Derfor stoppede jeg i terapi

Monique Westermann

Monique Westermann

Følelserne og tankerne om at være i noget man ikke føler er gavnligt for én. Her er mine overvejelser efter flere måneders terapi og hvad der skal ske for mig i fremtiden.

Efter mange overvejelser og samtaler med mine psykologer på mit behandlingssted, traf jeg beslutningen om at stoppe. Psykologerne var enige i min beslutning, da jeg ikke fik nok ud af at være der. Jeg kunne mærke på mig selv, at det drænede mig mere end det gavnede at deltage. Jeg følte ikke at jeg fik noget brugbart med hjem og at jeg var for langt i min egen proces, til at få noget ud af mentaliseringsbaseret terapi, som de benyttede. Dette er desværre ulempen ved at være i forløb under kommunen og ikke selv vælger sted eller terapeut.

Kort fortalt går mentaliseringsbaseret terapi ud på, at man som formål øver sin mentaliseringsevne. Det betyder at man skal lære at fortolke egne samt andres udtalelser og adfærd på baggrund af at skulle kunne takle følelser, behov, intentioner og tanker bedre. Da jeg allerede syntes at have godt styr på dette efter mange års terapi, er det primært min angst og stress der invaliderer mig på nuværende tidspunkt i mit liv. Derfor gav det ikke mening for mig at deltage længere.

Det der nu skal ske, er, at jeg sammen med min mentor (som desuden også er psykoterapeut) skal i gang med eksponering. Eksponering er at udfordre angsten. Vi har valgt at gøre det i små skridt, så angsten ikke bliver for stor. De små skridt er vigtige for mig, da jeg ellers ender i overstimulering og det (næsten) med garanti ikke bliver en god oplevelse for mig. Små skridt, små succeser. Derudover skal jeg skrives op til endnu en udredning, da min mentor gerne vil vide præcis hvad der er ligger gemt i mig af diagnoser og persontræk, så hun og jeg kan få et bedre indblik i, hvordan hun skal forholde sig til mig bedst muligt for at opnå fremgang med mig. Psykiateren vil forhåbentlig også henvise mig til noget terapi, som hun synes passer til mig.

Jeg er generelt glad for min beslutning, da jeg i alt for mange år har deltaget i terapi eller haft en psykolog, som ikke gav mig det jeg havde behov for og derfor bare sad fast alt for længe. Min selvudvikling er vigtig for mig og jeg ønsker derfor ikke længere at skulle være i noget, der i bund og grund spilder min tid. Det synes jeg er et vigtigt budskab at få ud til jer bag skærmen, der måske sidder med tankerne og følelsen af at være havnet i noget der ikke gør én glad. Om enten det er terapi, forhold, uddannelse eller arbejde. Hvis det ikke føles rigtigt eller gavner nok, så tag skridtet og kom videre. Det er din egen dyrebare tid du bruger på at være ulykkelig med eller i noget, du kan ændre. ✌️

Monique Westermann

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Mette Brink

    Har du læst bogen: Dit selvhelbrende sind’? Eller ‘Livet har dig’ – bøger som jeg har været med til at skrive og som handler om et helt nyt syn på hvordan vores sind fungerer. En ny psykologi, hvor man ikke skal i terapi, lære en masse teknikker eller arbejde hårdt for at få det godt og fx slippe af med sin angst. De ligger begge som lydbøger på Ereolen.

    1. Monique Westermann

      Tusind tak. Den vil jeg helt sikkert prøve at læse – det lyder super spændende! 🙂

Skriv et svar

Monique Westermann

Monique Westermann

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Mit vægttab

Fra trøstespisning og vægtøgning pga medicin til livsstilsændring, og hvordan jeg gik fra 88 til 69kg på fire

Læs indlægget »