Om M! Det kan også gå for hurtigt..

Jeg giver mig alt for meget hen, når det kommer til mænd. Og det rimer endda – hvis du læser det højt! Nå. Men Jer der kender mig, Jer der følger mig, I ved godt at jeg er mega engageret i alt jeg gør! I mit arbejde, i mit barn – i projekter generelt – men jeg kan fortælle jer, at jeg også er det, når det kommer sig til mænd.

Nu lyder det som om at der er flere – det er der ikke. Jeg refererer til min historik.

Men jeg pippede jo om, at jeg skulle på date med den her skønne fyr, M, som jeg mødte derude i den virkelige verden. Jeg kan lige så godt sige det som det er – der gik raket-fart i den! Før vi vidste af det, havde vi vendt alle emner (ikke på det ene møde – vi har i øvrigt set hinanden nogle gange) – men via telefonsamtaler som varede i timevis og på daglig basis.
Vi blev ret hurtige opslugt af hinanden og vi havde en vild kemi!

Jeg har tidligere skrevet et indlæg, omkring at kærlighed og karriere ikke går hånd i hånd hos mig. Det kan det naturligvis godt, men da jeg skrev det indlæg, mente jeg ikke at jeg kunne rumme begge dele. Dels ud fra at have oplevet en der ikke gav plads til det – men faktisk også ud fra, at jeg godt selv kan have svært ved at styre det.

Som nævnt længere oppe – så engagerer jeg mig utrolig meget, hvilket jeg også gjorde i den her fyr. Når jeg gør det – så smider jeg ligesom alt hvad jeg har i hænderne, for det nye og spændende som jeg står overfor. Og det er lidt noget møg, ikke at få al det man lige havde gang i, til at følge med. Det er virkelig noget, som jeg skal blive bedre til! Noget som jeg gerne Vil blive bedre til – sådan at der er en balance i tingene. For jeg dunker mig selv oven i hovedet, når ikke jeg formår at tilgodese det hele.

Men er det mon okay, at det er sådan i starten? At man flyver højt og lige tilsidesætter alt andet lidt? (Ikke alt, bogstavlig talt) Det tænker min indre romantiker jo egentlig lidt, at det er.. Det er bare ikke ok, når ikke man så kan styre nedad derfra, på en god måde.

I mit gamle indlæg: Har du en person? – beskriver jeg hvad det betyder for mig, det her med at have en! Og det betyder meget…

Anyways – det har givet bagslag.
Han har en masse ting, som han skal have styr på fra tidligere – som gør at han slet ikke kan rumme den her kemiske eksplosion. Det betyder at vi skal sætte fra 6. Gear (og ja – den her bil har 6 gear) ned i første, og så liiige lidt i bakgear. Det synes jeg dælme er svært….

Jeg har brug for at mærke. Det behøver ikke at være hele tiden, dagen lang – men jeg har brug for at mærke lige nok til, at jeg bare kan hvile i det. Giver det mening for andre end mig? 
En lille sms – en lille tanke. Egentlig behøver det ikke være så meget.

Vores start blev jo som den gjorde, fordi at det var det som faldt os naturligt ind! At sætte farten ned, så meget, bliver lidt påtvunget og unaturligt på en måde. Det er bestemt fornuftigt – men satme svært, når ikke jeg lige kan mærke hvor vi er!

Jeg aner ikke om vi kan det. Om vi skal det.
Faktisk lige nu, har forvirringen i mig selv, nok også ødelagt det for mig selv – fordi at jeg hælder mine tanker og følelser ud, i stedet for lige at stoppe op.

Men, jeg kan fortælle at i den første halvanden uge, der fløj vi i skyerne. Og det er sgu rart at have prøvet det igen.. En der prioterede mig, en der omfavnede mig, en der bare var sød og god. For så ved jeg, at det findes derude…

Vi får se hvad tiden bringer……