Jagten på kærligheden der startede på en sofa, en onsdag aften…

Mette Egelund

Mette Egelund

Jeg har tænkt over noget på det seneste, som er afledt af et par erfaringer jeg har gjort mig i de snart 3 år hvor jeg on/off har været på dating scenen. Specielt Tinder har jeg brugt. Primært fordi det var nemt og ligetil, samt jeg havde en vis kontrol over hvem der kunne skrive til mig kontra en dating app som Badoo. 

Men om det manglende engagement jeg har set, skyldes at jeg finder størstedelen af mine dates på Tinder eller om det generelt er sådan blandt mænd (og kvinder?) må jeg selvfølgelig lade gå hen i det uvisse. Men jeg tror ikke det så meget har med Tinder at gøre, men mere den attitude og det engagement man putter i det, når jagten på kærligheden sætter ind.

Even so, så har jeg bare bemærket at der er en tendens indimellem de her dates, hvor de har en forventning om at forelskelsen eller den vilde kemi skal finde sted på første date. En første date der i nogen tilfælde foregår, i omend hyggelige omgivelser, i min eller hans stue, på sofaen. Måske endda med fjernsynet tændt og en kop the eller måske et glas vin, for lige at løsne stemningen lidt.

To gange, har jeg haft besøg i min stue, imens børnene sov(bestemt ikke favoritten, men nogen gange nødvendigt, hvis man har børn modsat) og jeg har været max stresset for at få dem til at sove til planlagt tid. Og så samtidig skulle være PÅ, med de sædvanlige sommerfugle (nogen gange kvalme af nervøsitet) i maven for at kunne tage imod min gæst. Begge gange endte besøget i kram. Ikke engang et kys i entréen blev det til💁‍♀️

Det virkede også forkert, når jeg havde ungerne sovende hjemme. Så det var som sådan fint nok. Men personligt fandt jeg ikke ud af, om den pågældende egentlig var den rette for mig ved første møde. Jo kemien var der, og måske også den fysiske tiltrækning. Et kys forpligter ikke, men den kan sætte en masse følelser og fornemmelser igang. Er den der, eller er den der ikke? Et kys kan fortælle mange ting💋

Den ene af de to mænd jeg ikke kyssede i entréen meldte et par dage senere ud, at han ikke helt vidste hvor han skulle tage den hen derfra. Han havde ligesom kun prøvet at mærke den der forelskelse ved første blik. Og den var der ikke ved mig, men han havde rigtig meget lyst til at kysse mig, og jeg så bestemt dejlig ud og vi havde en super kemi. Og på et tidspunkt tænkte han også om han måske bare skulle have givet sig hen til det han havde lyst til på tidspunktet. Men han var bange for at det kunne ende i, at en af os eller begge to blev såret.

Jeg var lidt forbavset og forundret. Og følte mig jo afvist. Og jeg kunne slet ikke se logikken i hans tanker, hvis den fysiske tiltrækning var der og ikke mindst kemien🤷‍♀️

Og hvordan kunne man på nogen måde afgøre, ud fra en aften i min sofa, et par tændte stearinlys og en smule vin at jeg nok ikke var den rette? 

Jeg følte de samme ting som ham den aften, men forskellen var bare, at jeg var bevidst om, at jeg jo kun havde set en brøkdel af ham. Vi snakkede livshistorier, livet som single forældre og andre spændende emner. Men det var ikke nok for mig til at jeg blev forelsket, men jeg synes han var spændende nok, til at jeg ville give ham en chance mere. Fordi hvem ved hvilke følelser der kunne opstå senere hen? Det havde jeg nemlig oplevet mere end én gang i livet. At følelser kunne overrumple én og pludselig er du forelsket i op til begge ører, uden at du havde planlagt det. 

Senere hen, fortrød han dog. Sagde undskyld og spurgte om vi skulle give det en chance mere. Jeg var klar. 

Det endte faktisk i et kort, men intenst forhold, hvor mine følelser langsomt blev stærkere og hans desværre svingede så meget, at ingen af os slappede af i det. Det blev ved med at nage ham, at den der vilde forelskelse han havde oplevet i tidligere forhold, ikke dukkede op imens han så mig. Så der stod jeg med et knust hjerte, med en der ikke vidste hvad han ville. 

Umiddelbart kan man forledes til at tro, at vi måske aldrig skulle have forsøgt os. At han skulle have gået med sin fornemmelse den gang. Men det kunne jo også have gået den rigtige vej for os. Men måske forventningerne om, the big love, kvalte det? 

Jeg har ikke fortrudt vores forhold. De gode minder har vi stadig og vi holder stadig af hinanden og ønsker hinanden alt godt❤️Alle relationer giver os en eller anden form for læring. Uanset om de går eller bliver i dit liv. 

Men hvis vi går tilbage til den anden, jeg heller ikke kyssede i entréen. Så var det mig, der blev i tvivl. Jeg var ikke sikker på at jeg mærkede den der gnist (det eneste jeg mærkede var egentlig angsten for at blive såret igen). Pludselig fandt jeg på alle mulige undskyldninger for ikke give den her ellers skønne mand en chance. Og hey manden havde faktisk gjort sig enormt umage med at give mig et godt indtryk af ham. Det var engagement så det baskede😃 

Læs evt. også mit andet blogindlæg der også handler om dating o.m.m.

Han havde nemlig lavet snacks hjemmefra og taget blomster med. Mine yndlingsblomster endda. Og en flaske bobler. Men som han selv nævnte. “Måske vi snakkede den ihjel”?

Så efter nogen dage, gav jeg ham en ekstra chance og gik på date nr. 2, hvor han kunne spillede sig endnu mere god. Og med det mener jeg med attituden; “Jeg har søgt det her job og nu skal jeg sgu give den på alle tangenterne for at få det”. For ja, dating bør faktisk sidestilles med at søge job. Vi skal sgu ud og sælge os selv(ikke kroppen selvfølgelig😅), og spille hinanden gode.

Det gør man sgu ikke en hverdagsaften i sofaen med lidt vin og snak. Det kan jeg altid gøre med mine veninder og det giver hverken mig eller ham chancen for at vise hvad vi kan tilbyde😉Og man kan heller ikke altid forvente, at man bliver stormende forelsket ved en kaffe date på en café ude i byen, eller en gåtur i skoven. Hvor mange oplever lige det?🤷‍♀️Det sker ja, men hvis det ikke sker, skal det så betyde at man ikke kan blive forelsket overhovedet, hvis den ikke allerede er der ved første date? Giv kærligheden en chance! 💞

Jeg gav ham en chance, altså ham der forstod gamet, men jeg var ikke klar og havde mere brug for at finde mig selv end at finde en ny, som jeg turde risikere et, allerede opslidt, hjerte for. 

Jeg elsker de film hvor kvinden forelsker sig i sin bedste ven. Husker du filmen “Nynne”,  hvor hun slet ikke havde set det komme og havde ignoreret alle tegnene. Tænk hvis man blev forelsket i én, som man måske har set i mange situationer og som man kender rigtig godt. Så har du en bedste ven og en livspartner i én og samme person. Så kan der forhåbentlig heller ikke komme alt for mange ubehagelige overraskelser😅

Men hvad foreslår jeg så, når du som single står ude i dating junglen og skal vurdere hvor vidt han er the one?

Du er jo kun ansvarlig for dig selv og den måde du agerer på i en ny relation. Men en date hvor I kan spille hinanden gode, er jo i mit hoved, netop at komme ud og lave noget sjovt og spændende sammen. Er din date musiker? Så tag ud og se ham i sit es eller måske er han en dygtig håndværker? Så lad ham vise dig hans stolteste værk (og husk at rose!! For Guds skyld, ros!)

Prøv også at tage ud og se hvordan I begge er, når I er ude blandt andre. Gør dig umage for at give et godt indtryk og vær interesseret og spørgende overfor modparten. Vær nærværende og vis du er seriøs. Og så husk også at være lidt fysisk💋😉

Jeg læste engang om en undersøgelse hvor man havde udspurgt en masse par, hvornår de mærkede de første tegn på forelskelse og det kunne godt være efter at have set den anden i nogle bestemte situationer. Det kunne f.eks. være, da hun/ham viste omsorg overfor en fremmed der havde brug for hjælp, måden han/hun rørte den pågældende på, den skæve humor eller andre karaktertræk man blev fascineret af. 

Det kan være så mange ting, og hvordan finder vi frem til de her ting, hvis vi ikke giver vores dates en reel chance for at vise hvem de også er, end når de lige sidder og giver dig deres livshistorie, en onsdag aften i din sofa😉Vi er jo allesammen meget mere end det🤗

Jeg vil mægtig gerne høre om andre har tænkt på de samme ting?

Smid endelig en kommentar under mit indlæg her og synes endelig også godt om, hvis du kunne lide mit indlæg.

Husk at du også kan følge mig på instagram og facebook – tryk på logoerne på siden her, som vil dirigere dig videre.

Tak fordi du læste med!💞

Kærlige hilsener Mette Egelund

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 7 kommentarer

  1. Avatar

    Hej Mette
    Jeg står netop midt i at date en mand hvor kemien bestemt er der og hvor vi nu er ved at se hinanden lidt an i forskellige situationer. Det er altid svært at starte “forfra” med en by efter man har haft sit hjerte knust, så kan sagtens forstå dine tanker og bekymringer. Kemien kan svinge meget fra gang til gang, men man må bare holde fast i at den har vist sig, så man skal ikke kaste det hele på jorden så snart den lige er væk på en enkelt date. Hvem ved om han bare er super nervøs lige som en selv.. Jeg tror på at man altid kan overraske hinanden løbene.. 😉 Godt indlæg.. Keep up the good work – du er ikke alene..

  2. Avatar

    Tusind tak for dit input K😘 Og ja, man skal jo give det tid, når det handler om to fremmede der mødes😂

    Og tak for din ros, dejligt at vide at man ikke er alene😘

  3. Avatar

    Jeg kaster mig i perioder også over dating, og bliver hver gang forundret over den der holdning om at hvis der ikke lige er “wauw-effekt” efter første møde, så er personen ikke den rette, og derfor gider man ikke bruge mere tid på ham/hende. Jeg forstår det slet ik! Jeg har fået sablen utallig gange efter 1. date, og hver gang har jeg tænkt: “jeg fik ikke engang en chance 🙁 ” Fordi jeg fortæller sgu ikke alt om mig selv på første date, jeg viser ikke alle sider af mig selv over en kop kaffe, og alligevel er én enkelt date, uanset om den er på 1 eller 4 timer, nok til at en mand kan bedømme om jeg er noget for ham eller ej. Det er på den ene side temmelig imponerende, fordi han må virkelig være god til at aflæse mig, og på den anden side synes jeg det er nederen, fordi, som sagt, så føler jeg ikke rigtigt at jeg har fået en chance for at vise hvem jeg er.
    Det er også derfor jeg i perioder trækker mig fra dating; fordi nogle gange bliver det bare for hårdt at blive bedømt på den måde, når jeg jo godt ved at jeg faktisk er en sød kvinde med masser af kærlighed at give af.
    Kære Mette…dating er hårdt… men jeg hepper på dig!

    1. Avatar

      Hey søde, tak for din feedback!
      Det var egentlig ikke meningen at mit indlæg skulle lyde klynket🤪😅
      Men jeg synes bare at flere mænd(uden at Hide om det gælder den anden vej) bare ikke gør sig umage med at “sælge sig selv”. Altså man kan undre sig over at de søger efter noget seriøst😅
      Men jeg synes helt klart at de burde steppe up deres game, hvis de virkelig vil finde sig en kæreste🤷‍♀️

      Jeg holder også pauser, fordi det kræver meget energi og overskud. Personligt elsker jeg at møde nye mennesker og jeg er nysgerrig efter deres personlige historie. Men hvis man ikke lige er som mig, er dating markedet altså et rough place🤯

      Og tak for din backup 😘Jeg hepper også på dig💪🙌😃

  4. Avatar

    Hej sødeste skønne TWIN❤️
    Der er en prins til os alle og han kommer og vælter dig omkuld en skønne dag det ved jeg 🙏🏻

    Det og være single kan jeg ikke skrive så meget om for jeg har jo min prins igennem snart 24 år det er heller ikke altid let.

    Der er meget når man har partner ,men der er også meget når man er single ,det at have en partner at dele sin succes og fejl med er så rart andre gange føre det til diskutioner , jeg spørg ikke om lov til noget jeg siger bare nu gør jeg det her for mig , enten siger han du er tosset el også OMG skat det er bare for tosset , men jeg ved jo bare at det er mig og sådan er jeg 🤪

    Det må sku ikke være nemt at være alene og ikke rigtig kunne dele de gode og mindre gode ting med , men til gengæld har du sikkert en masse veninder og nogle drenge venner du kan støtte dig til og som lytter til dig 😊

    Jeg ønsker dig/børnene det aller bedste for fremtiden for finde en det skal du nok , det sker når du mindst venter det ❤️

    ⭐️MetteMoff⭐️

  5. Avatar

    Hey you… Jeg kender det 🧤 Som 8 års singlen har jeg haft mange mange sofadates og latte-rundt-om-søerne dates + Assistens. Det er som om at de spots er lavet til singler – på tinder eller happn…. Et godt råd er, at være ærlig fra start. 100 procen. De første 4-5 år som single tude jeg ikke at fortælle, at jeg søgte en kæreste. Jeg endte derfor ud i mange bollevenner- og jeg tiltrak mange mange mange mænd pga. min usikkerhed… De sidste 2-3 år har jeg været enormt ærlig og sagt – direkte – at jeg ikke gider noget pis. At jeg søger en mand, som jeg kan se en fremtid med. En jeg har lyst til at få en familie sammen med. Efter jeg er begyndt at sige tingene som de er og som jeg føler har jeg sjovt nok ikke fået et eneste opkald fra en evt. bollefyr/playboy mand. Det er så befriende!! Det er ikke mange mænd i dag som gider et seriøst forhold…. Men jeg mister ikke troen for jeg ved at der findes få som ønsker præcis det sammen som jeg gør…. Alt held og lykke til dig ❤️❤️🤘🏼

    1. Avatar

      Kære Sandra

      Det fandt jeg hurtig ud af ikke lønnede sig! Jeg synes bestemt at det filtrerede de mest useriøse fra og man lærer af sine fejl og af sine observationer! 😆

      Tak for dit input – dejligt man trods alt ikke er alene om at fornemme en hvis tendens!

      God dag og held og lykke med jagten på kærligheden❤️💪

      Kh Mette

Skriv et svar

Mette Egelund

Mette Egelund

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Luk Menuen