina
https://www.kvinderudenfilter.dk/bettina-biel/derfor-vaerdsaetter-jeg-hver-eneste-dag/