Et gammelt ordsprog siger, at man ikke kan få i både pose og sæk – men kan man virkelig ikke det? Årh jo, det kan man godt! Eller rettere, jeg kan. I hvert fald i dette tilfælde.
I går fik jeg opfyldt et kæmpe ønske – og jeg er så glad. Jeg er glad for, at jeg overhovedet tænkte tanken om at dele min drøm med andre, der har samme passion som mig; nemlig at sy.
Og nu tænker I sikkert: ”Hvad har Mette nu fået af ideer?” Dem, der kender mig, ved nemlig, at jeg er fuld af dem.
Jeg har egentlig fået den ret simple idé, at der rent faktisk sidder en masse mennesker derude i det danske land, som er flexjobbere, og som derfor ikke kan blive selvstændige . Jeg selv var flexjobber fra 2009-2015. Jeg er derfor medlem af en gruppe på Facebook, der hedder ”Flexjob gruppen”.
En sen aften for lidt over en uge siden sad jeg og valgte at lave et opslag i gruppen, hvor jeg søgte en syerske/beklædningsoperatør, og jeg fik en hulens masse henvendelser. Jeg fik virkelig travlt med at besvare alle de henvendelser, og efter nogle dage valgte jeg 3 personer ud, som jeg syntes var interessante. Jeg skrev til dem, at jeg gerne ville kalde dem til en jobsamtale. Dem afholdte jeg så i går. Desværre måtte den ene melde fra, så jeg havde 2 samtaler. Jeg trækker ikke ting i langdrag, så ved selve samtalen havde jeg faktisk besluttet mig, for at jeg ville have dem begge med på min rejse.
Vil også sige – og det er ingen hemmelighed – at jeg rent faktisk igen var ved at åbne en fysisk butik. MEN det er egentlig ikke min største drøm mere. Nu vil jeg lave det, jeg VIRKLIG DRØMMER OM – på
min egen lille pind her i Ølstykke.
Jeg har altid vidst, at jeg ville sy mit eget tøj en dag, men at jeg skulle lade det hele ske herhjemme i vores eget hus, og at jeg nu har nogle, jeg kan sparre med, og som også brænder for det, jeg brænder for; det er bare helt uvirkeligt og fantastisk. Mønstre får vi stadig lavet ude, men det er så tilfældigvis også noget den ene af mine nyansatte kan lidt af.
Jeg har mange håb og drømme, der står og banker på allerede nu, og jeg har så svært ved at få mine arme ned. Jeg er så GLAD! Nu sker der lidt igen.
Jeg kan desværre ikke nå at sy selv, fordi så kan jeg simpelthen ikke tjene penge, og rent faktisk vil jeg gerne snart leve af det her.
Noget andet, der også er sket, er, at jeg har taget en butik ind, som sælger vores smykker, og som også skal sælge vores tøj. Det er en lille specialbutik, der ligger i Stenløse Centret, og der vil man kunne finde alle vores egne styles; både smykker og tøj.
Jeg synes, det er så skønt, at jeg nu kan sadle lidt om og gå den vej, jeg ALTID har drømt om. Jeg kan ikke forstå, at jeg har været så længe om så lidt. Det er jo egentlig ikke noget, der tager lang tid, men man skal lige finde ud af, at der sidder nogle derude, der rent faktisk ikke har mulighed for at blive selvstændige, fordi de er begrænset af den ene eller anden grund, lige som jeg selv var engang – og faktisk stadig i et vist omfang er – som med glæde vil tilbyde deres arbejdskraft i det omfang, de er i stand til.
Jeg valgte selv at tage skridtet for 4 år siden; at springe fra mit flexjob på grund af min drøm om at designe og sy selv, men det får I lov at høre mere om på et senere tidspunkt.
