Altså babyen i sig selv er jo ikke skræmmende. En baby er sød, blød og nuttet. Bl.a. Men! Nu er det meget snart heeelt forfra – og dét er skræmmende.
Jeg er som de flest allerede ved, jo blevet gravid igen. Det er 10 år siden, at jeg var det sidst – det er fantastisk, men det er også skræmmende.
Jeg har altid gerne ville have flere børn. Jeg selv er vokset op med 4 søskende – og det er da lidt af en flok synes jeg selv. Og jeg ville ikke være det foruden.
Men planen gik ligesom i vasken dengang for 8-9 år siden.. Det troede jeg i hvert fald.
For som tiden gik, som Olli blev større – og jeg selv forblev single i mange år – begyndte jeg mere og mere at acceptere, at der ikke ville komme flere børn fra min side af.
Han er 9 år gammel – og kan jo det hele selv nærmest. Vi er nået dertil hvor han godt lige kan være alene hjemme imens jeg f.eks. kører hen og handler hurtig. Og på mange måder er det ‘nemt’ nu..
Men der er en anden væsentlig faktor.
Jeg har været ‘deltids-mor’ i så mange år nu. Ja – da Olli var helt lille havde jeg ham mest. Men i en del år nu, har vi delt ham 7/7. Det har givet mig mulighed for at springe ud i en masse projekter, og lege karrierekvinde på fuld skrue den ene uge, og mor med stort M den anden uge.
Jeg tør godt at sige højt, at det selvfølgelig er lidt skræmmende nu, at skulle være mor på fuldtid – selvom det jo ellers altid var meningen.
Det lå aldrig i mine planer, at jeg skulle ende op som “deltids-mor” (man er jo mor altid og hele tiden, men i ved forhåbentlig hvad jeg mener). Jeg græææd, nej jeg hylede! – ved tanken om at skulle dele ham. Ikke at kunne bestemme at han altid skulle være hos mig. Men som tiden går, så lærer man at acceptere det – og så får man det bedste ud af sin tilværelse. Man former sin tilværelse efter det vil jeg sige, for det bliver man nød til.
Så ja.
Det er skræmmende nu at vente sig igen her 10 år senere. Men det er også fantastisk! Baby er uden tvivl et ønskebarn, et kærlighedsbarn og jeg glæder mig virkelig meget. Det gør vi alle sammen. Jeg ved at han kommer til at berige vores liv på så mange måder – og jeg er fuld af lykkebobler indeni ved tanken.
Og! Jeg er jo iværksætter helt inde i sjælen. Idérig til øverste hårstrå – så! Mine ideer og projekter tvivler jeg på vil ophøre, bare fordi at der er en lille inde i billedet. Tværtimod faktisk.
Men det vil tiden vise. Fremtiden er spændende på så ufattelig mange måder.
Tak fordi du læste med.
