Medicin mod psykiske lidelser eller ej?

Skal man, eller skal man ikke takke ja til medicin for sine psykiske lidelser? Tvivlen har nok været der for de fleste der kæmper med en psykiatrisk diagnose. Jeg valgte i sidste ende at takke ja.

I mange år valgte jeg at klare mig uden medicin og anvendte kun naturlige metoder. De mange former for medicin og eventuelle bivirkninger gjorde mig utryg ved tanken. Det fik mig til at kæmpe hårdere ved hjælp af terapi og selvudvikling, for at undgå medicinen.

Jeg kæmper med angst, PTSD, OCD/tvangspræget og borderline. I mange år havde jeg svær depression og selvmordstanker. Heldigvis er det noget af det, jeg har formået at blive fri for, uden brug af medicin. Også min selvkontrol, selvbevidsthed, tankegang og vaner er blevet forbedret. Så jeg ved, at man kan komme langt og blive gladere uden medicin. Man skal dog være forberedt på, at det tager tid (længere tid end man måske lige går og regner med). Det kræver også at man er klar til ændring i ens liv og vil kæmpe for det. Det er en lang og hård proces. Men det kan lade sig gøre.

Som årene gik (og en masse timers terapi efter), følte jeg at det var på tide at forsøge, om hjælpemidler vil kunne få mig videre. Jeg har fået Propanolol for at dæmpe min angst/stress og Melatonin mod søvnproblemerne. Det er stadig meget nyt og ved derfor endnu ikke hvordan virkningen er.

Jeg har det generelt set godt. Jeg har stadig svært ved at finde min vej ud af angsten, stress (PTSD) og søvnproblemerne. På de dårlige dage er det så invaliderende, at jeg ikke kan forlade min lejlighed alene. Det resulterer i at jeg på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at passe et studie, arbejde eller have et social liv. Derfor fik det mig i sidste ende, til at takke ja til medicin, da jeg håber og tror på, at det kan hjælpe mig videre ud i livet. Selvfølgelig med samtaler og terapi indover, som jeg modtager et par gange om ugen.

Mit bedste råd til dig bag skærmen, der måske går med overvejelsen om at prøve medicin, der vil jeg altid anbefale at prøve de naturlige metoder først. Medicin dulmer, men det gør dig ikke rask. Har du en diagnose i svær grad, som er så invaliderende at du ikke kan komme ud af sengen (eller døren), kan medicin være en hjælpende hånd. Men den rette terapi, er nøglen til personlig fremgang.   

Positiv energi herfra og tak for at læse med.