Om at turde, om at gøre, og om at være. #1

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Hele mit liv har jeg vidst at jeg ville blive til noget. Det er ikke det samme som at sige, at jeg vidste hvad jeg ville.

Jeg vil gerne give jer et indblik i mine talenter, og starte en historie… Min historie.

Jeg var altid hende der i folkeskolen, op igennem årene, svarede: Det ved jeg ikke – Når der blev spurgt hvad jeg ville efter skolen. ‘
Hvilken uddannelse vil du videre med. Hvilket job kan du se dig selv i. Hvilken rolle … osv.

Jeg anede det ikke, og ofte følte jeg mig ret alene om det. 

De fleste af mine skønne klassekammerater vidste godt hvad de ville. Manges svar var, gymnasiet! Så var spørgsmålet besvaret for de næste 3 år.. 

Min vej igennem blev mere tumult. Jeg ville ønske dengang, at jeg havde haft mere ro på mig selv, til at gå med de andre videre til gymnasiet – men det var bare ikke mig. Jeg har altid været idérig, kreativ og har haft krudt i måsen. Så som jeg ser det nu, så var det ikke det jeg skulle. Uanset hvor smart det er, hvor klogt det er – så ville mit hjerte og min energi noget andet.

Det at være idérig er et af mine største talenter. Da jeg blev screenet af Iris Engelund – slog det ud præcis som jeg kendte mig selv.

Mine top 5 talenter ser sådan her ud:

  1. Idérig
    Det er rigtig højt, når den ligger som en nr. 1, som den gør her hos mig. Iris’ ord husker jeg tydeligt; Din hjerne fungerer ligesom en popcorn maskine, når det kommer til dine idéer. Du får idéer hele tiden. 
    Det kan være svært for din omgangskreds – som gang på gang skal høre på en ny idé, og ofte bliver de ikke til noget – de kan umuligt alle blive til noget. Men når du har nævnt den samme idé 3 gange, så skal de begynde at lytte. For dem du fører ud i livet, dem fører du også helt ud.
  2. Indlevende
    For mig betyder det at jeg mærker folk rigtigt, jeg mærker det indeni. Jeg kan gå ind i et rum fuld af kollegaer og vide hvis der er en der sidder og ikke har det godt. Jeg mærker utrolig meget. Det en god egenskab, men det kan også være svært – for jeg tager andres smerte, meget over på mig. For jeg mærker jo ikke kun det gode, jeg mærker også det dårlige.
  3. Retfærdig
    Det betyder ikke at jeg flår hovedet af dig, hvis du snyder i spil. Jeg synes godt nok, at det er dårlig stil – meeen det er ikke her min retfærdighedssans – mit talent kommer i spil. Min retfærdighed og mit indlevende talent går lidt hånd i hånd. Det er meget på et menneskeligt plan. Jeg reagerer utrolig stærkt på selv at blive behandlet uretfærdigt – men mindst lige så stærkt hvis jeg observerer andre blive behandlet uretfærdigt. Jeg bliver enten utrolig gal – eller utrolig ked af det, og jeg handler på det!
    Jeg har ofte trådt ind foran en kollega, ikke i sin bogstavligste forstand, og taget én for holdet overfor chefen. Eksempelvis. 
    Ret skal være ret.
  4. Startende
    Se den her synes jeg er lidt sjov. Det er nemlig meget mig. Jeg gør det bare! Det er ikke altid at det er total gennemtænkt, det er yderst sjældent analyseret (Jeg kan fortælle Jer at mit analyserende talent er helt nede på en 26. plads ud af 34), men jeg springer ud i det. Og I kan nok regne ud, at i og med at jeg er Idérig som nr. 1, så er jeg sprunget ud i lidt af hvert.
  5. Optimistisk
    Kommer det bag på nogen? Jer der følger mig, ved at jeg er optimistisk. Jeg er hende der skaber en god stemning. Jeg er hende der ikke falder på halen over forandringer og dårlige situationer, men prøver at vende dem til noget positivt – og så gør jeg mit bedste for at smitte andre i den retning. Jeg er hende der siger, Det skal nok gå.

Så for lige at opsummere – så er jeg idérig, det er mit absolute top talent. Jeg får en idé, så går jeg igang, jeg er starende – og jeg er super optimistisk omkring det, det skal nok gå! Jeg er indlevende som en i pokker – jeg mærker efter i maven og følger mit hjerte, og jeg går retfærdig til værks med alt hvad jeg foretager mig, og omkring alle de mennesker jeg møder på min vej.

Mine talenter har allesammen downsides. Alle sammen. Og vil man høre mere om det, for det er faktisk super spændende, så må man både gerne spørge mig – men i hvert fald også tage fat i Iris – da hun ikke alene er møg hamrende dygtig, hun er også min rigtig gode veninde, som jeg sætter utrolig meget pris på. 

Jeg skal gøre en lang historie kort, for nu – for det at turde, det at gøre, det at være, kommer jeg meget mere ind på i fremtidige indlæg. Jeg vender tilbage til min histore som jeg slap længere oppe, fra folkeskolen.

Jeg Ved, at jeg ikke kommer til at sidde som ældre og tænke tilbage, og fortryde at jeg ikke gjorde dit, og dat.

For jeg gjorde det. Og det der ikke lykkedes, det gav jeg et forsøg. Jeg prøvede det af, og jeg fik det ud af mit system.

Det sidste, er det absolute vigtigste for mig.

Jeg lever… Gør du?

Fortsættelse følger…

Kærligst Rikke

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Joan

    Fint skriv. 😃 Det er skønt at du er så idérig og handlekraftig.

Skriv et svar

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg