Har du en person?

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Ved I hvad jeg mener? Den her person-person..


Ens person… 
Ham/hende som man har lyst til, at ringe til hver gang der sker noget nyt i sit liv..
Ham/hende hvor man bare elsker når der tikker sms’er ind fra vedkommende..
Ham/hende man ikke ved hvordan man skulle undvære.. der føles pludselig så tomt, hvis ikke de er der..
Ham/hende der bliver ”en vane”.. En vi har kontakt med hver dag.
Ham/hende hvor man bare kan være sig selv.
Ham/hende man ringer til fordi man igen dummede sig og er i gang med at grine af sig selv, og ønsker at han/hun griner med..

Ens person, er også ham/hende som kan gøre os mest ondt. 
Det er her vi hvor vi kan få ondt helt nede i maven.
Vi kan opleve fysisk ubehag.
Vores følelser bliver ukontrollerbare…

Jeg er alene, og når jeg møder et nyt menneske – hvis jeg når dertil hvor jeg har vænnet mig til at han ’er der’. Daglig skriveri igennem noget tid m.m. – så er det faktisk det som er det sværeste – hver gang man så finder ud af at det ikke lige var det – at undvære.
Sms’erne som plejede at komme jævnligt, stopper… Opmærksomheden, bekræftelsen – nærværet, hvis man er nået så langt. Og andre som forsøger at give det, imens man er på ’afvænning’ fra den tidligere, det giver bare ikke det samme?

Det er altid irriterende at starte ’forfra’ på en eller anden måde.
Og det er lige gyldigt om valget var ens eget eller modpartens.
Vi havde jo lige vænnet os til den daglige kontakt osv.
Han/hun blev lige ’vores person’ for en stund..

Man kan nogle gange blive lidt forvirret. Er det følelser eller havde man bare lige vænnet sig til at der var en lidt, agtig? Det kan faktisk være svært at adskille.
Uanset hvad, efterlader det et tomrum….

Jeg glæder mig til at nå dertil med en mand, hvor vi kan betro hinanden. Være hinandens klippe, ven, kæreste. Når jeg igen får lukket én helt ind, og jeg bliver lukket helt ind hos ham.
Når jeg kan kigge én i øjnene igen og sige: ”Du min ’person’”
(Det lyder så meget bedre på engelsk ”You’re my person” ) ♥

Giver det mening, for andre end mig? 

Kærligst Rikke

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Anne

    Jeg forstår dig. Når tosomheden forsvinder og man nogle dage føler sig lidt alene. Der er masser af venner og familie, men den der ‘person’ mangler. Det er svært og bliver sværere med årene! Endnu værre blir det når ‘Barnet’ bliver voksent og flytter hjemmefra… så melder ensomheden sig også en gang i mellem. Ikke fordi man er egentlig ensom, men tosomheden mangler…

    1. Rikke

      Kan godt følge dig Anne, min søn bor nu hjemme endnu.. Dog kun hver anden uge.. Men som du siger – det er jo ikke fordi man ikke har venner, veninder, familie osv., som man bare kan ringe til – men det er bare ikke helt det samme <3

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg