Hvad ser du når du ser dig?

Hvis bare vi kunne låne andres ’briller’ for en dag. Hvad mon vi ville se? 
Man siger at misundelse er en grim ting, men behøver det at være det?

Kunne misundelse vendes til en positiv ting? 

Forestil jer, at få af vide fra en anden kvinde (en kvinde, da det oftest er andre kvinder vi måler os med), at hun er død misundelse på din talje. Eller på dine øjne – eller dine ben eller hvad det kunne være.
Forestil dig at en kvinde fortæller dig, at hun er død jaloux på netop det du har. 
Ville det løfte dig? Det ville det!

Vi ser ting, på os selv, som ingen andre ser. Vi ser den knop der er tittet frem hen over natten. Vi ser de 2 kilo vi har taget på her på det sidste – vi mærker det endda på tøjet som strammer lidt ekstra.
Vi ser, at håret ikke vil som vi vil i dag. Vi ser at vi er lidt mørke under øjnene måske, VI SER!
Vi ser at brysterne ikke så ud som de gjorde førhen, og vi gruer måske endda for ham fyren der skal se dem. Vi ser strækmærker – pigment forandringer og hvad der ellers er kommet til os med årene.

Det eneste vi får ud af, at sige det til andre, er som oftest uforstående kommentarer eller blikke.
Og mændene, de ser det ikke. De er i hvert fald ligeglade.
De tænder på det selvsikre, på den frække udstråling, på glimtet i øjnene og det skæve smil.
De er ligeglade med om de bryster er lidt skæve eller hvad de er – bare de er der. 
Det er hvordan vi bærer os selv, det er hvordan vi har det med os selv, som skinner igennem og fanger. Og når vi har det godt med os selv, kan det ses af andre. 

Jeg tror simpelthen man kunne få så meget ud af, at låne ’andres briller’ for en dag.
Og jeg tror faktisk, at i langt de fleste tilfælde, ville vi nok komme igen for liiiige at låne dem én gang mere. 
Vi ser oftest anderledes ud i andres øjne, både på det ydre som det indre. 
Og jeg tror at vi ville få meget ud af at lytte, og tage imod – frem for måske at slå det hen i tanker som; ’Jaja det skal du jo sige’, eller ’Hun/han mener det jo ikke – han/hun prøver bare at være sød’ osv.

Jeg synes vi skal begynde at tage mere imod. Og tage det til os – når der kommer rosende ord vores vej. Og så skulle vi måske i samme ombæring pudse vores egne briller.

Imellem tiden, kunne jeg godt tænke mig at finde løsningen på, hvordan vi ser os selv, gennem andres øjne. Jeg tænker, at hvis vi selv ser, bliver vi nød til at tro….

Jeg vender tilbage….