“Hos far er jeg veganer, hos mor er jeg ikke”

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

“Hos far er jeg veganer, hos mor er jeg ikke”

Jeg ved ikke om i er klar over det, jeg er faktisk ikke sikker på om jeg tidligere har omtalt det. Men min søn, er deltids-veganer..

Hans far blev for nogle år tilbage veganer, med alt det indebærer. Da vi deler 7/7 – betyder det, at Oliver halvdelen af tiden er veganer.
Det gav en del problemer i starten – da han lige skulle finde ud af at navigere i det. Jeg fik en masse spørgsmål, bl.a. “Mor, kan du ikke lide dyr”? Og det er på trods af, at han jo ved, at jeg elsker dyr.

I starten måtte hans far og jeg have nogle snakke omkring hvor mange og hvilke informationer der egentlig var nødvendige for Oliver. Vendinger som “miljø” – “proteiner” – “mættet fedt” og større forklaringer om dette, mente jeg ikke var relevant.

Vi havde et eksempel oppe, hvor hans far spurgte mig, om ikke også jeg bad Oliver slukke for vandet når han børstede tænder. Og jo, det gjorde jeg naturligvis. “Så fortæller du ham vel også at det er for at skåne miljøet” fortsatte han, men nej. Mit svar var enkelt; “Fordi at det koster penge skat”.

Vi fandt en løsning som vi altid gør, hans far og jeg – og blev enige om hvordan kommunikationen skulle være iht. emnet.

Ærligt – var jeg fra mit synspunkt af, bange for at han ville få et kompliceret forhold til mad. At han ikke skulle kunne spise det samme som de andre i klassen, til fødselsdage osv. Jeg er jo med på at grøntsager er sundt, og at man bør få grøntsager hver dag – og ja, faktisk til alle måltider. Det glipper dog hos os af og til.

Men det går fint. Oliver har lært nu, at det er sådan det er. “Hos far er jeg veganer, hos mor er jeg ikke”.

Grøntsager hitter ikke ligefrem hos ham dog, der er klart plads til forbedring.

Idag lavede jeg til vores burgere, en gulerodsmand. En gulerød, med rosiner som øjne, broccoli som hår og ruccola som arme. Det virkede og der var ingen brok.. Så måske at ‘Sjov med grøntsager’ er vejen frem.

Jeg er ikke ude på at få en debat op at køre, om hvor vidt man bør droppe kød helt eller ej. Det er næsten lige så voldsomt som religion og politik. Jeg spiser kød – men jeg synes også at det er fint at erstatte det engang imellem. Idag spiste vi ‘Naturli’ hakket’ i vores burgere. Plantekød med go’ smag.

Er der andre som har deltids-veganske børn?

(PS: Olivers far har godkendt indlægget – og er indforstået med at jeg skriver om emnet. Måske fordi, at der er knap så meget kød på, hvem ved 😉 😂)

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg