Det er simpelthen så dumt – men det er svært at lade være! Hvorfor gør man det? Det gavner aldrig – det giver kun mere ondt i maven.
Man synes at han skriver for lidt, man synes at han har været for længe om at svare – så man tjekker på Facebook messengeren om han har været online, og man kan se at han har været det for 2 min. siden.
Så bliver man irriteret, man bliver lidt ked måske, man får skrevet en dum besked – hvor det så viser sig, at der er en helt fornuftig forklaring. Så hader man lige sig selv lidt for, at man ikke bare ventede på at høre fra ham.
Man går fra hinanden. Det gør ondt – uanset hvem der tog valget, gør det ondt. Man holder jo af hinanden. Meeen man skal liiiige se hvad den anden foretager sig. Og hvis man har slettet hinanden eksempelvis på facebook, så får man lige en veninde eller en kammerat som fortsat er ‘venner’ med ham derinde – til at “tjekke op på” hvad han laver.
Vi vil rigtig gerne vide hvis han ser en ny. Vi vil rigtig gerne vide, hvordan hun ser ud! Hvad hun laver og er for en. Men hvorfor? Hvad har det med mig eller dig at gøre – hvordan ‘den nye’ ser ud? Vi søger en information, selvom den vil gøre ondt.
Er det mon for at komme videre? Bliver det nemmere af dén årsag? Jeg tror det ikke – men jeg tror på, at vi tror – at det rent faktisk liiige er det der gør, at vi får nok – og endelig kan sige ‘fuck dig’! Det var en masse “tror” – og i virkeligheden har jeg slet ikke svaret. Jeg kan kun gøre mig tanker om det. Jeg ved bare, at jeg selv er mester i selvpineri.
Så er der de pinlige måder.
Har du nogensinde ringet op med hemmeligt nr., og lagt på igen med det samme i det han tog den? Bare lige for at høre hans stemme? Har du “kommet til” at sende en besked forkert, fordi du ønskede kontakt? Det kan være virkelig pinligt – hvis man bliver fanget i det!
Jeg mødte en fyr som havde en kæreste. Men jeg var så betaget af ham – på flere plan. Dagligt gik jeg simpelthen ind og tjekkede Hendes Facebook profil – Hendes Instagram profil – for at se om hun postede noget om de to. Noget der indikerede om de var lykkelige. Noget der kunne indikere en løgn fra hans side. Men jeg fik sgu så ondt i maven hver gang! Tosset så at blive ved, ikke?
Er du også god til selvpineri?
Kærligst Rikke
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Rikke Ganer Tolsøe
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
I’m back! Mere beriget end nogensinde før.
Hvordan vender man lige tilbage, efter så lang tids pause i skriveriet.Hvor starter man lige? Jeg slap ved:
Mig med ADHD; Vid, at jeg ikke gør, sir’ eller glemmer for at pisse dig af.
Øj hvor kan man blive irriteret på mig. Irriteret fordi jeg så sjældent afslutter det som jeg har
Ej, skal han allerede i vuggestue? Er det ikke tidligt?
Så kom dagen. Den længe frygtede dag, hvor jeg skulle starte på arbejde, og hvor Huxi skulle afsted