Forslag til nærende aktiviteter

Monique Westermann

Monique Westermann

Mangler du idéer til hvad man kan lave her under corona-krisen, eller blot til en lidt kedelig regnvejrsdag derhjemme – så læs med her, hvor jeg giver en lang liste over aktiviteter du enten kan lave alene, med partneren eller sammen med dine børn.

Det er en svær tid vi alle går igennem lige nu og som jeg håber, at I alle kommer bedst muligt igennem.. Det er en tid med flere regler, bekymringer og ikke mindst med mere tid for sig selv eller med sin familie/husstand, end man måske lige er vant til.
Dette behøver ikke at være en dårlig ting, men for mange kan omvæltningerne og det ikke at skulle på arbejde, i skole eller kunne ses med venner og familien, samt være begrænset i sin fritid, virke både drænende, demotiverende og frustrerende.

Den ekstra tid på hænderne, kan for nogen være svær og det kan virke uoverskueligt at finde på alternativer til at få tiden til at gå eller aktivere sine børn og ikke mindst sig selv med. Derfor håber jeg, at denne liste kan hjælpe nogen derude til at genvinde energien, motivationen, få glæden tilbage i hverdagen eller blot til at kunne være med til at inspirere med forslag til nærende aktiviteter.
Tilpas gerne listen, så den passer til din husstand, print den ud og hæng den op derhjemme.

Liste over nærende aktiviteter:

Gå ture i naturen – helst øde steder i denne tid, hvor der er mulighed for at holde god afstand.
Vandretur – har du overvejet at tage på vandretur, så er der tid til det nu! Der er gode ruter at finde selv her i Danmark. Tjek evt ruter ud her: https://www.spejdersport.dk/blog/vandreture-i-danmark.aspx
Hjemmespa – vi alle har brug for lidt selvforkælelse engang i mellem. Tænd stearinlysene, lav fodbad til dig selv, tag en skøn ansigtsmaske på og nyd det.
Lav din livret – forkæl dig selv med din livret.
Bestil mad online – det er både nemt for dig og du kan være med til at støtte op om restauranterne i nærheden af dig. Win-win.
Bag – find din indre konditor frem.
Lav mad/bag med din partner/børn – det kan både være hyggeligt og sjovt ikke altid at skulle lave mad alene.
Telt i haven – hvad enten det er med børnene, partneren eller alene.
Shelter – sov en nat ude i det fri.
Bålhygge – med snobrød, skumfiduser eller bare for hyggen.
Massér hinanden – enten for dig og partneren hvor I masserer på skift, men børnene kan også være med.
Mini-roadtrip – har du/I har en bil kan I tage på roadtrip i Danmark og se forskellige nye byer, flotte naturområder samt skulpturer rundt omkring i landet.
Sightseeing – vær turist i dit eget land. Tag på sightseeing og opdag skulpturer og historie (udendørs) i Danmark.
Båd/kano – har du båd eller kano, eller kender nogen du kan låne én af, kan du bruge tid på at nyde vandet alene, med partneren eller med børnene.
Picnic – det kan være hyggeligt at lave picnic både i haven eller tage en tur ud i naturen.
Camping – camp alene eller med din husholdning.
Syng/dans – enten for at blive bedre eller for at komme i godt humør.
Skovtur – tag på skovtur alene, med partneren eller med børnene. I skoven kan man også lege forskellige lege med børnene såsom dåseskjul, bygge huler, finde brænde til bål mm.
Stranden – på stranden kan du enten vælge bare at nyde naturen og bølgerne eller lege med børnene i klitter, finde rav, lære at slå smut, lege med sand og sten.
Fisk/fang krabber – en afslappende måde at være i naturen, også med børnene.
Mal på sten – som du evt finder på stranden eller i skoven.
Flyv med drage – lav din egen drage eller køb én og lær at flyve med drage.
Grounding – enten hjemme eller i naturen. Det hjælper mod stress, angst og depression. Søg evt på nettet for de forskellige grounding øvelser.
Gå en tur i en ny by – ind imellem er det rart bare at komme væk hjemmefra og få nye indtryk. Gå i en by du aldrig har været i før og observer.
Meditation/mindfulness – øv dig i diverse øvelser. Det er godt for dit helbred og psyke.
Træn (sammen) – hvad enten det er hjemmetræning, træningsbaner i naturen eller en løbetur, kan du også rive partneren og børnene med ind i det. Det er som regel sjovere at træne sammen med nogen.
Motionsvideoer – mens fitness centre holder lukket, kan du måske få glæde af de mange forskellige motionsvideoer, der er til at finde på blandt andet YouTube.
Hvad enten du er til dans, måtteøvelser, yoga eller noget helt andet, er der masser at finde på nettet og på alle niveauer.
Film marathon – der er masser tid til at kunne få firkantet øjne! Se film-marathon alene eller med dem i din husholdning. Gør det ekstra hyggeligt med madrasser på gulvet foran skærmen, dyner og popcorn!
Tag/rediger billeder – forbedre dine evner til at fotografere og redigere billeder. Tag evt sammen ud og tag billeder og fremvis dem senere for hianden.
Lær noget nyt – har du brug for at aktivere hjernen lidt, kan du sætte dig for at prøve at lære noget nyt. Måske har du en drøm om at lære at hækle, kunne mavedans eller noget helt tredje. Der er mange guides at finde på nettet til det forskellige, så det er kun et spørgsmål om tålmodighed.
Lær et nyt sprog – spring ud i det og lær eller forbedre et fremmedsprog.
Lær at spille et instrument – lær dig selv at spille eller brug tid på at forbedre dig. Fremvis evt de nye tillærte melodier til din husholdning.
Tryllekunst – har du altid gerne ville kunne tryllekunst eller vil du bare gerne lære nogle enkelte tricks, så er der meget at lære fra nettet. Riv børnene med ind i det, de vil helt sikkert finde det er underholdene!
Læs avis og drik morgenkaffe – tag en stille morgen, hvor du nyder kaffen/te/hvad du end drikker og læser avisen.
Læs tilbudsreklamer – hvis du ikke allerede gør dette, kan du bruge tid på at finde gode tilbud og dermed spare penge.
Læs en bog/magasin/tegneserier – en god måde at fordrive tiden og komme ind i en anden verden.
Lav en collage – enten med udklip fra blade, print ud eller noget tredje. En idé til collage, kan være at lave en med alt det der inspirerer dig, fremtidsdrømme, mål eller noget som bare gør dig glad.
Brætspil/kort – lav en spilaften med husholdningen. Er du alene kan du spille med folk over nettet. Enten på videochat eller igennem apps.
Spørgsmålsleg – lær dem i din husstand bedre at kende. Skriv hver især ting ned om jer selv på hver jeres ark med nogle svarmuligheder, hvor de andre skal gætte det rigtige svar.
Skriv dagbog – dette er ikke kun for den forelskede teenager. Det kan være rart at få skrevet sine tanker ned.
Cykle/rulleskøjter/skateboard – tag ud og brug tid på alt med hjul.
Kig på stjerner – hvad enten du studerer det fra vinduet eller ude under den åben himmel, er det altid fantastisk. Prøv evt at finde ud af hvornår der er størst mulighed for stjerneskud.
Trailer-hygge – er du den heldige ejer af en trailer, kan den også bruges til andet end flytteopgaver. Placer den i din have og hiv madras, dyner og snacks med ud og hyg dig under den åbne himmel. Kig evt på skyer eller stjerner.
Gæt og grimasser – hvis du er alene, så prøv at gøre det med din familie og venner og videocam.
Gammeldags børnelege – leg alle de gode gamle børnelege som feks jorden er giftig, torvtrækning, bro bro brille, kluddermod, tøjkæde, dødbold, bjørnen sover m.fl. Find flere ideer her: https://legedatabasen.dk/.
Gaming – hvad enten du spiller alene eller multiplayer, er det en sjov måde at koble af eller være sammen med vennerne, hver for sig.
Papirsklip – enten for interesse, til højtider eller et gækkebrev.
Læs blogs – blogs er ikke kun gode for tidsfordriv, men kan også være lærerige, fulde af inspiration eller du kan falde over nogen som beskriver præcis det du føler og dermed finde gode råd, så du ikke føler dig alene.
Begynd din egen blog – en blog er en god måde at udtrykke ens tanker og følelser på.
Skriv et digt/historie/sang/rim – en sjov måde at få frustationer ud på eller bare for at være kreativ.
Skriv dine følelser ned – skriv alle de følelser ned du har i løbet af dagen. Ind imellem når vi ser det på et stykke papir, er følelserne nemmere at have med at gøre.
Datenight (hjemme) – datenight behøver ikke kun at være for par, men også for din roomie eller børn. Brug en aften på at klæde jer pænt på, som hvis I skulle ud, lav en lækker middag sammen, tænd stearinlysene og lad musikken køre i baggrunden. Brug tid på hinanden, spørg ind og lyt. Kør/gå evt ud og se solnedgangen sammen og/eller se derefter film, spil brætspil eller noget andet hyggeligt sammen.
Hovedrengøring – ikke alle er fan af det, men det er altid rart med rene omgivelser.
Sorter skuffer og skabe – få orden i tingene og smid det ud, som du ikke længere har brug for.
Donér/giv væk – giv dit tøj, legetøj, keramik mm. væk til enten genbrug eller til andre. Der findes apps til at give ting gratis væk, men sider som DBA, kan også bruges.
Prøv “nye” outfits fra gadaroben – brug tid på at mixe og matche tingene fra din gadarobe.
Vælg din partners outfit – det kan være hyggeligt og sjovt at klæde hinanden på.
Tegn/mal – enten derhjemme eller i naturen.
Fingermaling – på papir, dig selv, dine børn eller partner.
Ansigts/kropsmaling – (sørg for at have rene hænder) mal på dig selv eller på andre. Det er en sjov måde at komme hinanden ved.
Udklædning – klæd dig/jer ud, leg, lav teater eller og tag billeder, hvor i lever jer ind i rollerne.
Teater – øv dig i online dramaundervisning eller lav en teaterforestilling med eller for din husholdning.
DIY-projekter – der er alverdens inspiration at finde på nettet til nye sjove projekter.
Quiz – lav din/jeres egen quiz eller find nogen på nettet/i apps.
Lav en ny opskrift – brug tid på at eksperimentere i køkkenet.
Rengør din bil/cykel/andet – brug tid på at få ting til at skinne!
Rengør/puds dine sko – det skal jo gøres engang imellem.
Vask vinduerne – nu hvor vi går mod sommertid, er det meget rart at kunne se ud.
Ring/skriv/videochat med dine nære – enten for din egen skyld, eller for at de ved at du tænker på dem.
Chatte på nettet – mød nye mennesker på nettet.
Hold en fest/hyggeaften på nettet – en alternativ måde at holde fest på, er at samles over en videochat med vennerne. På denne måde kan man sagtens få en underholdene aften sammen hver for sig.
Byg en hule (også for voksne) – det er ikke kun hyggeligt for børn. Byg en hule ligesom dengang du var barn og hyg dig inde i den med dyner og film på evt tablet.
Lav bolcher, slik og konfekt – forholdsvis nemt og lækkert!
Spis dessert til aftensmad – bare fordi du kan.
Konkurrer – lav konkurrencer med hinanden, eksempler: hvem kan have flest skumfiduser i munden, hvem laver den flotteste cupcake, hvem løber hurtigst osv.
Lav en forhindringsbane – til dig selv eller dine børn.
Brug tid på dine kæledyr (hvis du har) – dine kæledyr vil være taknemlige. :-*
Arranger blomster – til dig selv eller én du holder af.
Plant dine egne urter mm. – plant diverse planter, blomster og urter.
Havearbejde – gør din have lækker så den er klar til de dejlige solrige dage vi går i møde.
Køb noget til dig selv som du mangler eller ønsker – hvad enten det er til hobby eller personligt forbrug – giv dig selv lov til at forkæle dig selv lidt, med en ting du ønsker dig.
Lyt til podcast/lydbog – bliv klogere, gladere eller inspireret ved at lytte.
Gå eller løb en tur – det er ikke kun motionen der er god for dig. Det at komme ud i den friske luft er også super godt for dit mentale helbred.
Tag en kold dukkert – tag en kold dukkert i havet eller en kold skyller under bruseren. Det kolde vand hjælper én til at få mere energi.
Hjemmebio – frem med popcornene og køb/lej en ny film.
Brug tid på at mindes gode begivenheder – tænk tilbage på de gode begivenheder.
Lyt til musik – musik er altid nærende uanset humør.
Lav playlister med musik til forskellige humør – lav forskellige playlister til diverse events, humør eller dage såsom: “Musik til en regnvejrsdag” med sange der passer til regnvejrsdage, “Happy Songs” med sange der gør dig glad og får dig lyst til at danse, “A bad day only lasts 24 hours” til sange du kan lide at høre, når du har en dårlig dag.
Drik noget varmt i vinduet – og observer hvad der er derude.
Dyrk din hobby – jeg har en regel om at bruge min 30 min på en af mine hobbyer hver dag. Sæt selv noget tid af til dine hobbyer – det behøver ikke at være hver dag.
Få en ny hobby – prøv nye interesser og hobbyer af.
Planlæg en begivenhed – planlæg en begivenhed du ønsker at holde i fremtiden.
Vær med i en debat på de sociale medier – til dem der godt kan lide at diskutere vigtige emner.
Ordne ting i hus/have – få skiftet el pærer, lap hullerne i væggen, laker eller høvl gulvene osv. osv. Der er sikker altid et eller andet man kan gå i gang med at fikse.
Mal væggene – Giv dit hus, vægge, møbler eller måske stakittet en ny farve eller opfriskning.
Tag sexet/dyrt/behageligt tøj på – det kan godt være at du ikke skal nogen steder, men tøj kan få en til at føle sig bedre tilpas. Klæd dig efter humør eller for at løfte humøret, hvad enten det er at klæde sig i sit flotteste outfit eller tage jogging-sættet på.
Have en stille aften – sluk al elektronik og hav en stille aften uden forstyrrelser.
(Overrask én med et) fodbad/karbad – forkæl dig selv eller overrask en anden med et dejligt fodbad/karbad, som du har gjort klar til dem.
Håndarbejde – brug til på at være kreativ med håndarbejde.
Keramik og glas – lav fine ting ud af keramik og glas.
Pas planterne – nu kan du holde ekstra øje og pleje planterne i hjem og have.
Samle på ting – begynd at samle eller brug tid på din samler hobby.
Øv i at lægge makeup – igennem videoer, tutorials, på dig selv eller andre.
Øv dig at sætte hår – bliv bedre til at lave forskellige hårstile og opsætninger.
Diskutér – det kan være lærerigt og sjovt at diskutere emner såsom politik, filosofier mm.
Engager dig politisk – nu har du tiden til at sætte dig ind i politik.
Sex – brug tid på at udforske hinandens kroppe.
Gro stiklinger – det kan være en hyggelig process at følge med i sine stiklinger.
Kartoffeltryk – skær kartofler ud i forskellige former og lav forskellige tryk ud af det med maling.
Lav dit gamle tøj om til nyt – redesign dit gamle tøj.
Sæt mål for dig selv – hvad enten det er at holde en kur, gå min 6000 skridt om dagen, bruge tid på hobbyer eller andet.
Skriv fremtidsplaner/idéer ned – skriv alle dine drømme ned evt sammen med partneren og se om der er noget i har tilfælles eller brug det til motivation.
Jagt – tag på jagt.
Lav en gave – overrask én du holder af med en hjemmelavet gave.
Læs jokes – enten alene, læs dem op over opkald eller fortæl dem til familien.
Shop online – begynd at handle online dagligvarer, tøj mm.
Se TV/lyt til radio – lige nu er det helt tilladt at være en sofakartoffel.
Lav en to-do-liste – skriv alle de ting ned du skal nå i løbet af dagen – også på de dage der ikke er så meget du skal nå. Det kan være tilfredsstillende at krydse det af, man har lavet, så man visuelt ser at man får noget ud af dagen.
Gør et projekt/opgave færdigt – hvad enten det er til studierne, i hjemmet eller en hobby.
Betal gæld – har du overskud i økonomien, kan det være super tilfredsstillende at betale gæld.
Læg budget – brug tid på at lægge et budget for husholdningen og tjek om der er steder, der kan spares penge ved at opsige abonnementer du ikke længere får brugt, eller skifter ud med billigere alternativer.
Lav madplan/madbudget – spar penge og tid på at lægge madbudget og planer.
Skriv/send et håndskrevet brev – det er både hyggeligt at lave og modtage.
Lav madpakke – og spis det i det fri, på terrassen eller bare til næste dag, så du ikke skal bruge tid på det hver dag.
Løse kryds og tværs – eller andre hjernevridere.
Se på eller fremvis gamle fotos – det kan både være hyggeligt og sjovt at mindes de gode gamle dage.
Brug tid på dig selv – sæt tid af til at kunne være dig selv. Tag pauser og find ud af hvad du føler, har lyst til og hvad DU har brug for.
Fordyb dig – fordyb dig i interesser, hobbyer eller personer.
Læg puslespil – hyggelig tidsfordriv. Lim det evt bagefter og sæt det i en ramme.
Velgørenhed – brug lidt tid og måske lidt penge på at sætte dig ind i velgørenhed.
Saml skrald – så hjælper du også miljøet.
Ommøbler dit hjem – det kan give ny energi at få rykket lidt rundt derhjemme.
Hold en fest (for børn) – hold en hyggelig fest for dine børn, hvor I pynter op, laver snacks og drinks og hygger med dans og musik hele aftenen.
Hyggedruk (med partner/roomie) – hvis du savner at feste, så kan du feste derhjemme med din roomie, partner eller online med druksspil, konkurrencer osv.
Loppemarked – i denne tid er det ikke muligt at gå på loppemarked, men du kan sagtens stadig bruge tid på loppefund via diverse sider med brugte ting.
Surf på nettet – man ved aldrig hvad man falder over…
Stopdans – det er næsten umuligt at være trist og sur når man leger stopdans og det er bestemt ikke kun for børn!
Fortæl/opdigt en historie – for dig selv eller i selskab med andre. Opdigt eventuelt en historie sammen, hvor man skiftevis skriver en linje hver og læs den til sidst højt.
Skattejagt – igen ikke kun for børn, men kan også være en sjov og anderledes måde at overraske partneren. Kun fantasien sætter grænser!
Sanse konkurrence – konkurrer i at smage, dufte, og føle ting med bind for øjnene.
Huskeleg – øv dig i at blive bedre til at huske eller konkurrer med andre ved at se hvem der husker bedst ved at udfordre hinanden til at huske tal og rækkefølger.
Farvekridt – vær kreativ og mal fortovene med farvekridt eller leg diverse lege som feks: hinkerude, jeg melder krig mod, hæng en mand osv.
Lav dit eget konditori – dekorer dine kager, cupcakes, flødeboller mm.
Puste æg – især her til påske, mal æggene og gem æggemassen til tærte.
Tegn videre på hinandens tegning – altid sjovt at se slutresultatet.
Videnskabelige eksperimenter – lav hjemme eksperimenter alene eller med børn.
Trylledej, slim, dryp stearinlys mm. – der er utallige kreative idéer til kreative ting at lave alene eller med børn.
Højtlæsning – for dig selv, et sødt digt til din partner eller for dine børn.
Find/prøv nye opskrifter – evt printe dem ud og lav din egen sammensatte kogebog.
Nøgendag – alene eller for hele familien. Nu behøver man jo ikke være nervøs for uventet besøg.
Nyd/lav en drink – en enkelt drink i ny og næ skader jo ikke.
Pluk blomster fra naturen – det pynter, du får lidt frisk luft ud af det og det kan fedte for kæresten/din forældre ved at komme hjem med en håndplukket buket.
Karaoke – skrål derhjemme alene eller med andre. Der findes også apps, hvor man kan synge karaoke med andre.
Stamtræ – studer din families rødder.
Skriv dine egne jokes – og prøv dem af på andre.
Læs random facts – og lær noget nyt.
Lav dine egne smykker – er også fine som gaver.
Skyggefigurer med hænderne – der findes både bøger og guides på nettet til at kunne lave nye sjove figurer.
Skriv en klage/takkebrev – send det til en der fortjener eller brug det til at få luftet tankerne på papir.
Skriv en tale – leg statsminister og skriv en tale om sådan du ville have taklet diverse problemer i Danmark.
Sæt dig ind i historie eller religion – det er gode ting at blive klogere på.
Leg blind – sæt tid af til at lege blind derhjemme og se hvor udfordrende det er.
Lav en opsparing – og spar op til noget du ønsker dig.
Selfcare – sæt tid af til at gøre nærende ting for dig selv.
Gør noget godt for andre – gør rent for familien, lav kærestens livret eller hjælp din gamle nabo med at handle ind.. se dig omkring og hjælp på alle tænkelige måder.
Leg spot en løgn (kan også leges online over videocam) – skift til at fortælle en historie. Modparten skal så gætte om historien er sand eller falsk og må gerne spørge ind til detaljerne i historien.
Tegn og gæt – vær kreativ og gæt hinandens kreationer. Kan også spilles online og på apps.
Lav ulækre madder – ligesom Sebastian..
Find nye apps – tjek udvalget ud, der er helt sikkert nogle nye apps du finder brugbare/sjove.
Anmeld/bedøm – produkter, sider, outfits, søde billeder mm.
Send en positiv besked – send en opbakkende, motiverende eller positiv besked til en du holder af, eller fornemmer godt kunne have brug for det.
Studer selvværd/selvtillid øvelser – meget tid for os selv kan gøre at vores indre kritiker får ekstra lov til at snakke negativt om én selv. Lær at stoppe den negative tankegang eller øv et i forvejen lavt selvværd/tillid til at blive bedre ved diverse bøger, videoer og sider på nettet.
Snak om dine følelser – åben op om det der er svært. Det er godt at få ord på og dele med andre.
Støt op – støt din yndlings restaurant, frisør, skrædderi mm. igennem en økonomisk svær tid ved at donere penge eller købe ekstra hos dem.
Skumfidus testen – lav den på dit barn, for at teste deres viljestyrke og selvkontrol.
Kig på billeder for inspiration – det kan give mange nye ideer til fremtidige projekter.
Dovnedag – giv dig selv lov til at have en dovnedag, hvor du giver dig selv lov til at lade de sure sokker liggende på gulvet og opvasken stå og slap maks af.
Hjemmelavet godbidder/mad til dit kæledyr – dit kæledyr vil elske dig for det.
Øv dig i at posere – så du ser bedre ud på billeder eller kan guide andre for bedre billeder.
Spejlvend dit ansigts sider – se hvor meget forskel der er på dit højre vs dit venstre side af ansigtet, ved at tage et billede og spejlvende siderne. Du vil blive overrasket over hvor stor forskel der er!
Undgå madspild – enten ved at lave madplaner, købe vare hvor udløbsdatoen er ved at overgå eller find apps/sider hvor de forhindre madspild.
Byg noget – vær kreativ ved at bygge noget.
Lav skulpturer ud af skrald – vær kreativ og byg noget gammelt om til nyt.
Lave smykker/figurer ud af bark – det kræver kun bark, en fil, en smule fantasi og en gennemsigtig lak.
Klatre/sidde i træer – ikke kun for børn. Ikke nok med at det det kan være sjovt at klatre, kan det også virke beroligende at sidde i træer, lytte til lydende og mærke bevægelserne.
Lege Masterchef – udfordre dig selv eller andre. Sæt tid på og se hvem der laver det bedste måltid/dessert inden tiden er gået eller se om du kan nå at lave en bestemt ret inden tiden er gået.
Leg X-Factor – lav en sang konkurrence med dine børn, hvor de voksne evt kan lege dommerne.
Talent-konkurrence – leg den med børn, hvor de skal fremvise deres talenter.
Taknemlighedøvelse – skriv hver dag de ting ned du har været taknemmelig for.
Lav en flaskepost – det er underholdene for både den der laver den og sætter smider den i vandet, men også for den som opdager den.
Skriv en ønskeliste/mangel liste – skriv lister med dine ønsker, ting du mangler eller godt kunne bruge i hjemmet.
Lær at folde servietter – der findes en del videoer på YouTube.
Drik vand – mange er dårlige til at huske at drikke nok vand, men vand er super vigtigt for vores helbred. Lær dig selv at huske at drikke nok. Man kan få apps der påminder en om at drikke.
Få nok søvn – søvn er super vigtigt for os. Læs om søvnråd til bedre søvn her: https://www.kvinderudenfilter.dk/blog/selvudvikling/psykologi/soevnproblemer/
Selvudvikling – nogen vil mene at der ikke er meget selvudvikling at udvikle når man sidder alene derhjemme, men det er faktisk dér, at du har tiden til at fordybe dig i dig selv og virkelig føle efter samt læse dig frem til ny viden og øvelser.
Se sjove videoer – enten hjemmelavet eller på evt YouTube.
Læs WikiHow – og blev klogere på hvad end du vil vide.
Lav bladaftryk – enten ved at putte dem i rammer eller lave maleraftryk.
Lav din egen tegneserie – for både børn og voksne.
Malebog – findes både til børn og voksne og kan virke som mindfulness.
Leg skole med børnene – også en sjov måde for børnene at få lavet deres opgaver på.
Sidst men ikke mindst, tænk positivt! – tankemylder, overanalysering og negative tanker er desværre nemme at skabe mere af, når man har meget tid for sig selv. Prøv at være mere bevidst, når det sker. Stop tankerne og distraher de negative tanker ved at tænke på noget positivt, eller lave noget fysisk for at flytte opmærksomheden over på noget andet. Enerkend at de negative tanker kommer, opdag dem og tænk: “hov, nu er den negative tanke der igen – tænk noget positivt (…)”. På den måde kan du blive mere positiv og kan undgå eventuelle psykiske problemer.

Tusind tak for at læse med og pas godt på jer selv. <3

Monique Westermann

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Mette Egelund

    Shit der er mange ting man kan lave😳Det er ihvertfald forbudt at kede sig, når man har læst din liste igennem😍Det er mega godt søde👏

    1. Monique Westermann

      Hehe der er i hvert fald ingen grund til at kede sig 😘 TAK søde dig ❤

Skriv et svar

Monique Westermann

Monique Westermann

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Mit vægttab

Fra trøstespisning og vægtøgning pga medicin til livsstilsændring, og hvordan jeg gik fra 88 til 69kg på fire

Læs indlægget »