Forskelligheder, samt investeringer i parforholdet

Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Jeg har altid lært, at hvis man gerne vil ud med noget ‘brok’, noget ‘negativt’ – så skal man starte med det positive, så komme ind på det negative og SÅ slutte af med noget positivt igen.
Selvom jeg synes at lyserøde skyer er noget af det smukkeste i den virkelige verden, så er sandheden bare, at de sjældent er lyserøde. De er faktisk aldrig lyserøde, men til tider, så tager de sig lyserøde ud – og det er smukt. Min blog og mine skriv skulle gerne ikke give et billede af at jeg, eller vi – svæver på lyserøde skyer. De skulle gerne vise at vi bærer alle nuancer.



Mit skriv idag handler om forskelligheder i parforholdet, samt hvad man kan gøre sig af investeringer i parforholdet. Hvad vi agter at gøre herhjemme.
Jeg er ingen ekspert – jeg er blot en kvinde som elsker at dele ud af mine erfaringer – og som er så heldig at leve sammen med en mand som er ok med min åbenhed, også når det kommer til de svære ting.



Forskelligheder i parforholdet

Forskelligheder i et parforhold kan både være en god ting, især hvis man lærer at udnytte hinandens kompetencer – men det kan også være forbandet hårdt. SÅ hårdt at man til tider har lyst til at stikke af fra det hele og sige ‘fuck det’! ‘Skal det virkelig være så svært?!’

Vores forskelligheder herhjemme fortælles bedst i eksempler tror jeg.
Vi elsker begge når der er pænt og ordentligt. Mr. A har altid været mega effektiv når det kommer til oprydning, rengøring osv. Han danner sig hurtigt et overblik og det tager ham ingen tid.

Jeg kan kigge på ‘rodet’ – og ikke ane hvor jeg skal starte eller slutte. Mit hovedet fortæller mig fint alle de ting der skal gøres, hvad jeg gerne vil have ordnet – men jeg har nået at finde på tusinde ting jeg også lige skulle, inden jeg kommer til det huslige.
Pisse irriterende – I know.

Når Mr. A så kommer hjem, kan han ikke slappe af, hygge med børnene og/eller mig, og bare være – før hjemmet er ordnet. I grove træk. Det kan jeg sagtens. Jeg kan sagtens tilsidesætte hjem, egne behov og meget mere, for hyggen og samværet – og så tage det ‘kedelige’ bagefter. Og ja, jeg synes at det er kedeligt. For det meste.

Hele mit liv er jeg kommet for sent. Hele mit liv har jeg gjort ting i sidste øjeblik – og hele mit liv har jeg sagt ‘det går nok’. ‘Jeg gør det imorgen’, eller ‘jeg prøver bare igen’, eller ‘jeg finder bare på noget andet’.
Og sjovt nok, så gik det jo. Det er gået mig helt ok.
Jeg er, som Mr. A ville sige, ret ‘loose’. Og til tider nok indbegrebet af kaos.
Det er han ikke. Hele hans liv har han været på forkant, været der ‘ON TIME’ hvis ikke før tid. 
Han vasker tøj når der er til en maskine, jeg vasker tøj når der ikke er mere at tage på. Groft sagt.
Mr. A kan godt lide firkanter, regler, retningslinjer – struktur.
Jeg er vild med skæve former, regler skal der naturligvis være, men jeg kan godt lide at stort set alt kan gradbøjes – og så er der det der struktur. Jeg er ikke struktureret og jeg har aldrig været det – selvom jeg rigtig gerne vil. Jeg fungerer ikke sådan. Apropos mit seneste opslag på mine SoMe – se her.

Mr. A kan have svært ved at forstå, eller acceptere når man gør tingene på en anden måde end ham. At jeg midt i al det kaos som jeg ‘udstråler’ faktisk også kan have lidt styr på tingene, bare på min helt egen kringlede måde.

SÅ, som I nok kan se, kan vi have vores kampe. 
Og det er ikke altid nemt. Meeeen vi har da lige haft over 3 stærke år sammen, og vi fortsætter.
Vi er dog også blevet enige om en ting, der skal investeres meget mere i det forhold her fremadrettet.



Investeringer i parforholdet

Det er ski da ikke altid nemt at være i et forhold. Og det kræver lidt investeringer hvis du spørger mig.
Først og fremmest at du investerer dig selv i forholdet, ellers går det ikke. Og at han gør det samme naturligvis. Der skal indgås kompromiser – et ønske om at mødes et sted på midten, og en nogenlunde fælles mening om hvad ‘lykke’ er. Et ønske om selv at være lykkelig, et ønske om at ens partner skal være lykkelig. Et ønske om at bidrage til den lykke.
Andre investeringer kunne være:
Datenights – altså mere tid sammen. Mere sex. Terapi. ‘You name it.’



Vi har taget nogle dejlige beslutninger for os selv herhjemme – såfremt vi naturligvis opretholder dem.

1. Én månedlig datenight, ude – bare os to, god mad og hvad vi ellers kan finde på.
2. Professionel hjælp til hver især at få lidt i værktøjskassen. Vi ønsker at blive endnu bedre sammen ved hver især, at lære os selv endnu bedre at kende. Ved evt. at få nogle værktøjer til at håndtere vores forskelligheder – at mødes på midten noget oftere.

Personligt ønsker jeg at blive mere struktureret – for min egen skyld, for mine børns skyld, mine projekter og min virksomheds skyld – og så for Mr. A’s skyld. Jeg ønsker at komme dertil hvor jeg får gjort de ting som jeg har sat mig for og at jeg fører det til ende, om ik’ andet, så næsten hver gang. 
Mr. A ønsker at være lidt mere ‘loose’. At trives i det der ikke kan kontrolleres, bedre – og derved håndtere tingene anderledes end han gør idag. At kunne bryde ud af firkanterne lidt og finde ud af, at det sker der ikke noget ved. 

Der er en masse underliggende til dette skriv og man er meget velkommen til at skrive og spørge mig.

Tak fordi du læste med ❤️

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Maia Westh

    Kære Rikke
    Det lyder da som om I to har et parforhold med masser af dynamisk energi, super muligheder for at supplere hinanden og kvaliteter, der skaber grobund for en fin harmoni og balance. At investere er vel i princippet det samme som at være vågen og opmærksom, og som med alt andet i livet er det en rigtig god forudsætning for at lykkes også med et forhold, tænker jeg. Jeg har altid ment, at parforholdet er et af de bedste laboratorier for selvudvikling, og det lyder som om, I ikke kommer til at kede jer foreløbigt. Faktisk synes jeg, det lyder rigtigt dejligt, og jeg bliver da glad i låget af at læse dit skriv.
    Kærlige tanker herfra

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg