Er det nemt for dig at sige “Jeg elsker dig”?

Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Reklame indlæg for et passioneret kreativt tiltag – nemlig Story No. 9.

Er det nemt for dig at sige “Jeg elsker dig”?

Det er det nemlig ikke for alle. I vores familie er der da ikke nogen tvivl om at vi elsker hinanden, og vi kan også sagtens skrive det til hinanden – men vi siger det ikke rigtig. Jeg kan faktisk ikke på stående fod huske, om det er noget vi har gjort engang. Det er lidt som om at det bare ikke ligger os så nemt for?

Jeg siger det til Olli og Mr. A dagligt – uden besvær. Jeg tænker aldrig over at det er svært, farligt, akavet eller noget helt fjerde. Det er bare skønt at udtrykke, dejligt at modtage og så er det en del af os.

Jeg talte lidt med flere af de andre bloggere omkring det – fordi jeg undrer mig over, at det kan være så svært at sige til nogle, og ikke andre – især når man rent faktisk elsker?!
Vi blev enige om, at det må have noget at gøre med hvad man er vokset op med, og hvad man er vant til.

De betyder også meget de 3 ord, ik’? Man slynger dem ikke bare ud til hvem som helst.
Første gang man hører de 3 ord fra en ny kæreste f.eks. – så giver det da også lige et sus i maven. Det gør det også når det går op for en selv, at man er gået fra “kun” at holde af, til at elske et andet menneske. Det er en fantastisk følelse!

Har du nogensinde haft lyst til at sige det – men holdt igen, af frygt for hvordan de tre ord ville blive taget imod? Det tror jeg at mange har – for der ligger jo noget sårbarhed i netop at udtrykke lige præcis disse tre ord.

Der er mange måder at sige “Jeg elsker dig” på.

For lidt tid siden stødte jeg ind i konceptet Story no. 9. Et helt fantastisk koncept hvor missionen er klar! Nemlig at Sprede kærlighed. Og det er jeg Så fan af.

Vi er kreative med vores kærlighed hele tiden. Det kan være små gaver, oplevelser – det kan være det at lave hans ynglingsmad, gå med til at se gyserfilm selvom at man selv hader det osv.
Men nu kan man også bestille den her helt fantastiske lille visuelle bog – som man kan personliggøre til den man elsker!

Jeg bestilte en bog til Mr. A og han blev så glad for den! Det er en sød måde, at sige og udtrykke nøjagtig det samme, “jeg elsker dig”! 

Her ser i et udpluk af bogen fra Story No. 9 – i kan også finde dem på facebook.

Mr. A og jeg har lige været i Berlin. Det var min fødselsdagsgave til ham, sammen med bogen her. Jeg tillod mig at udfylde den ene side, den side hvor jeg lover at jeg vil tage ham på et lille eventyr. Jeg besluttede at vores næste lille eventyr skulle være en kærestetur til Berlin.

Bag Story No. 9 er en vaskeægte skøn iværksætter ildsjæl - en kvinde ved navn Nhi.

Jeg ved at Nhi og hendes team bag Story No. 9 – et nyt bogkoncept med kærlighedsbilletter – lancerer en Kickstarter kampagne den 11. november 2019, for at finde hjælp med at finansiere dette kreative projekt og sprede kærlighed.
Ved tilmelding kan du få op til 40 % rabat på de fysiske bøger, samt gratis bogmærker og hilsenkort, hvis kampagnen bliver succesfuld. Kickstarter er det største crowdfundingsportal i verden for kreative projekter, med et “alt eller intet”‘-princip. Dette projekt er især til dem, der finder glæden ved at glæde andre.

FRA IDAG, er Story Nr. 9 begyndt at tilbyde deres e-bog helt gratis via hjemmesiden – her. Ville det ikke være fedt at kunne sende til en du elsker?
Hjælp med at sprede kærlighed- og støt meget gerne dette hjertevarme projekt ved at tagge  Storyno.9, på enten Facebook eller Instagram.

Du kan kommentere længere nede.

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg