Har du mere behov for at være sammen med din kæreste end han har omvendt?

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Det er ikke unormalt vil jeg mene. Det er bare endnu en af forskellene på jer. Den er dog super vigtig at finde balancen i. Jeg har det selv sådan, at mit behov for at lave noget uden Mr. A – ikke er særlig stort. Jeg nyder bestemt alene tid med veninder osv. Det er slet ikke sådan.
Men når jeg tænker over det, har jeg nok altid haft det sådan i mine forhold, at jeg ikke har så stort et behov for at lave noget uden min kæreste.

Der findes ikke en opskrift på et godt forhold som jeg ser det. Man kan ikke skære alle over én kam, og sige at en vis procentdel alenetid er vigtig osv. – for det kommer jo helt an på hvem man er som menneske. Jeg kender flere som trives i at gøre stort set alt sammen. Og det her er ikke et af de indlæg, hvor nogen (læs:jeg) skal fortælle det åbenlyse og komme nøgleord på som tillid, ærlighed, åbenhed, overbærenhed m.m. Det ved vi godt, alle sammen. Så tilbage til emnet.

For mig, der bliver min kæreste også min bedste ven. Ham jeg vil opleve og se alting med. Og det lyder måske helt normalt i nogens øre – men i andres, ikke. Nogle har bedste venner som de foretrækker at gøre visse ting med, de har måske nogle hobbyer eller lign. som de fortsat vil have for dem selv. Og intet af det er nødvendigvis forkert.

Hos er det sådan at Mr. A har mere behov for alene tid end jeg. Og der ligger en kæmpe opgave i at finde balancegangen i lige netop det – således at han ikke skal føle dårlig samvittighed over at have det behov, og lave nogle ting uden mig. (Jeg vil godt lige slå fast, at jeg ikke har bundet ham fast herhjemme – og at han godt kan gøre ting uden mig)
Jeg ved af erfaring, at det ville blive vores undergang på sigt – hvis han skulle føle dårlig samvittighed hver gang han tog beslutningen om at gøre noget uden mig. Sådan er det ikke nu – men sådan er det nogle gange.
Og jeg skal vide, at han ikke elsker mig mindre, fordi at han har lyst til at gøre de her ting alene. For det gør han ikke. Kærligheden er lige meget til stede i begge behov og måder at have det på. Derfor er det så vigtigt, at man får afstemt lidt.
Ofte vil det jo give den anden en skøn form for energi, som han eller hun så tager med hjem


Læs også: Uenighed om børneopdragelse

Jeg skal 100% arbejde på det fra min side af. At blive mindre ‘afhængig’ af min modpart kalder jeg det lige. Men mønstre kan være svære at bryde. Så det kræver lidt arbejde.

Men jeg holder på, at har man ligesom os – denne forskellighed, så er det sindssyg vigtigt at man står ved hvordan man har det. At man står ved sit behov Og ikke begynder at hoppe rundt på æggeskaller. At man ikke begynder på “ikke at kunne lide at sige nej” til den anden osv. For lige pludselig bliver det hele alt for meget på den enes betingelser – og så bliver det bare for uligevægtigt.
Det er dét som jeg har kommunikeret til Mr. A. Stå ved dit behov, skid være med om det virker til “ikke at passe mig” at du igen tager ud, uden mig (eksempelvis) – for det har du lov til. Så bliver jeg tvær – så er det altså mit problem. Noget som Jeg skal arbejde med.

Jeg vil dog lige tilføje at der i min verden desværre også er den mulighed, at hvis den anden konstant tager ud alene – at han eller hun flygter fra noget som stikker dybere i jeres forhold. Her taler jeg også af erfaring. Så igen må jeg påpege hvor vigtig balancegangen er i netop den her forskellighed.

Det er heldigvis ikke sådan her hos os. Vi gør rigtig mange ting sammen, og han indrager mig også. Jeg er måske bare for OBS på signalerne – grundet hvad jeg tidligere har været ‘udsat’ for – og det må jeg så arbejde med, sammen med min Mr. A

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Luk Menuen