Kærlighedens pris

Mette Egelund

Mette Egelund

Det er sgu ikke nemt at være single altid og ikke nemt at være mig. Er simpelthent den mest uheldige.

Og det er ikke sgu heller ikke nemt at være kvinde og forstå de der mænd. Ligesom mænd har svært ved at forstå kvinder.

Kærligheden mellem Kaptajnen og jeg brast 💔 Hvad ikke kan bære må briste!

Jeg var ellers lige begyndt at snakke højt om ham, nævne ham på bloggen her, vise ham lidt frem på de sociale medier. Jeg var begyndt at blive tryg i vores 4 mdr. lange forhold. Jeg havde lagt paraderne ned og som en hund, smidt mig på ryggen med fuld tillid til, at jeg ikke ville opleve svigt og afvisning igen!

Ungerne havde endda hilst på ham to gange. Dog som mors ven. Så skaden der, er ikke så stor. Det er dog første gang jeg har ladt en mand komme ind til mit allerhelligeste. Mine børn.

Den fejl kommer jeg ikke til at begå igen.

Og jeg har lært, at mænd siger det direkte til dig, hvis de er forelsket. Du må aldrig antage at de er forelskede, ved bare at se på hans adfærd og handlinger. Når du mærker sommerfuglene basker, så er det vigtigt du spørger ham direkte, hvor han er i forholdet.

Da Kaptajnen gjorde det forbi, kunne jeg ikke lade være med at spørge ham, om han ikke mente hvad han skrev, da han efter vores 3.date proklamerede at jeg var fantastisk og noget helt særligt. Og også, at det aldrig havde følt så rigtigt før, i al den tid han havde været alene!

Til det svarede han, at han jo mente det i skrivende stund. Men at jeg nok ikke skulle grave i gamle beskeder.

Nej sandt. Men hvordan skal jeg navigere fremover i en lignende situation, hvis selv sådan en erklæring, ikke kan give mig tryghed?

Han ville ønske, at han havde det anderledes med det hele, fordi han jo godt kunne se at jeg var et catch. Det skrev han. Synes sgu også selv jeg har en del at byde på. Så der er ikke noget graverende galt med mig. Men jeg har stadig et ansvar. Jeg vælger tydeligvis og stadigvæk, de samme fyre, som ikke er klar eller som går kolde i det efter lidt tid. Will I ever learn? 😅

Og inden folk siger. Du skal ikke jagte kærligheden, den finder dig. Så vil jeg gerne pointere at han fandt mig. Gik efter mig og imponerede mig enormt med hans ihærdighed, opmærksomhed og betænksomhed. Men det gjorde mig blind. For manden bag.

Set i bakspejlet ændrede tingene sig efter den første gang han trak sig.

Læs: Når mænd trækker sig

Frygten for at miste sin frihed, slog ham ud.

Men han ville åbenbart give det en chance mere, fordi han kom tilbage og gav det endnu en runde, hvor jeg igen følte mig tryg i hans favn efter noget tid. Men han var ikke helhjertet i det og kunne have givet så meget mere. Hver gang jeg trådte frem, trådte han tilbage. Det kunne han godt se. Det var hans forklaring for at gøre det forbi.

Jeg, inkl. min nærmeste omgangskreds, var noget overrasket. Han havde jo gjort SÅ meget for mig. De ting han havde sagt, skrevet og vist mig, tydede på en forelsket mand. Men det var i stedet for en mand der ikke kunne nænne at give slip. Men det skulle han have gjort, den første gang han blev i tvivl.

Noget tyder på at mænd viser en masse gode sider, omsorg, kærlighed og virker forelsket – selvom de ikke er. Det er deres måde at vise de ser potentiale i én og de er nysgerrige på, om det kan udvikle sig. Vi kvinder tolker det som forelskelse, selvom det slet ikke er det. Jeg bliver oftest forelsket først, fordi jeg ser alle de der fantastiske ting, som jeg faktisk fejltolker lidt på. Det er her vi er så forskellige. Mænd og kvinder. Vi siger og viser vores oprigtige følelser fordi vi føler den. De gør det for at se, om de kan komme til at “føle den”. Det er meget svært at navigere i.

Hvad jeg dog også har lært af dette og samtidig glædes over er, at der venter en kærlighed så stor for mig, som jeg ikke har prøvet før. Fordi mine standarder er blevet højere og fordi Kaptajnen er grunden til at jeg ved, at dette ikke er urealistisk. Jeg ønsker romantik, oplevelser, dybe samtaler, sjov og grin, støtte, tillid og vigtigst af alt TRYGHED! Det sidste gav ham mig kun i perioder. Og det vil jeg ikke længere gå på kompromis med.

Jeg VED jeg kan få alt dette! Men in the mean time, kan jeg heldigvis også skabe det for mig selv.

Det er kærlighedens pris, at du kan miste det hele igen, når du giver dit hjerte væk til en anden. Ligesom du ikke kan drikke vodka flasken uden tømmermændene.

På sigt kommer jeg nok til at stole på mænd igen. Men lige nu er det godt nok op ad bakke, når man kan blive så vildledt 😒 Jeg lærer det nok.

Indtil jeg er klar til at lukke en mand ind igen, handler det om mig, mine børn og min karriere. Det sidste kommer, ironisk nok, snart til at handle om kærlighedsmønstre. Jeg har i øvrigt lovet mig selv at blive bedre til at lytte til min intuition. Fordi der var faktisk nogle røde flag, som skulle have sagt mig, at det ikke ville holde eller ihvertfald at det ville blive kompliceret. Men jeg faldt pladask for ham og det som han fik mig til at føle! Av altså… hjertesorg er ikke for sjov. Det gode er dog, at man altid kommer over det!

Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv dem endelig herunder, så skal jeg nok svare. Tak for at læse med!

Kærlige hilsener Mette Egelund

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Mette Egelund

Mette Egelund

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg