At bestikke sine børn

Come on. Det har alle vist gjort, ikke?

Om det gør det mere rigtigt – det ved jeg ikke. Bestikkelse er jo i ordets betydning ikke super positivt ladet – og i visse sammenhænge endda ulovligt – meeeen så langt vil jeg nu ikke gå her.

Selv som forældre – voksne mennesker, har vi nogle behov – som ikke altid er lige sjove at tilsidesætte.

Vi gør det rigtig meget, som forældre. De fleste af os. Vi er der for vores børn – og vi tilsidesætter vores behov til en enhver tid. Næsten..

Og det er lige som det skal være.

Men! Det er okay, nogle gange at have nogle ønsker selv – og så bruge lidt “kneb” for at opnå dem! (Det gør vi vist også overfor vores mænd og koner 😉 )

Hvis vi skal være helt ærlige – så bruges bestikkelses-metoden nok oftest – når vi godt er klar over, at den ikke er helt ‘fin i kanten’. Jeg ved godt, at det ikke er helt fint “at tvinge” min søn til at få taget billeder med mig en sjælden gang imellem – det er mit behov, langt mere end at det er hans.

Men! Mine behov er også vigtige … Ja, det sagde jeg!

Jeg ved at jeg gør et godt stykke arbejde, som mor, som forælder – og han har det som blommen i et æg!

Så engang imellem – så bestikker jeg!

Så får jeg noget som jeg bliver rigtig glad for – og han overlever og bliver glad når han så får sin “belønning”.

Alt tilgivet!

Skat – vil du ikke please nusse mor lidt i håret? – og efter 5 nej’er – lyder spørgsmålet måske nærmere: Skaaaat? “Hvis du nusser mor i håret – må du gå ud og vælge noget fra slikskabet”

Eller på shoppingturen.

Oliver: “Moooar – nu gider jeg altså ikke kigge flere butikker” – og inderst inde – så ved jeg godt, at jeg nok skulle være stoppet for to butikker siden. Mit svar: “Jeg ved det godt skat! Du har også været god. Mor vil godt lige have lov at se i den sidste butik her – så kan vi gå hen og finde dig en is bagefter, er det okay?”

Noget i den dur..

Så, jeg bestikker altså til tider mit barn.

Er der nogen der tør at stemme i?