Det smukkeste øjeblik.

Picture of Mette Egelund

Mette Egelund

Hvordan det startede…
Helt tilbage i februar 2017, var jeg til et single arrangement i byen. Her mødte jeg en flink og snakkesalig herre. Snakken gik om en masse jeg slet ikke kan huske længere. Men jeg kan huske, at han fortalte at han havde været frivillig til Lolland Festivalen. Jeg havde selv i mange år gået med tanken om at være frivillig til en festival. Meget gerne Skanderborg festivalen aka SMUKfest. Det fortalte jeg denne flinke mand og han siger så, at hvis jeg skynder mig at tilmelde mig, så kan jeg komme på venteliste som campingvagt ved smukfest 2017. Han var selv tilmeldt som campingvagt. Så sagt som gjort. Der gik ikke lang tid, så kom jeg på holdet. Fedt! Tænkte jeg. Og så kendte jeg jo allerede lidt en fra holdet. Det skulle nok gå fint.

Oh no!

Nu ville skæbnen så, at den flinke mand der havde hjulpet mig på holdet, i løbet af foråret måtte springe fra. Han havde fået nyt arbejde og kunne derfor ikke tage fri. Shit, tænkte jeg. Så kender jeg jo INGEN af dem jeg skal på hold med! Men nu var jeg endelig inde i varmen, og en stor oplevelse lå i kortene for mig. Det ville være dumt at hoppe fra nu. I løbet af sommerferien 2017 tog jeg, som nogen måske har læst om i et tidligere blogindlæg, alene på ferie i nogle dage.

Læs om min ferie alene her…

Den ferie rustede mig rigtig godt til at tage alene afsted, til det første arrangement med SMUKfest crewet. Men forskellen her var bare, at jeg skulle trække en del på min ekstroverte side. Som i RIGTIG MEGET! Se det var lidt af en udfordring og det var med nervøsitet og sommerfugle i maven, at jeg tog mit nyindkøbte 3 personers telt fra Harald Nyborg, luftmadras og sportstaske under armen og kørte direkte mod Skanderborg da jeg fik fri fra arbejdet kl.14. Det var fredagen før det hele åbnede. Jeg var inviteret til infomøde og efterfølgende vagtfest i vagtteltet på KærligHeden, som var den campingplads mit hold hørte til under festivalen.

Første udfordring ud af mange udfordringer.

Holdet jeg var sat på, havde en facebook gruppe som jeg brugte meget, til at stille så mange dumme spm. som overhovedet muligt. Jeg havde nemlig aldrig været på festival før. Eller det passer ikke. I mine unge dage, havde jeg da besøgt Tønder festival pladsen. Men jeg havde aldrig camperet eller betalt billet til en festival. Jeg har været til utallige open air koncerter såsom Grøn koncert. Men det var jo slet ikke det samme.

Men fordi at jeg var blevet hjulpet så godt på vej på facebook gruppen, så havde jeg en nogenlunde idé om hvor jeg skulle hen og hvad der skulle ske. Den største udfordring var dog ikke at finde ned til opstiller campen (som man som medarbejder gratis kunne sætte sit telt op på). Nej det var at skulle slæbe alt sin bagage derned. Først op i shuttlebussen fra parkeringspladsen og ind til KærligHeden og så over at få sit armbånd i Check in, som lå tæt ved Opstiller Campen. Derefter gå ca. 500 meter ned ad en sti til opstiller campen. Jeg så andre der skulle samme vej, med smarte trolleys og langt mere bagage end mig. Hmm mon jeg havde glemt noget? Nu var det heldigvis ikke et krav at skulle bo på campen under hele festivalen. Jeg havde nemlig både et fuldtidsarbejde i hele uge 32 og nogle børn der skulle tages af samtidig. Ungernes far havde været så god at tage de små, to weekender i træk og tir-ons hvor jeg havde min nr.2 vagt. Når man er campingvagt, skal man arbejde 25 timer fordelt på 3 vagter, som ligger spredt ud over ugen. Min den første, lå den dag hvor KærligHeden åbnede dørene til nogle af de yngste gæster på SMUKfest. Men mere om det senere. Min udfordring den fredag der hvor jeg stod på opstillercampen, var uden tvivl at få mit telt op. Vejret var skiftevis regn og sol. Så jorden var blød. Der var dog et eller andet galt med det telt jeg havde købt. Den ville ikke stå som den skulle. En mand, som jeg skød til at være på min alder, kom hen og gav mig hånden, præsenterede sig selv med navn, og jeg gjorde det samme. – Har du brug for hjælp med det der? Spurgte han. Og hvis man har læst mit indlæg om at tage alene på ferie, så siger jeg ikke nej til hjælp med ting, som tydeligvis ikke er min stærkeste side. Det sjove var så, at HAN også synes det var et underligt telt. Men efter en del biksen og baksen, så fik vi det til at stå rigtigt. Min nye ven, var også campingvagt og skulle også til infomøde, som det desuden var ved at være tid til faktisk. Vi aftalte at ses til infomødet i vagtteltet.

Infomøde

Da tiden var nået dertil at infomødet skulle starte, hægtede jeg mig lidt på nogen andre der også var på vej derned. Der var mange nye åbenbart. Vi kom ind i et telt med bænke og en bar for enden.

– HEY Mette!

Var der en der råbte. Det var ham den flinke mand der havde hjulpet mig med teltet tidligere. Han ville have mig til at sidde hos dem. Det gjorde jeg. Men i meget kort tid, fordi så var der en (som tydeligvis var formanden) der råbte ud over de mange mennesker der var samlet i det lille telt.

– ALLE som er på Mark 1, skal under tunnelen og til højre og til infomøde i vagtteltet DERovre!

Jeg var tilknyttet Mark 1 holdet. Mine nye venner var på Mark 2 holdet. Øv, dem måtte jeg sige farvel til! Vi var nok 15 mennesker der skyndte os over i det andet vagttelt. Vi sad nu i et endnu mindre vagttelt. Og det var svært at finde en plads. Vi måtte i hvert fald sidde tæt. Vores formand for Mark 1 præsenterede sig selv, gav en masse info og derefter blev subformændene præsenteret én for én. Bagefter fik man en rundtur på KærligHeden. De unge gæster ville først blive lukket ud på pladsen, søndagen efter. Der var stadig opstillere der var i fuld sving med at bygge hele barer, spisesteder osv. op. Det hele var spændende og jeg sugede alt til mig, som jeg overhovedet kunne.

Vagtfesten

Om aftenen skulle vi til vagtfest i vagtteltet på mark 2. Her var alle campingvagter inviteret. Også nogle af dem fra andre campingpladser end lige KærligHeden. Jeg tog derop alene. Anede ikke hvordan jeg lige skulle adressere folk, som var der med folk de kendte og jeg så kom der helt palle. Men jeg kunne starte med at gå i baren og bestille en øl. Der var en del mennesker allerede og gang i musikken. Da jeg stod i baren, var der to piger, som stod ved siden af mig. Jeg fik øjenkontakt med den ene af dem og jeg smilede og sagde hej. Jeg præsenterede mig selv og fortalte at jeg var kommet alene. De to piger var også nye, og vi snakkede en del den aften. Senere hen, mødte jeg flere jeg kom i snak med. Pludselig var det ikke så slemt at være kommet alene. Folk var bestemt ikke snobbede eller lukkede. Folk var åbne, glade, venlige og klar på at feste. Heldigt for mig. Bag baren stod nogle, som tydeligvis havde været campingvagter før. Den ene, var en fyr der hed Kasper og som på et tidspunkt spurgte mig;

– Er det dig der er Mette Egelund?

Øhh, ja det var det jo. Jeg spurgte hvordan han vidste det? Han svarede;

– Du er en man lægger mærke til. Og så stillede du VIRKELIG mange spørgsmål inde på facebook gruppen.

Vi grinte højt og jeg måtte erkende, at det helt klart var mig der var tale om.

Jeg forklarede ham, at jeg jo kom alene og var helt grøn på SMUKfest, og derfor ikke havde nogen andre at spørge. Mine 2 veninder hjemmefra, var faktisk også campingvagter det år, men var på et helt andet hold, langt væk fra KærligHeden, så de var ikke til meget hjælp og var selv nye. Fyren bag baren spurgte så, hvordan det kunne være jeg kom alene, og igennem den høje musik, snakken og støjen, fik jeg forklaret, at ham jeg skulle følges med måtte hoppe fra. Derefter var mange af de erfarne vagter utroligt flinke ved mig. Der var også en kvinde bag baren og hun sagde senere, at rygtet gik på at jeg var blevet brændt af, af mine veninder og det var jo vildt synd for mig. Det grinte jeg en del af. Det var jo ikke helt korrekt. Men det forklarede hvorfor folk var så flinke haha.

I takt med at jeg fik lidt mere at drikke, desto mere afslappet blev jeg. På et tidspunkt hoppede jeg med en pige op på et af bordene (det havde aldrig gået hvis jeg havde været ædru) og dansede og skrålede løs til en god sang sammen med hende. Bagefter præsenterede hun sig. Hun hed Clara og var en af subformændene. Men hvad er en Subformand? En subformand er kort og godt, en mellemleder der koordinerer campingvagterne fra vagtteltet og sørger for at alle procedurer bliver overholdt og at vagterne ved hvad de skal og generelt har det godt, imens de er på vagt. Subformændene har 2 lange vagter, fordelt på de 25 timer, men vagterne er mere samlet, og kan nemt være på én weekend. Clara, kom til at have en betydning for mig senere hen. Vi kom nemlig rigtig godt ud af det med hinanden. Men det gjorde jeg med mange af menneskerne på holdet.

Den aften var KærligHeden tom for telte og gæster. Man skulle gå over Mark 2 for at komme på toiletvognene, som blev besøgt flittigt den aften. Der var sat lamper op over hele marken og når man kiggede ud over KærligHeden, var der en helt særlig stemning med lysene og den stilhed, der sidenhen ville blive fyldt med lyden af musik, snak og råben fra de festglade unge mennesker. Jeg smilede stort den aften. Det her skulle nok blive godt.

Første vagt – KærligHeden åbner.

Første vagt var på den dag KærligHeden åbnede. Da jeg mødte op i vagtteltet på mark 1, blev jeg udstyret med en orange vest, et navneskilt og nogle papirer med information. Deriblandt et kort over marken. Subformanden satte os sammen to og to. Jeg blev sat sammen med en yngre pige der hed Lonnie. Hun kendte flere af de andre vagter på holdet, men var til gengæld ligeså ny som mig. Hun fik en walkie talkie, som skulle bruges til at kommunikere med vagteltet/subformanden. Det skal lige nævnes, at man kommer på et online kursus inden, hvor man bliver godt forberedt på, hvad der forventes af en campingvagt og det ansvar der følger med. Lonnie, havde godt styr på tingene synes jeg. Var hun virkelig ny? Ligesom mig?

Noget af det jeg husker bedst fra den dag, var da de unge mennesker havde placeret sig bagved afspærringen til marken og allerede havde gang i musikken med deres soundboxes, alkoholen og alt deres oppakning. Nogle var kommet i løbet af natten, og havde været i gang længe. De var glade og spændte. Det var meget tydeligt. Det her var deres ferie og der skulle bare gives max gas på festlighederne.

Vores ansvar på det tidspunkt, var at sørge for sikkerheden og at gæsterne vidste hvor de skulle gå hen, besvare diverse spm. osv. Der var sat et tidspunkt for åbningen. Men fordi der begyndte at være pres på området bagved afspærringen, tog formanden en fornuftig beslutning, 2 timer før den planlagte åbning. Der skulle nemlig åbnes op nu pga. den store og voksende menneskemængde der ventede på at afspærringen blev fjernet. På det tidspunkt var de unge godt placeret bag hegnet, siddende med alt deres grej og som i mellemtiden havde åbnet alkoholen og måske endda gået i gang med at spise lidt mad. Hvad de ikke havde regnet med, var at formanden over højtaleren, pludselig fortalte dem at grundet sikkerhedsmæssige årsager, ville han nu fjerne afspærringen. Lige der blev de meget opmærksomme!

– Vi åbner om 3, 2, 1…..

Og så havde de 3 sek. til at få styr på telt, alkohol, tasker, you name it. Der opstod muuuligvis en panik hos nogle af dem, fordi de ikke havde helt styr på deres baggage men de havde helt styr på hvor de ville være på marken og det var med at komme derhen hurtigst muligt!

Nogle af os campingvagter stod oppe bagved. Mark 1 er lidt en bakke og vi havde fra vagtteltet, god udsigt over hele marken. Da de unge mennesker blev ”sluppet løs” var det noget af et syn. Det er omkring ca. 6.000 mennesker der løber ind på den her mark. Og jeg kom pludselig i tanke om de der køer, der render dansende ind på marken, efter at have været i stalden vinteren over. Se videoen der netop omhandler åbningen af KærligHeden 2017.

Video af åbningen til KærligHeden 2017

Da de unge, lige så stille begyndte at komme på plads, så havde vi en opgave der bestod i, at gæsterne nu også sørgede for at alle regler blev overholdt ifht. at brandvejene skulle holdes frie og at der ikke kunne opstå farlige situationer. Vi havde også en opgave der bestod i at rundere hegnene rundt om markerne. Sørge for at der ingen huller var, så uvedkommende ikke kunne komme ind på campingpladsen. En rundering man ikke sådan lige glemmer. Hvis du har læst mit indlæg med min datter’s lortedag, så ved I at jeg er en liiiilllle smule sart ifht. opkast og den slags. På denne rundering, skal man ikke være sart haha. Jeg tror de fleste ved hvad der sker, når rigtig mange unge mennesker fester det samme sted, flere dage i streg.

Læs om Dicte’s shitty sunday her…

Første vagt gik rigtig fint, og jeg havde jo den bedste makker i Lonnie.

Min makker på den første vagt. Lonnie.

Min næste vagt foregik en tirsdag aften og forløb sig natten igennem. Den ene af mine daværende overboer, havde også meldt sig som vagt i sidste sekund, igennem mig. Og vi fik lov til at være makkerpar på den her vagt. Det var en lidt anden form for vagt end den første. Der var rigtig meget gang i den på pladsen. Og nogle af de unge var meget kontaktsøgende. Du går rundt med en orange vest på, hvor der står campingvagt på ryggen og en walkie talkie. Det giver lidt opmærksomhed. På et tidspunkt blev min overbo, Camilla og jeg overtalt til at stå og danse i en lang række af glade unge der havde klædt sig ud i diverse kostumer. Nogle af dem filmede det. Så om det ligger på youtube eller et andet sted i cyber space er svært at sige.

Jeg har ikke set den. Men det var en sjov, omend en kold vagt at være på. Da vagten var overstået kl.4 om natten måtte vi dog være vidne til et ungt menneske, der ikke helt kunne styre sin brandert og var begyndt at reagere udadreagerende overfor de andre gæster. Vores dygtige security folk var trådt til og var i gang med at få ro på manden inde i vagtteltet. Det gjorde lidt ondt i mit moderhjerte. Nogle gange går det lidt for vildt for sig, når det drejer sig om unge mennesker og alkohol. Heldigvis, så er både campingvagterne og securityfolkene tilstede for at passe på gæsterne og sørge for at de får en god uge til SMUKfest.

Bøgeskoven

Da selve Bøgeskoven åbnede og de store koncerter gik i gang, var jeg selvfølgelig afsted på de tidspunkter det var muligt. Nogle gange var jeg afsted med nogle af campingvagterne og andre gange med de 2 veninder, som jeg kendte hjemmefra. Jeg havde nogle virkelig fantastiske musik oplevelser og når man træder ind i Bøgeskoven er der en helt speciel stemning. For dem der har været der, så ved man hvad jeg snakker om. Den er virkelig hyggelig og der er en god stemning blandt folk.  Om aftenen er den vitterlig, fuldstændig magisk. Min sensitive sjæl lukker virkelig musikken, omgivelserne og stemningen ind. At stå under bøgetræerne føles som en omfavnelse. Og så er det bare med at nyde musikken. Det er ikke noget jeg kan forestille mig at man oplever på nogen af de andre festivalpladser. Til en af de afsluttende koncerter, lørdag aften, var Carpark North på scenen. Jeg har før hørt dem live og jeg er vild med dem. Den aften gav de den virkelig hele skruen og det var absolut et smukt øjeblik, at være til stede under denne fantastiske koncert. Det var bestemt ikke sidste gang, at jeg skulle være frivillig til SMUKfest.

Her er stjernescenen. En af mange scener i Bøgeskoven. 

Ny tjans til SMUKfest 2018

Efterfølgende var jeg både til julefrokost med campingvagterne og til medhjælperfest, hvor der var lidt mere tid til at lære de andre vagter at kende. I foråret 2018, begyndte planlægningen for vagtplanen og sammensætningen for holdet på Mark 1. Clara havde spurgt om jeg ville være hendes teltvagt. Det betød at jeg sammen med hende skulle være i vagtteltet og koordinere opgaverne imellem campingvagterne og sørge for at de havde en god oplevelse. Da jeg så for anden gang stod med alt min oppakning ved check in, kunne jeg denne gang ringe til mine venner fra holdet og spørge hvor de havde placeret sig på opstillercampen. Og jeg fik endda hjælp til at slæbe grejet derop den her gang. Plus, jeg skulle bo sammen med Clara i mit telt. Jeg mødte op med stor spænding og sommerfugle i maven. Ikke nervøsitet den her gang, men jeg glædede mig, fordi jeg denne gang vidste hvad der skulle ske og der var bestemt gensynsglæde, da jeg stødte til flokken på opstillercampen. Jeg havde også taget fri fra arbejde i hele uge 32, så jeg fik mere tid sammen med de andre vagter. Til infomødet, føltes det helt naturligt at sætte sig sammen med dem jeg kendte. Jeg var en del af familien nu og der ventede en masse sjove oplevelser foran os. Tjansen som teltvagt, nød jeg rigtig meget. Så selvom man skal arbejde til billetten, så er det faktisk både sjovt og spændende og man bliver samtidig en del af et rigtig skønt fællesskab og en sammenhørighed, hvor man bliver accepteret som den man er. Som campingvagt skal du regne med at få en masse nye venner. Hvis bare du er åben og har lyst til at tage del i fælleskabet.

Clara, min subformand og veninde som jeg delte telt og vagter med til SMUKfest 2018

Gensynsglæden var stor, da jeg til vagtfest 2018 igen så min første camping makker, Lonnie.

Min SMUK collage fra 2017. Det er S, min nabo og veninde,som jeg står med som også er campingvagt bare på et af de andre hold.

Læs mere her, hvordan jeg lærte S at kende.

Til SMUKfest kan du sagtens komme ud for at møde både familiemedlemmer, veninder hjemmefra. Nogle gange helt tilfældigt til en koncert:-)

Her er min SMUKfest collage fra 2018, hvor der igen var mange store musikoplevelser man kunne lægge i sin bagage. 

At være frivillig er en fantastisk stor oplevelse, og har du fået lyst til at høre mere om det? Så må du endelig gerne skrive til mig og stille alle de spørgsmål du vil 😉

Kærlige hilsener Mette Egelund

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Picture of Mette Egelund

Mette Egelund

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg