Celleforandringer fik mig en tur til gynækologen. Men Jeg skal lige høre jer! Hvordan er man kørende hvis man slår en skid hos gynækologen? Vel og mærket imens man ligger på briksen, med begge ben oppe i bøjler?
Lige dér havde jeg det virkelig godt med mig selv.. Det er da også en utaknemmelig stilling at ligge i, når knibeøvelser ikke står højst på kompetencelisten!
Dem der kender mig ved at jeg IKKE prutter normalt, og at jeg undskylder hvis jeg enten bøvser eller prutter, skulle det ske.
Det er ikke fordi, at jeg synes at det er forkert hvis man gør det – slet ikke! Det er bare ikke mig, og det har det aldrig været.
Men!
Efter fødslen er det bare en mekanisme som jeg ikke 100% har styr på endnu, sååå.
Det skete ligesom bare – uden forvarsel!
GUDSKELOV havde hun lige rejst sig – for at se noget på sin computer, så gudskelov fik hende og hendes flotte pandelampe den ikke lige i hovedet.
Inde i mig selv tænkte jeg; DET SKETE BARE IKKE, men ud kom ordene, helt cool og chill – som jeg også kom igennem fremlæggelser i folkeskolen, trods mit indre ikke kunne fordrage at stå der; Ja, det er så en mekanisme jeg ikke lige mestrer endnu efter fødslen!
De var to derinde, selvfølgelig var de to, og ikke kun én, men to som hørte min kæmpe prut!
De var søde – Ej det er du slet ikke den første der gør herinde, det skal du altså ikke tænke over.
Mig, igen helt cool; Nej der er ikke noget at gøre ved det, efter en graviditet og fødsel, så er man mindre sart – det er hvad der sker.
Og det er på sin vis rigtigt. Meeeeen, en skid på briksen hos gynækologen der nærmest brød lydmuren – det havde jeg sgu ikke behov for.
Men sket er sket, den er ude, bogstavelig talt.
Nå, men jeg kan intet fortælle jer endnu hvad angår celleforandringerne. Jeg blev scannet og jeg fik taget ‘fine’ billeder af mit indvendige – hvor jeg i øvrigt kunne følge med på skærmen.
Ud røg ordene, med en vis skepsis i stemmen og måben i fjæset; Er det kun Mig der ser sådan ud, fordi jeg er ødelagt efter fødslen, eller ser alle sådan ud?
Og sådan ser vi åbenbart alle sammen ud.
Her blev jeg glad for at mænd ikke lige skal kigge indenfor, først… Ja frækt var det sgu ikke, efter min optik!
De bedøvede mig – det var ikke slemt. De tog noget skrab og så nogle biopsier hvor de hapsede lidt af mig. Det gjorde ikke ondt som sådan, men det var ubehageligt.
Om 7-10 hverdage ved jeg mere.
Men gynækologen, lægen som ejer klinikken – han kiggede lige på billederne, og mente ikke ud fra billederne at der var tale om kræft. Så det er jo positivt.
Jeg er nu udstyret med bind, da jeg bløder, og er ved at komme mig over chokket af den skid der rystede lokalet.
Tak for kaffe altså. Og tak fordi at du læste med.
