En hyldest til livet og taknemmelighed

Taknemmelighed er en interessant størrelse, den kan være lige der, højt og larmende og andre gange komme snigende🌸.

I dag har jeg en aften alene. Min ene datter er afsted i Lalandia og den anden er til håndboldsafslutningsfest med sin far. Jeg har haft en aften, som inden den oprandt, gav tanker om, hvad skulle jeg bruge den til. Jeg spurgte en veninde, om hun skulle noget, det skulle hun. Så tænkte jeg på at spørge en anden, men kom frem til, at det skulle være en aften bare for mig. Egentlig snakker vi kun om et tidsrum på 3 timer. Men en lørdag aften alene hjemme omkring spisetid🎉.

Jeg tænkte, at jeg ville lave karbad – har aldrig brugt det vi har, og nu har vi alligevel boet her i 3,5 år. Gik af sted til Matas for at købe Epsomsalt, da det skulle være helt skønt for kroppen. Øv kun en bestillevare i Matas. Der røg karbadet. Det blev erstattet af en cykeltur i stedet og manden der satte mig af ved sushirestauranten, hvor jeg havde bestilt en singlemenu – tid til selvforkælelse.  

I aften har jeg spist alene, fået hvidvin alene og bare siddet (også lidt på telefonen – mere hellig er jeg alligevel ikke🤓), siddet og mærket, hvad som kom. Det var taknemmeligheden. Taknemmelighed for min familie. Min mand, som jeg har kendt i 22 år, som finder sig i alle mine humørsvingninger og luner. Mine fantastiske døtre, som ikke var givet, da den ældste kom til verden efter reagensglasbehandling og den yngste, som kom helt af sig selv, hvilket slet ikke kunne lade sig gøre. 

Taknemmelighed for mit hjem, de mange kvadratmeter, som også rummer min klinik og har muliggjort min start som selvstændig. Taknemmelig for det arbejde, som jeg sammen med min familie har lagt i, at det er blevet så dejligt et hjem. Taknemmelighed for, at jeg er blevet så helstøbt et menneske, som jeg føler, at jeg er, trods livets mange bump på vejen.

Taknemmelig for den far, som har været der, nu hvor min mor slog så lidt til, som er så vigtigt et menneske i mit liv. For min tante, som tog med ud at købe mit konfirmationstøj, da min mor ikke gad (?!) eller ville. For min bror, som vist en gang kom til at give sin gode ven, som jeg dengang havde været håbløst forelsket i, en på tæven🙈🥺, fordi han vist kom til at sige, at jeg var billig😳. For min faster, som desværre ikke er her længere, som gav kram og lyttede, min mormor, som var den dejligste mormor, man kunne ønske sig, som for længst er gået bort og de sidste år blev dement. For mine veninder og øvrige familie. Bare taknemmelig🙏🏼.

Engang var jeg sammen med 100 andre psykologer til et seminar om angst. Jeg var kun et år inde i mit arbejdsliv. Der sad vi i en stor rundkreds. 100 andre psykologer, som alle var ældre og havde langt mere erfaring end jeg. Intimideret var jeg, modig var jeg, da vi skulle træde frem og nærmest ingen meldte sig og jeg som en af fem satte mig i midten og fortalte, hvad jeg frygtede allermest. 

Døden! At jeg skulle dø uden at se mine børn vokse op, at jeg skulle dø uden at få sagt farvel. Jeg ønskede døden som langvarig, som sygdom, fremfor bussen, som blot gjorde en ende, fordi jeg så den anden vej, når jeg gik ud på vejen. Der var flere, der mente, at jeg var modig, når jeg ønskede det. Det gør jeg stadig.  For mig er det ikke modigt, men et ydmygt ønske, hvis ikke jeg skal have lov at blive gammel. Jeg vil så gerne have lov at sige farvel, at forberede min afgang, når det skal være. At efterlade en hilsen👋🏼. 

Jeg er så taknemmelig for, hvad jeg har opnået, så taknemmelig, at jeg nogle gange bliver bange for, om jeg snart har fået alt det, som tilkommer mig. Det er der, hvor lykke og sentimentalitet flyder sammen iblandet frygten for ikke at få lov at opleve endnu mere. Så kommer fornuften og banker på og husker mig på, at jeg er sund og rask og jeg plejer at se mig for over vejen, så mon ikke, at der er mere tid – meget mere håber jeg.

Jeg imponeres af følelserne, som kan variere så meget, hvordan en dag kan rumme så mange forskellige følelser på en gang. Det øjeblik jeg har nu, er nemlig kun et øjeblik. Tidligere på dagen var jeg nedtrykt, over hvad, ved jeg ikke helt, men der mærkede jeg ikke til taknemmelighed. Men lige nu mærker jeg tydeligt, hvor taknemmelig jeg er for livet🙏🏼. Min yngste og manden er kommet hjem og mit eget øjeblik er overstået for nu, men jeg er taknemmelig for at have haft det og for at dele det med jer ude i verden.

Skål for det fantastiske liv🌹☀️ og alle de mange følelser vi mærker i det❣️ 

♥️

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Kontakt oplysninger

Andre indlæg fra Psykolog Nina Porsager Seierøe

Smil

Noget jeg husker tydeligt fra den gang jeg var barn, det var, at Irma delte klistermærker ud. Røde

Læs indlægget »

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Tanketyven

    Tak for et godt indlæg – at vise og føle taknemmelighed, er helt sikkert ikke noget man skal glemme i mængden af alt det andet!

    1. Nina Porsager Seierøe

      Tak skal du have:-). Jeg er helt enig også i, at det nemt kan blive glemt. KH Nina

Skriv et svar