Jeg har længe nu, været Rikke som begyndte i opgangen, og som synger cover numre….
Den Rikke har jeg slet ikke noget imod at være – Cover-Rikke giver jeg nok heller ikke helt slip på. Men jeg har i mange år skrevet tekster. Sange, hvor jeg finder på en melodi og formidler mine følelser. Her har jeg manglet musikken til. Men nu er jeg igang igen!
Jeg vil nemlig også gerne være Rikke som skriver sange, og som laver hendes egen musik. Jeg er mega heldig pt. at samarbejde med Anders Brandt, som er en super dygtig musiker og sangskriver.
De sidste gange vi har siddet og øvet – har vi nærmest lavet en ny sang hver gang, hvilket er helt fantastisk. Anders har et mega godt musikalsk øre – og vi er et rigtig godt team..
Om lidt begynder vi at indspille nogle af mine/vores sange – og jeg glæder nærmest helt ustyrligt.
Jeg ved, at de som følger mig for musikken, følger mig for cover-numrene. Og jeg forstår godt, at cover-numre, er nemme at forholde sig til, fordi at man kender sangene i forvejen.
Så jeg er helt klart også mega spændt på, at høre reaktionerne på min egen musik – da de/Jer som følger mig, lige skal lære den Rikke at kende også.
Som sanger/musiker – kan jeg fortælle at det er noget helt og ganske særligt at lave sit eget. Det er en helt anden følelse man står med når man optræder med sit eget. Det er mine ord, det er mine følelser, det er mig.
Anders og jeg melder en dato ud om lidt, på en intimkoncert, hvor vi også kommer til at spille/synge vores eget.
God musik, spækket med historie og følelser, vin og mad. Hvad tænker I om det?
Det er et ønske som har været fra min side virkelig længe, at holde de her intimkoncerter – da jeg virkelig føler at jeg kan være nærværende og til stede i musikken, som kendetegner mig bedst, i et sådan setup.