Han var som en rodeotyr

Han var voldsom og svær at holde fast i. Nogle gange blev man kastet af.. Kender I typen? Har I mødt rodeotyren? 

Han er voldsom i sine bevægelser.. Han har altid store tanker og drømme – samt masser af gode intentioner. Men det kan godt være svært at leve op til selv. At holde ved de store drømme, de gode aftaler osv. Det går så stærkt jo.. Så han skuffer dem som han har tæt på, men mest sig selv.

Han øsler om sig med kærlighed og komplimenter i store mængder, og man bliver fanget af det voldsomme, fordi det føles som en vild tur..

Men så bliver man kastet af, pludseligt – og det føles ikke godt… man forstår ikke hvorfor… 

Jeg har prøvet at møde en rodeotyr/-fyr.
Han var så svær at holde fast i. Så svær. Flere gange, mange gange – blev man smidt af. 
Og som man lå dér og rodede rundt på det bløde vakkelvorne grundlag – kunne det virke som lang vej op igen.
Og det var det. 
For det kræver utrolig meget både styrke og energi at holde fast i ham. Man bruger alt hvad man har – og alligevel bliver man kastet ned mod sin vilje. 
Og selv om man forestiller sig et undskyld fra tyren, fra ham – så hjælper han dig altså ikke op. Du skal selv kravle derop igen, og det er dig som skal finde energien og styrken til at holde fast og kæmpe en brag kamp igen.
For han kan blive ved…

Det er nemlig nemt for ham at smide dig af, ligeså nemt er det at få dig op at sidde på ryggen igen. For det går jo stærkt, også med at komme videre. Han holder kun stille et øjeblik, lige længe nok til at du kan hoppe på..

Og grundet den voldsomme kærlighed, de store drømme m.m., så kravler man op. 
Frivilligt, igen. 

På tyren er det ikke stabilt. Det er utrygt, for man ved ikke hvor længe man kan sidde på den.. Og ligesom at tempoet går højt med alle de gode intentioner, fremtiden osv., ligeså hurtigt kan den, kan han – smide dig af igen. 
Man håber på, at sidde lige længe nok til at få respekten. Anerkendelsen. Og følelsen af, Yes! Jeg gjorde det.. jeg formåede at tæmme ham og blive på.. I det mindste for en stund..

For man vil virkelig gerne blive på den her rodeotyr…… Der er noget ved at sidde der!
Men kan man? 
Igen og igen og igen…?

Det er næsten ligesom alle andre lege, og ture.. man bliver træt af det på et tidspunkt. Ikke fordi at det er det man ønsker, men det kræver bare for meget energi…

Og noget som er vigtigt.. Imens man sidder der, skal man være yderst opmærksom og fokuseret, for det er muligt bare med et enkelt forkert træk, at blive smidt af igen…

Har du mødt ham?
Sådan en rodeotyr?