Sensitivt barn
Jeg har i et tidligere blogindlæg skrevet kort om min barndom og hvilket slags barn jeg var. Dengang kendte jeg ikke til ordet sensitiv og hvad det dækkede over. Med tiden er jeg dog blevet klogere.
Jeg har altid haft et rigt indre liv med en livlig fantasi ovenikøbet. Allerede som barn spindede jeg historier. Mine forældre har fortalt, at de engang blev ringet op af min børnehaveklasselærer, fordi jeg havde fortalt denne her mærkelig historie og hun ville bare høre om det var sandt? Mine forældre anede ikke hvad jeg snakkede om.
Da jeg så begyndte at kunne læse og skrive, så blev min indre fantasi-verden fodret endnu mere. Jeg elskede at læse og jeg fandt også ud af at det var sjovt at skrive om de små historier som foregik som en film inde i mit hoved. Jeg var også meget optaget af film og serier. Jeg levede mig fuldstændig ind i dem, og jeg husker at når jeg besøgte min mormor, så satte hun nogle gange en videofilm på afspilleren imens min søde mormor prøvede at snakke med mig imens, men jeg havde lukket helt af. Hørte intet, til min mormors store irritation.
Jeg blev også sendt til fodboldtræning, da jeg var de der 6-7 år. Men nogle gange måtte man lede efter mig i den nærliggende skov. Ikke at jeg var blevet væk. Men fordi jeg måske havde fundet en snoet dyresti, så blev min eventyrlyst vækket og så var jeg helt opslugt af hvor stien endte.
Musik kan jeg også blive voldsomt opslugt af. Det er ikke usædvanligt at se mig til en koncert, hvor jeg lukker fuldstændig af for omverdenen. Lukker øjnene og bare lader musikken kravle ind under huden på mig. og nogen gange vil man også se tårer trille ned af mine kinder, fordi musikken har rørt mig dybt, eller når jeg hører musik, som sætter dansebenene i gang, så tænker jeg slet ikke på hvordan jeg bliver set på. Jeg lader bare kroppen bestemme. Min indlevelsesevne er stor. Noget som stifteren af Kvinderudenfilter, Rikke, også har skrevet noget om.
Læs Rikke’s indlæg her, Føler du hvad andre føler?
Her beskriver hun bl.a. hvordan man suger andres følelser og stemninger til sig. Personligt kan jeg få det fysisk dårligt, hvis der er en dårlig stemning i et større selskab. Hovedpine og en rastløshed er hvad jeg mærker.
I bogen Sensitiv mor af Stinemaria Molli Jensen, beskriver forfatteren’s mand på et tidspunkt i bogen, en typisk løbetur med hans kone. Da han når frem til den aftalte destination, opdager han at hans kone er sakket bagud. Grunden til at hun var det var fordi at hun under løbeturen lagde mærke til naturens farver, fuglesang og meget mere og det optog hende så meget, at hun ikke var helt så hurtig som hendes mand. Hendes mand havde kun fokus på at nå frem. Og det var der, han lagde mærke til forskellen på en sensitiv person og en ikke-sensitiv person. Sensitive bliver stærkere påvirket af indtryk.
Sensitive personer føler dybere end ikke-sensitive og de opfanger langt flere nuancer og deres følelsesliv spænder vidt. Vi kan være sensitive på hver vores måde. De fleste er sensitive og introverte. Men man kan sagtens være sensitiv og ekstrovert. Det ser man bare ikke så tit. Personligt føler jeg mig ambivert og sensitiv.
Prøv evt. denne test https://sensitiv.dk/introvert-indadvendt-test/
Men noget der også karakteriserer særlig sensitive personer er, at de kan gå fra at være helt nede i kulkælderen til at være helt oppe i skyerne følelsesmæssigt, på meget kort tid. Lige det personlighedstræk, ser jeg ret ofte i min søn Rasmus på 6 år. Han har altid haft meget eksplosive følelses-udbrud. I et barns hjerne kan den ikke altid kapere de mange nuancer en sensitiv opfanger. derfor reagerer de nogle gange meget voldsomt, på f.eks. forandringer fordi det gør så stort et indtryk på dem.
De opfanger også stemninger. F.eks. når jeg er nede, så mærker Rasmus det og omvendt så mærker jeg det, når han er ude af balance. Jeg har aldrig haft nogen til at komme og vurdere ham om han er særlig sensitiv. At være sensitiv er IKKE en diagnose. Det er bare et specielt personlighedstræk nogen mennesker har.
Jeg kan varmt anbefale den tidligere omtalte bog, hvis man vil vide mere om emnet og samtidig læse om det at være en sensitiv mor til et sensitiv barn. Grunden til at jeg tror min søn er sensitiv, er alene baseret på hvor meget jeg genkender mig selv i ham. Det er også en fornemmelse, man som mor har og som jeg også har haft siden Rasmus var lille baby. Han blev så nemt overstimuleret og var bare generelt lidt anderledes.
Sensitiv teenager
I mine teenage-år, følte jeg mig altid forkert. Som om at ingen rigtig forstod mine følelser og hvordan jeg kunne føle så dybt som jeg gjorde. Og jeg forstod ikke at andre ikke bare var ligesom mig.
I mange år som teenager, brugte jeg megen energi på at finde relationer, som lignede mig mest muligt og jeg blev forvirret, når de så gjorde noget andet, end hvad jeg ville have gjort. Så kunne jeg faktisk blive helt skuffet, fordi så følte jeg mig anderledes/forkert endnu engang.
Jeg var også nogle gange bekymret for om folk ville grine af mig, hvis min omgangskreds vidste hvor følsom jeg rent faktisk var. Så jeg lagde ret hurtigt en facade på. Jeg var den glade, festlige og imødekommende pige.
Digte
Det var også i min teenageår, at jeg begyndte at skrive digte. Som i mange digte. Digte kunne på en eller anden måde rumme mine mange følelser, bare med ord. Digte viste sig at være terapi for en teenager som mig, som var fyldt med hormoner og en uendelig higen efter at finde en plads og et formål med livet.
Sensitiv og starten på voksenlivet
Da jeg fyldte 18 år og på det tidspunkt gik i gymnasiet, kæmpede jeg med et lavt selvværd, muligvis baseret på den følelse af forkerthed jeg gik og havde og på det tidspunkt fik jeg også en mindre depression. En opmærksom lærer tog fat i mig og bad mig snakke med en studievejleder. Den snak, var altafgørende for mig. En der lyttede og kom med råd til, hvad jeg måske gjorde forkert og hvad jeg kunne gøre i stedet.
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke tog fat i mine forældre om dette. Men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gøre det. Min egen mor kæmpede også selv med depression. Måske var det derfor det holdt mig tilbage. Jeg måtte bare erkende at jeg havde et problem når jeg ikke kunne lade være med at græde over de mindste ting. En kommentar kunne jeg pludselig tage meget personligt, men som i virkeligheden var ment som en joke. Og så havde jeg en higen efter opmærksomhed fra fyre, som kun udnyttede min godtroende natur. Jeg var konstant forelsket og min største drøm var at få en kæreste. Fordi det havde alle mine veninder og jeg følte mig desuden som den sidste jomfru på 18 år.
Her fik min sensitivitet og dens dårlige egenskaber lov til at overtage alt for meget. Det er nemlig ikke usædvanligt at sensitive mennesker kan have en større tendens til at få depression og også angst lidelser. Der er nemlig ikke langt fra tanker til følelser. Og får de negative tanker for meget magt, så er det man hurtig kan komme ind en ond spiral.
Gaven ved at være sensitiv er, at hvis vi fylder os med de ting, som går ind og sætter positive følelser i gang hos os. Så kan vi hurtig komme i overskud igen. Men er vi først rigtig nede. Så er vi rigtig nede. Så der skal være en god balancegang i forhold til de indtryk vi får.
Mit råd er, vend ryggen til modstand og sig fra overfor mennesker der ikke giver dig noget positivt og vend dig mod dem der giver dig glæde. Det vil også give dig overskud til at kunne give noget tilbage.
Sensitiv som voksen
Her som voksen, hviler jeg meget mere i mig selv og har accepteret at jeg er sensitiv. Og det er OKAY! Det er en del af mig og heldigvis har jeg mødt mange andre sensitive og det gør intet at vi er forskellige. Jeg er endda blev fan af forskelligheder og lytter intens og fascineret til folks livshistorie. Jeg har stadig en stor lyst til at forstå menneskers handlinger og baggrunden for dem. Hvad er det der gør os så forskellige og så unikke, hver og en?
På nedenstående link kan du teste om du er særlig sensitiv.
https://sensitiv.dk/test-din-sensitivitet/
Selvudvikling
Til maj, starter jeg desuden en online uddannelse som Oppe-guide. En online uddannelse som psykolog Mette Holm har kreeret, som har meget med selvudvikling og positiv tænkning at gøre. Jeg er færdig til september med en afsluttende eksamen og et diplom som gør, at jeg vil kunne kalde mig som en af Danmarks første Oppe-guides. Jeg er enormt interesseret i selvudvikling i mit liv lige nu. Jeg håber at uddannelsen vil få mig til at lære mig selv bedre at kende på godt og ondt og forhåbentlig lærer jeg at hjælpe andre sensitive, med at passe bedre på sig selv og på den måde udnytte potentialet i at være sensitiv. Fordi det kan faktisk være en styrke og ikke en svaghed at føle som vi gør
Det er ikke altid nemt. Vi har skrøbelig hjerter og en stor indlevelsesevne, men samtidig har vi en genial evne til at se lidt mere end hvad andre gør. Intet er sort eller hvidt for en særlig sensitiv.
Sidste år skrev jeg nedenstående digt, om netop det at være sensitiv og det at skulle håndtere både de negative og positive oplevelser her i livet, uden at det trækker en ned. Jeg har også tilføjet en sang af skønne Jewel, som uden tvivl selv er sensitiv.
Alene i al lyset.
Lyset omfavner.
Men indeni er mørket.
Det er der det kommer fra.
Pas nu på.
Man ikke bliver suget ned.
Bryd mønsteret.
Du er ikke som dem.
Du er anderledes.
Føler vreden.
Den får magt.
På vej til at eksplodere.
Accepter at du er sensitiv.
Arbejd med det hver dag.
Find lyset og afvis mørket.
Jeg vil dig ikke!
Lad ikke mørket få magt.
Luk lyset ind i stedet.
Den er jo alle steder omkring dig
Smid endelig en kommentar under mit indlæg her og synes endelig godt om, hvis du kunne lidt mit indlæg.
Husk at du også kan følge mig på instagram og facebook – tryk på logoerne på siden her, som dirigerer dig videre
Tak fordi du læste med!
