Selvkærlighed før kærlighed

Det er nu snart 2 ½ år siden at jeg blev skilt og jeg kaldte mig selv for single mor…

Det første 1 ½ år som single, farede jeg vild mange gange i datingjunglen. Jeg var ikke klar til at binde mig og samtidig havde jeg svært ved at have nok i at være mig selv, selvom jeg elskede friheden. Og nu hvor jeg føler mig langt mere klar til kærligheden, synes jeg stadig det er en svær nød at knække i forhold til at finde den rigtige mand, som ikke kun skal passe ind i mit hjerte, men også skal kunne være i et forhold hvor der er børn i ligningen.

Det er super vigtigt for mig, ikke at nøjes. Fordi hvad der påvirker mig, påvirker automatisk mine børn. Jeg skal være meget OBS på ikke at ende i et usundt forhold, som jeg tidligere har været i flere gange og jeg har måtte grave dybt i min egen selverkendelse.  Fordi vi har alle vores skyggesider og det har jeg også. Skyggesider som jeg må erkende, har bidraget til de usunde forhold jeg har været i. Jeg kan ikke kun smide skylden over på den anden part. Fordi det som de mænd har haft tilfælles er mig.

En af mine skyggesider er f.eks.. at jeg har et dybt forankret pleaser-gen i mig. Der var endda engang en ungdomsflirt, der droppede mig fordi jeg var ”for sød”. Av, altså. Kan man nu også være for sød?

Og ja, det kan man. Fordi man tilsidesætter sine egne behov og man får ikke vist hvem man selv er og sit eget værd. Der er du nemlig ikke særlig interessant. Jeg troede i lang tid at jeg ikke fortjente kærlighed, medmindre jeg pleasede min partner eller de mennesker der var omkring mig. Jeg var den evig altid søde Mette. Men folk så ikke hvad der ellers lå bagved, medmindre de kendte mig rigtig godt.

Jeg var ufattelig dårlig til at sætte grænser for mig selv og overfor andre. Men sådan et mønster giver bagslag. Jeg blev nemlig ikke mere lykkelig, uanset hvor sød jeg var og jeg endte med at tillade andre at træde på mig og yde psykisk vold på mig. Jeg troede jeg ville miste deres kærlighed, hvis jeg sagde fra overfor dem. Fordi så ville jeg blive afvist og ikke set. Ubevidst troede jeg at de ville gå deres vej, hvis de oplevede at jeg også kunne være alt lige fra styrende til for meget! Jeg var bange for at fylde for meget. Jeg var faktisk bange for bare at være mig selv, fordi så ville jeg ende alene.

Læs også At kunne sige tak og farvel

Her 2 ½ år efter kan jeg både vise mig fra min styrende side og jeg kan sige fra. Sige nej tak, når jeg ser at jeg er på vej ind i et usundt forhold. Mit gamle mønster er nemt at følge, og jeg er faldet i mange gange. Men øvelse gør mester og jeg er begyndt at have relationer der er langt bedre for mig end før. Relationer der får det bedste frem i mig. Også den Mette der for nogen kan være lidt for meget, lidt for snakkende, lidt for åben og lidt for krævende. Men for mig, så er jeg kommet tættere på den rigtige Mette. Ikke kun den evig glade og søde Mette. Og hvor er det dog en befrielse ikke at skulle passe ind i andres rammer af, hvordan man bør være i deres øjne. Der vil altid være nogen der ikke kan lide dig, men skid hul i dem. Du har sikkert noget af det, som de selv ønsker de ville være

Jeg er så stolt over den personlige rejse jeg har været på og som jeg stadig er på. Der er stadig en masse ting der skal graves i, vendes og drejes og arbejdes med. Modstand, afvisninger og nogle gange deciderede svigt, har lært mig rigtig meget. At begive sig ud på kødmarkedet har til tider været en pest. Og der er grædt mange tårer over mænd, som ikke behandlede mig ordentligt. Men jeg har rejst mig hver gang og jeg tror stadig på kærligheden, selvom jeg nogle gange har tvivlet rigtig meget på det og ensomhed har banket på min dør flere gange.

Min teori er, at jo stærkere jeg står i mig selv, desto mere af alt det gode i livet tiltrækker jeg. Det gælder også for kærligheden til en mand. Jeg kan tydelig se at det er nogle andre mænd der henvender sig nu, end førhen. I mine øjne, mænd som passer bedre til den jeg er 🙂

Fordi selvfølgelig fortjener jeg også et ligeværdigt forhold, også selvom jeg nogle gange må sige fra og bide i det sure æble. Den rigtige for mig vil respektere det og ikke afvise mig. Jeg prøver virkelig ikke at have travlt. Men at komme ud på dating markedet har været en nødvendig øvelse for mig, fordi den har tydeliggjort nogle af de grænser jeg skal lære at sætte for mig selv og for andre. Og den har tydeliggjort nogle af de skyggesider som jeg har og som jeg skal arbejde med.

At sige fra, kan nogle gange være den mest selvkærlige handling du kan foretage dig. Også at være egoistisk. Når først du lærer dette, så kan du også meget nemmere være noget for andre. Fyld dit eget bæger op først, inden du fylder andres.

Husker du at gøre det?

Smid endelig en kommentar under mit indlæg her og synes endelig også godt om, hvis du kunne lide mit indlæg.

Husk at du også kan følge mig på instagram og facebook – tryk på logoerne på siden her, som vil dirigere dig videre.

Tak fordi du læste med!