En fremmed er en ven du endnu ikke kender

Mette Egelund

Mette Egelund

Nye venner

Jeg er født og opvokset i Sønderjylland. De helt tætte veninder jeg har, er veninder som jeg har lært at kende i mens jeg har boet i Sønderjylland. Vi bor dog alle spredt rundt i landet nu. Af de veninder som bor tættest på mig, så bor de nærmeste ca. 50 km væk. I de mere end 10 år i den by jeg bor i nu, har jeg dog lært en masse nye mennesker at kende. Men det var først da jeg pludselig stod alene, at jeg fandt ud af hvilke af de mennesker, som kunne kategoriseres som rigtige venner i byen og som også ville mig det bedste. Jeg har da hørt historier om folk, der efter en skilsmisse har mistet en hel masse venner. I mit tilfælde beholdte jeg dem jeg havde og fik tilmed nye venner 🙂

Så heldig var jeg faktisk! Det var mere end hvad jeg kunne håbe på!

Da jeg stod og skulle finde et nyt sted at bo med mine børn, var gode råd dyre, fordi de få annoncer der var i lokalavisen, som tilbød leje af lejligheder, var enten alt for små til os, eller allerede væk så snart jeg fik kontaktet udlejeren. Jeg kom i tanke om S, som jeg havde lært at kende gennem trivselsudvalget i børnehaven. Hun var sådan en type der kendte ALT og alle i byen 🙂

Måske hun kunne hjælpe mig med nogle kontakter. Da jeg kontaktede hende, havde hun rigtigt nok et tlf.nr. og det var faktisk det tlf.nr., der i sidste ende gav os en lejlighed til mig og ungerne. Læs evt. mere om vores nye hjem i mit første indlæg; Nyt hjem, nye tider 

Hun bad mig desuden også om at skrive mig på venteliste til rækkehusene i det samme rækkehuskvarter, hvor hun selv boede alene med hendes to børn (10 måneder senere flyttede vi endelig om til S’s kvarter – Jubii!). S havde nemlig selv været hele cirkusset igennem nogle år forinden. Det var derfor også hende, jeg følte jeg kunne snakke åbent omkring hele den her livs omvæltning, som vi nu stod overfor. Der var ingen af mine tætte veninder, som selv havde prøvet at stå der hvor jeg nu stod. Der var 100 % støtte og opbakning fra dem og ikke én af dem smuttede, hvilket kun gjorde at jeg stod stærkere. Men at møde en, som selv havde prøvet at blive skilt og at skulle starte helt forfra igen, var helt uvurderlig.

Når man flytter hjemmefra igen..                   

Min eksmand og jeg valgte at lave en bodeling med en advokat, så alt blev gjort op, fair & square! Men det var helt ligesom at flytte hjemmefra igen. Halvdelen af tingene manglede jo. Et godt råd er at smutte i en genbrugsbutik. Du kan få overraskende pæne ting, for ingen penge😊 Jeg tog heller ikke vores fælles støvsuger med. Ikke så smart med 2 små børn. Ved ikke hvad jeg lige tænkte der. Efter en lille måneds tid efter flytningen, gjorde S dog den fantastiske ting,  at hun ihærdigt prøvede at finde frem til mine venner og veninder(fordi hvem kendte Mette egentlig?)Til sidst havde hun fået samlet nok penge sammen, til at købe en ny støvsuger til mig, fra hende og de her mennesker hun havde opstøvet på min venneliste på Facebook . Hun tog fuldstændig røven på mig, ved at overraske mig med et kort, med en sød hilsen på og alle navnene på dem der havde givet et bidrag. I mens filmede hun det med sin telefon, så de her gavmilde mennesker kunne se min reaktion Jeg blev så overvældet og lykkelig at jeg græd som pisket, så snart jeg så navnene (Ps. man er godt nok ikke pæn, når man græder). Jeg var dog ikke kun lykkelig p.g.a. den ellers ret savnede maskine af en støvsuger, men også fordi, at jeg havde så mange bag mig, der synes jeg fortjente hjælpen. Se det havde jeg heller ikke regnet med skulle ske. Derefter fandt man ikke nær så mange krummer i vores nye hjem.

Flyttedag 1

Jeg tog en fridag fra job, og gik stille og roligt i gang med at pakke de vigtigste og nemmeste ting ned i flyttekasser. Der var kun ca. 1,5 km fra huset og ud til lejligheden, men på gåben gik det jo ligesom heller ikke. Nu har jeg så en stationcar, men jeg sværger! Jeg kørte nok minimum 7 gange tur/retur hvor hele bilen blev fyldt op med flyttekasser. Shit, hvor kan man samle meget l**t sammen efter flere år som husejer! Jeg var godt nok også træt bagefter. Og jeg var slet ikke færdig, da dagen var omme og ungerne skulle hentes.

Flyttedag 2

Der var stadig nogle små, men også større ting der skulle hentes. Weekenden efter, hvor børnene var på familiebesøg i Sønderjylland med deres far, planlagde S og jeg, at der skulle hentes en trailer og så få flyttet de sidste ting om fredagen. Personligt har jeg aldrig kørt med en trailer (det havde jeg jo altid haft en mand til) og da slet ikke med fyld på! S tog ansvaret for at køre bilen med traileren og gjorde det, misundelsesværdigt, til UG. S står faktisk for Superwoman😊

Lidt mere hjælp…

S havde også snakket med hendes veninde, J, som gerne ville hjælpe, men som først kunne komme lidt senere, så J sendte faktisk sin mand afsted i stedet for (og senere på måneden sendte hun ham også til lidt mere krævende opgaver. Såsom at samle min seng og hænge persienner op – Tak for det J’s mand 😊). J kendte jeg kun sporadisk igennem børnehaven, da begge vores børn var jævnaldrende og gik på de samme stuer. Derudover kendte jeg hende ikke sådan rigtig. Men pludselig stod jeg der, med to kvinder, som jeg ærlig talt ikke kendte særlig godt på det tidspunkt, som tilbød deres hjælp, deres tid og kræfter. Jeg var virkelig forbavset og enormt taknemmelig. De kendte jo ligesom heller ikke mig særlig godt.

Det sidste farvel.

Under flytningen af de sidste ting, husker jeg særligt en episode, hvor vi lige var kommet ind i huset, og J så spørger ”Mette, hvad skal vi starte med? Skal vi tage klapvognen med, eller hvad har I aftalt?” Umiddelbart husker jeg ikke om jeg egentlig svarede og hvis jeg gjorde, så svarede jeg nok ”Øhhh, det ved jeg ikke”. Ikke et specielt konstruktivt svar, lige i den situation. Lige der kunne jeg nok, ærlig talt, ikke overskue det mere. Vi havde læsset de store ting på traileren, og jeg manglede at gennemgå køkkenet for ting. J havde åbenbart snakket med S, fordi de foreslog, at de kørte om med det første læs og ville få sat tingene på plads i lejligheden og nok også liiiige holde en kaffepause. Så kunne jeg nemlig få pakket de sidste ting og få lidt fred til det, og samtidig var det nemmere for mig at afgøre, hvad der skulle pakkes ned eller ej.

Først forstod jeg ikke helt, hvad hun mente med at jeg skulle have fred til det. Men da jeg stod alene i køkkenet, i det mørke, tomme hus og pakkede krydderier ned i en flyttekasse, tog jeg mig selv i bare at glo ud i luften. Det var virkelig en mærkelig oplevelse at stå her og pakke sit liv ned i flyttekasser. Hvordan endte jeg lige her? Eller det vidste jeg jo godt, og jeg tog mig selv i at gennemgå hele forløbet op til den endelige beslutning. Jeg kunne godt mærke at tårerne pressede på. Det er utrolig svært at sige farvel. Men jeg blev nød til det. Og lige der sagde jeg farvel til huset med de mange minder. Jeg, som person, knytter mig ret hurtigt til mennesker, huse, steder, ja selv ting. Nu var det her, det endelige farvel til mit gamle liv og jeg blev meget berørt af hele situationen, som jeg stod i lige der.

Farvel til det gamle, goddag til det nye_billede1

Bobler og tøsesnak

J og S kom tilbage noget tid efter og jeg var også blevet færdig med det sidste. Vi fik de sidste ting flyttet og fik indrettet det sidste i lejligheden. J og S, havde allerede gjort en del af indretningsarbejdet i mens jeg havde været i huset. Sent samme aften, var vi alle 3 i køkkenet og så åbnede vi en champagneflaske, som jeg havde i køleskabet og sammen skålede vi på den nye lejlighed. Vi stod faktisk længe og bare havde en rigtig hyggelig tøsesnak, imens vi drak den her champagne sammen. Det er virkelig et godt minde jeg har fra dengang og jeg smiler bredt ved tanken om, hvilket venskab jeg sidenhen har fået med de her to kvinder, som har så store hjerter, at de havde rum til at hjælpe en som mig. Generelt har jeg været overrasket over hvor søde og gode, folk omkring mig har været. Om det så har været ifht. det praktiske eller i form af støtte og opbakning, så har jeg bare været så vildt heldig, at have nogle sådanne nogle fantastiske mennesker tæt på. Nogle gange kommer hjælpen så også fra en lidt uventet kant😊 Kender du citatet, ”En fremmed, er en ven du endnu ikke kender? Man må sige at det gjorde sig meget godt gældende her.

I mens jeg pakkede det sidste ned i huset, havde J og S brugt tid på at få mine ting indrettet osv.

Kærlige hilsener Mette Egelund

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Mette Egelund

Mette Egelund

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Luk Menuen