Sundere fuldkornssnegle med græskarremonce

Kanelsnegle, hvem elsker ikke kanelsnegle.? 
Herhjemme er snegle altid et kæmpe hit, derfor fik jeg lyst til og prøve kræfter med en ny version. Selvom de er sundere, smager de virkelig godt.  De holder sig lækre bløde i et par dage, der udover er de super lækre til madpakken. 

Læs også disse hvis du ønsker en mere usund og snasket snegl :  Weekendens lækreste kanelsnegl.

Jeg postede billedet af sneglene for nogle dage siden i min story på instagram, folk de spurgte straks efter opskriften.  – Desværre blev jeg indlagt, og opskriften kom ikke lige op. Men nu er den klar til jer og jeg håber i vil kunne lide den.

Opskrift

Fuldkornssnegle

Antal: 12 stks

Det her skal du bruge

Dejen: 
100 gram smør
1,25 dl mælk
25 gram gær
1 tsk. kardemomme
2 tsk. kanel
1 æg M/L
200-250 gram mel
100-150 gram fuldkornshvedemel
1 spsk. sukrin melis
Lidt fint salt

Remonce:
125 gram hokkaido græskar koges og blendes til puré
125 gram sukrin gold
2 spsk. kanel
2 tsk maizena

TIP: Har du ikke sukrin kan du erstatte sukrin melis med sukker og sukrin gold med brun farin

TIP 2: Lav en dobbelt portion og frys ned 

Sådan her gør du

Start med at smelt smør ved lav varme, det må ikke komme op og koge. Tag gryden af varmen og tilsæt mælken. Tjek det er lillefinger varmt, ellers lad det køle lidt af og smuldr din gær heri og rør den ud. Hæld din væde over i en skål, tilsæt kanel, kardemomme, sukker, salt og æg og rør det ud. Tilsæt din mel lidt efter lidt i mens du rører det ud med en ske, på den måde undgår du klumper. Når du har tilsat næsten alt melet, skal du ælte dejen færdig på bordet. Det er vigtigt du stopper med at tilsætte mere mel, når du kan mærke dejen er sammenhængende, let, luftig og ikke for klistret. Drys lidt mel i bunden af en skål, og stil dejen til hævning 30min med et viskestykke.

Lav din remonce ved at koge græskar mørt i en gryde, (husk at fjerne skrællen) og blend det. Lad det køle af og bland sukrin gold, maizena og kanel sammen. Drys bordet med mel, og placér din dej direkte derpå, og rul din dej ud. Smør den med et tyndt remonce( ja det er flydende) og rul den sammen til en pølse. Når du er lige ved at nå enden løfter du enden over pølsen. Skær enderne af, og skær den ud i 12 stykker. Placer sneglene i en muffinformsfad (de forme hvor der er plads til 6-12 muffins i. Eller bag sneglene i et fad, og stil sneglene med ca. 1cm i mellem. Tag 1 tsk remonce og hæld over hver snegl. Stil til hævning 30min med et viskestykke over sig.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft og bag sneglene 12-14 min. Lad sneglene køle i formen

Sensefordeling for 1 snegl
Jeg tæller en snegl for i HF4 og 1 spsk fedt. (Men kun hvis du bager med sukrin)

Husk du kan følge mig på instagram for mere inspiration ved at klikke her.

Carina

Følg mig gerne på Instagram

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Seneste indlæg

Skriv et svar