Fra en gravid hval til fødemaskine!

Kl 19.00 sådan ca. den 5. juli 2016 ligger jeg i min seng og ser TV. Alle siger, at jeg er en smuk gravid kvinde, men jeg kan bare se en fed hval, der har fået bumser og ikke kan se ned til tæerne. Hele min krop er fyldt med vand og jeg føler mig bare så fed og u-attraktiv, som aldrig nogensinde før. 

Terminen er sat til den 17. juli 2016, men jeg ved bare, at jeg ikke skal vente så længe! Det ved jeg bare! Jeg skal nok føde før tid!
Magnus er ude og drikke drinks med gamle arbejdskollegaer, og jeg ligger som sagt i min seng som en hval og nyder roen og ser TV. Jeg rækker min ene arm over til chokoladen og bemærker, at det bliver lidt våd i underbukserne. Pyt, tænker jeg (sommetider kan man som gravid nemlig tisse lidt uden at bemærke det).
Jeg hygger mig og propper chokoladen i mig. Så vil jeg række over til en anden side, hvor jeg har noget sodavand og vupti vandet gik! Nu vidste jeg, at jeg slet ikke tissede – VANDET GIK! OMG!!! 
Jeg ringede til Magnus, som bare løb hjem! Jeg snakkede med en jordmoder ude på sygehuset. Jordmoderen gav mig SÅ mange informationer, som jeg helt klart ikke kunne lytte til. Mine tanker kørte bare – jeg må hilse på vores datter! Lige om snart kan vi hilse på hende. Vi bliver forældre – jeg bliver MOR! WOW! Det går pludselig stærk! 

Kl. blev ca. 20 og veerne kom. AV! Jordmoderen sagde, at når veerne er omkring de 5 min. mellemrum, så kan vi køre til sygehuset. Kl 24 skreg jeg. Veerne tog til og mellemrummet var ca. alle 5 min. Vi kørte til sygehuset. En jordmoder stak fingrene ind i mig og mærkede efter, men livmoderen havde kun åbnet sig 3 cm… Vi kørte hjem igen. Nu kunne jeg ikke sidde eller ligge, da smerterne var så voldsomme. Jeg ringede igen og sagde, at det kan jeg ikke holde til! 
Jordmoderen sagde, at jeg skulle bruge en varmepude, og at jeg godt kunne tage 2 Panodiler. WHAT?! PANODIL OG EN VARMEPUDE?! JEG HAR OOOOOOOOOOOOOONDT! 
Nåh men ja, det prøvede jeg så, som selvfølgelig slet slet ikke hjalp en skid! 

Jeg har besøgt et kursus omkring ”smertefri fødsel”, hvor man skal acceptere smerterne og byde dem velkommen… 
Byde dem velkommen??? Nej! UD MED DEM og HEJHEJ! Hold op, hvor gjorde det bare voldsom ondt! Især køreturen til sygehuset var voldsom – ikke mindst for Magnus. Stakkels ham! Jeg brølede og skreg og råbte og puha. 

Vores datter kom kl 20.48 den 6. juli 2016. Hvor var det dog bare fantastisk! 

Jeg blev syet sammen og imens jordmoderen gjorde det, sagde hun, at jeg næste gang nok føder meget hurtigere – jeg virkede til at være en fødemaskine anatomisk set. 
Ok… Jeg så på hende. Jeg var træt, jeg var glad og jeg var færdig og jeg var chokeret over smerterne og… Jeg kiggede på hende og sagde, at de der smerter – NEJ TAK, dem vil jeg ikke ”byde velkommen” igen, nej! Vores datter bliver sgu et enebarn! Jordmoderen grinte lidt – hun syntes åbenbart at det var sjovt… NOT, altså – det mente jeg ikke for sjovt – det var alvor! 
Men hun sagde, at det måske også var en hård omgang for mig, og at jeg nok lige skal komme over det, men det er bare hendes arbejdsskade. Hun syntes bare, at de der presseveer, dem havde jeg bare så meget styr på! Og næste gang skal jeg bare klare dem uden smertemiddel – så bliver det en meget bedre og hurtigere fødsel næste gang. Aha… Ja, ok – tak for kaffe…

Vi kvinder er nok også meget sadistiske, havde jeg i tankerne, da jeg fik presseveerne. Presseveerne er fine nok. Du føler, at du ikke bare har veer, som skal overståes, men at du kan være aktiv og presse, som om du er på toilettet. Der bruges også kræfter. 
Til sidst ville jeg give op, men jordmoderen sagde ”du kan godt! Hun er der om lidt!” Det sagde hun en del gange. Jeg så på klokken og spurgte ”kan du sige sådan ca. hvornår jeg er færdig?”. Det kunne hun ikke. Men vores datter var der næsten, sagde hun. 
Jeg så på Magnus og spurgte ham, om han evt. kunne sige, hvor meget der skulle til inden hun var der. Magnus var meget ambitiøs og sagde ”Jeg kan se hendes hoved! Hun er der snart – du kan stole på mig! Bare giv den gas nu!”. Så blev jeg glad og tænkte ”godt! Så skal jeg nok have kræfter til det!”. 

Jeg kunne mærke, at der var en stor, stor klump der skulle ud. Jeg skulle presse og AV og HURRA! Vores datter blev født! Hun skreg og ville have mælk af mig med det samme. Hvor var hun kær! Nu er jeg mor <3!