Single tanker #1

Kærlighed er benzin til livet. Kom ud og tank op!!! Det mest gængse spørgsmål jeg får som single – det får I her.

“Hvordan kan du være single?” 
“Hvordan kan én som dig være single?”

Gad vide hvad de forventer at jeg svarer her, det tænker jeg ofte..
Det ved jeg da ikke? Jeg kan vel ligeså godt være det – som alle mulige andre, tænker jeg?

Er det mit udseende der gør at de spørger sådan? Er det det at jeg har gang i mange ting og ambitiøs? Er det at jeg virker sød? 
Er de mon bange for at jeg dybest set er skingrende sindssyg, for at se godt ud, og så være alene?

Det fik mig sådan til at tænke på, om man nu virkelig kan sætte folk i bås på den måde – og sige, hende der, og hende og ham og ja, hende, også ham – de har helt sikkert kæreste.
Og hende, og ham der, og ham og hende, og ham derovre – de er klart single og det forstår man godt.

Hvorfor forstår man at nogen er single og at andre ikke er?
Er der mon ikke en til alle? Det tror jeg jo at der er…

Det handler vel dybest set om at være åben for og klar til, at møde et nyt menneske. Og hvis man ikke er åben, uanset om man er mig, eller en anden – så sker det vel bare ikke?
Og/eller hvis man ikke kommer ud, eller engang imellem siger ‘ja’ til en date – sker det mon så?
Kan man tillade sig at ægre sig over, at den hvide prins ikke bare dukker op – hvis man arbejder sin fritid væk eller på anden vis nedprioterer kærligheden? Nej?
Gør vi det alligevel? Ja vi gør! For det ville da være belejligt hvis han bare fandt adressen og dukkede op ved hoveddøren, ik’?

Vi orker det jo mange gange ikke. Jeg gør i hvert fald ikke.. 
Åh, endnu én der spørger mig om ikke vi skal drikke en kaffe.. Så starter hele diskussionen med mig selv; Jeg burde jo nok – for jeg vil jo gerne finde mig en sjæleven, men jeg orker næsten ikke hvis han viser sig at være en ‘fuser’ – og så skal jeg til at finde på en eller anden undskyldning fordi at sandheden ofte er for hård eller kan virke for overfladisk måske, og jeg vil ikke virke overfladisk jo?
Men hvad nu hvis han er mega sød? Har jeg tid til det lige nu? Og viser det sig så endnu engang at være en, som så også lige har en kæreste derhjemme? Ahh.. Sofaen ser nu også rar ud.
Ja.. det bliver sofaen idag, men jeg skriver lige til ham at vi da godt kan finde en dag. Jeg holder den åben – for jeg vil jo egentlig gerne mødes, eller i hvert fald finde mig en sød mand..
Øj, men jeg skal først til at lære ham at kende så, og blive tryg ved ham… i guuuder… Sikke en proces..
Nå, men ‘vi finder en dag – helt sikkert’, skriver jeg.. Og så sker det oftest bare ikke……
Men jeg vil jo egentlig gerne, at det sker… Jeg må oppe mig!

Jeg er selv altid hoppet fra det ene til det andet, førhen..

Men jeg bliver jo også ældre og man prioterer altså bare anderledes.
Og ja – jeg vil da gerne finde mig en at dele det hele med, men der er så mange ting som skal falde på plads og kemien skal være helt rigtig. Han skal have forståelse for mig og alle de ting jeg har sat i værk imens jeg var mig. Der skal stadig være plads til dem? 
Anyways – det er bare ikke så nemt mere.. 

Jeg tror på, at det nok skal ske.. Det tager bare lidt længere tid denne gang..
Men det kan ligeså godt ske for mig, som for hende derhenne og ham derovre.

Der er mange der siger, at man skal lade være med at opsøge kærligheden, at den nok skal komme.
Men hvad er der egentlig i vejen med at priotere, at opsøge den?
At være aktiv i dating forums, gå på løbende dates, deltage ved single arrangementer osv.? Jeg synes det er fedt at folk gør det. 
Er det at være desperat at gå efter kærligheden på den måde?
Gu’ det ej! At finde kærligheden er et lige så ‘legalt’ mål, som job-mål, vægt-mål, sports-mål og alt muligt andet. At have et mål om tosomhed, det synes jeg giver super god mening. 

Kærlighed er benzin til livet. 
Kom ud og tank op!!!