Det er ikke altid sjovt at gøre noget for andre

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Må man gerne sige det? At det ikke altid er sjovt at gøre noget for andre? Ja sgu da! Jeg har altid været hende som har tænkt på alle andre end mig selv. Efterhånden er jeg blevet god til også at gøre ting for mig selv – og tænke mere “egoistisk” til tider. For det bliver man nød til.

Jeg elsker at gøre andre glade – det gør jeg virkelig. Men hvad nu når glæden forsvinder?
Det gjorde den for mig i mandags. Jeg havde en rigtig møg dag.
Jeg havde ikke sovet hele natten – og jeg var træt og småsur da jeg stod op. Det var 100% en af de dage, hvor jeg skulle have lavet noget sjovt – gjort et eller andet som ville gøre mig glad – men det var bare ikke det jeg stod op til.
Jeg stod op til en dag, fuld af ting jeg skulle – planer, som alle sammen var for andres skyld.
Og det gad jeg bare ikke lige der. Kender du det?

Især synes jeg at glæden ved at gøre noget for andre – ryger rigtig meget, når man ikke føler at det bliver sat pris på. Det giver måske sig selv. Men det er sket nogle gange efterhånden – og det begynder jeg stille og rolig at sige mere og mere fra overfor.

Jeg talte faktisk i telefon med min storesøster den dag. Hun havde også en møg dag. Og her røg det bare ud af mig – at så måtte vi fanme gøre noget ved det! Ændre på noget!
Man må jo tage sagen i egen hånd – hvis omgivelserne ikke lige kan rive en op. Og det kan man jo ikke sætte sin lid til at de kan, vil eller gør hver gang!

For mit vedkommende aflyste jeg f.eks. et arrangement som jeg skulle holde. Alle der har lavet en begivenhed på facebook – ved hvor svært det kan være at få “nok tilmeldte”. Og man ligger jo rigtig meget energi i det og bruger ressourcer på at skabe noget for andre. Og når det så ikke bliver taget imod som man ‘håber’/havde forventet – så er det sgu øv.

Så jeg tog en beslutning – og aflyste! Slut med at bruge krudt på det! Jeg tog styring. Det skulle ikke have lov at tynge mit humør mere nedad.


Læs også: Føler du hvad andre føler?

Man skal stoppe med at bruge al den unødige energi. “Stoppe imens legen er god” – er det ikke sådan man siger? For der står ikke altid nogen på den anden side til at klappe en på skulderen – og så skal man selv kunne gøre det! Der er bare ikke meget at klappe af – eller at rose sig selv for, hvis man hele tiden “ligger under for andre”. Og så må jeg lige tilføje at vi som mennesker generelt bare skal blive bedre til at sige nej! Farligt at kaste den derud – især hvis du som sidder og læser med bor sammen med den vildeste nej-hat eksempelvis. Jeg håber at I forstår hvad jeg mener. Hvis man ikke lærer at sige nej, så kan det have alvorlige konsekvenser – og det bider med garanti én selv i nummeren!

Jeg er top dårlig til det! Jeg får sagt ja til alt for meget, for hurtigt – i stedet for lige at stoppe op og tænke over – hvad jeg egentlig vil. Kommer det her til at give mig noget, sådan rent personligt? Bliver jeg glad af det? Eller vil det være en byrde – en torn i mit øje – en sur pligt?

Hvornår er det ok at sige ja til noget, som man egentlig ikke gider? Det tænker jeg bliver et andet indlæg..

Er du god til at sige nej?

Tak fordi du læste med.

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Dette indlæg har 3 kommentarer

  1. Helle Chapman

    Hej Rikke. Jeg har også altid været en pleaser der altid sørgede for at andre havde det godt. Glemte mig selv. Var bange for at sige nej. Så gik jeg ned med stress, og det ændrede hele situationen. Jeg skulle have en psykolog til at hjælpe mig med den lille opfordring. Som hun sagde… har du prøvet at sige nej? Hvad tror du der vil ske, hvis du siger nej?
    Det ER ok at sige nej, der er ingen der river hovedet af dig, faktisk forstår mennesker omkring en, hvis der bliver sagt nej. Det bliver respekteret. Men frygten for, hvad mine omgivelser ville sige, hvis jeg sagde nej lå meget dybt i mig. Heldigvis kom jeg tilbage med 100 i timen, og NEJ er mere sagt eller JA. Nu siger jeg næsten kun JA til ting jeg gider. Self. er der også “skal” ting, men dem er der sorteret godt ud i. Jeg tænker før jeg taler, vender det lige i hovedet inden jeg svarer 🙂 Livet er blevet meget nemmere 🙂
    Kærlig hilsen Helle

    1. Rikke Ganer-Tolsøe

      Hej Helle, tusind tak for din kommentar – og fordi du læste med! ☺️ Det er super dejligt at høre, at du fik vendt det rundt! Jeg kan mærke at jeg bliver så glad, hver gang at jeg får sagt nej – hvor jeg før havde sagt ja. Det giver bare en selv noget!
      Tak! ❤️ Kh Rikke

  2. Iris

    Hej Rikke .
    Er mega dårlig til at sige fra eller bare nej , det som om man skal finde op en undskyldning eller en løgn . Bare fordi man hellere vil slappe af.
    Jeg var ude for en ulykke for 2 år siden .som gør at jeg skal tage den med ro pga smerter . Men det svært ikke at være til for familie og venner,
    Glæder mig til dit næste indlæg , måske jeg kan få lidt redskaber man kan bruge . Og måske er så heldig at lære at sige NEJ på en pæn måde .
    Mvh Iris

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg