Vi har alle sammen nogle “historier”, vi fortæller om os selv. Det kan være historier om svaghed, om mod eller styrke. Det kan være historier om, at “jeg er jo også sådan en, der ikke kan finde ud af noget” eller historier om “jeg plejer jo at kunne klare tingene, så det gør jeg også nu”.
En af de metoder, jeg selv har brugt til at finde eller genfinde mine værdier, er gennem historiefortælling, det narrative univers. Ved genfortælling af mine egne styrkehistorier som barn og ung blev jeg pludselig opmærksom på, hvad der er vigtigt for mig – og har været det hele livet.
Da jeg blev opmærksom på – og indså, hvordan jeg bare havde givet afkald på mine helt grundlæggende kerneværdier, gik det op for mig, at det var det rene selvmord af min egen integritet.
Det var jo derfor mit selvværd var så dårligt og mit eget selvbillede så svagt. Jeg havde givet mine værdier ud! – eller ikke givet dem deres berettigelse.
Jeg har egentlig altid troet, at selvværd var utroligt svært at ændre på, da det grundlægges i de helt tidlige leveår og udgør hele vores grundlæggende opfattelse af os selv og vores værd. Men men men, jeg har taget fejl, og jeg vil gerne slå et stort slag for den narrative tilgang, som jeg har brugt – og de narrative samtaler, jeg har haft. Det virker, og det virker med det samme!
/Jeres Marie Malek
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
Mit anstrengte forhold til mig selv.
Det er gået op for mig, at jeg i virkeligheden altid har haft et anstrengt forhold til mig
Selvværd, værdier og værdsættelse
Jeg tror, at når man går på kompromis med sin værdier, eller med andre ord ikke værdsætter sine
Jeg har også ret til at være glad!
Jeg havde længe gået på kompromis med mine egne værdier, havde ikke fået sat grænser og var bare
Detox stoppede min kamp
Jeg har altid vidst, at jeg spiste med mine følelser – og at jeg først ville stoppe ”kampen”