Jeg blev indlagt. Det her svar havde jeg ikke forventet fra den kommende brud..

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Jeg blev fredag aften meget sent, indlagt på Hvidovre hospital med voldsomme mavesmerter. Jeg ankom først til Glostrup hospital, som så sendte man mig videre til mave tarm kirurgisk på Hvidovre.

Da jeg ankommer her, viser mine blodprøver at mine infektionstal er meget forhøjet og at tallet for min bugspytkirtel også er forhøjet. Der er diverse mistanken – galdeblæren, galdesten, bugspytkirtelbetændelse – og jeg bliver derfor indlagt. Jeg får ret hurtigt lagt drop, får antibiotika, smertestillende og væske. Midt i det her, midt i mine smerter – har jeg en kæmpe bekymring, da jeg har et sangjob næste dag.
Jeg har kun én gang før måtte aflyse, og det var én af de gange jeg blev akut indlagt med meningitis. Ellers aflyser jeg aldrig, uanset hvad. Jeg har stået med 40 i feber i en kirke og sunget røven ud af bukserne, fordi at jeg selvfølgelig godt ved at det er folks store dag. Ofte er det planlagt længe i forvejen osv., så det er sgu vigtigt!

Det første jeg spurgte lægen om midt i al virvaret – var om jeg kunne komme afsted til det sang job dagen efter, og svaret var kort og kontant. ”Det kommer ikke til at ske”.
Jeg var så ked af det – men jeg blev jo nød til at skrive til bruden, at jeg desværre ikke kunne komme.
Jeg havde naturligvis forventet at hun ville blive rigtig ærgerlig, det var jo kun lige aftenen før – så det kunne ikke være mere uheldigt – men jeg kunne jo ikke gøre for det. Jeg havde i hvert fald ikke forventet hendes svar retur…

Jeg publicerer her vores korrespondance uden navne, uden specifikke detaljer eller andet der kan afsløre noget som helst, for det er så absolut ikke målet.
Målet er at fortælle, at selvom at jeg er sanger, og selvom at jeg synger til folks vigtigste begivenheder, hvilket jeg tager meget alvorligt og altid er professionel omkring, så er jeg også kun et menneske, og jeg er desværre ikke herre over alting.

Jeg vil gerne behandles som det menneske jeg er, og ikke en maskine. 
Det er Okay og fuldt ud forståeligt, at hun bliver ærgerlig og ked! Det var jeg også selv blevet.
Men jeg tror nu at jeg selv havde valgt en anden tilgang, hvis der var en som fortalte mig at hun var blevet indlagt. Jeg tror at man kalder det ‘situationsfornemmelse’?

Det her er en bid af vores korrespondance. Jeg vil godt lige minde læseren om, at jeg i al den tid ligger i en hospitalsseng, med smerter, sygeplejersker der kommer ind og ud, for at sætte diverse op (til mit drop) m.v.

Det lykkedes mig at finde en anden knaldhamrende dygtig sanger til bruden, som endda kunne synge de valgte sange, som betød meget for dem. Og jeg fik ikke engang et tak.

Den branche jeg har valgt her, med musikken – den kan godt være lidt hård. Men jeg elsker den også. Nu har jeg været i gang i snart 4 år – og jeg har måtte aflyse 2 gange. Det synes jeg trods alt er okay, selvom at jeg ville ønske, at det aldrig var en nødvendighed!!

Desuden kan jeg fortælle at jeg i nuværende og skrivende stund lige er blevet ringet op fra hospitalet. (Jeg har fået lov at tage hjem og afvente svar) – og mine tal ser endelig bedre ud, så nu går det i den rigtige retning. Jeg har bugspytkirtelbetændelse, og de observerer mig pt. gennem mine blodprøver og så skal jeg have en MR scanning. Men nu er jeg liiige blevet officielt udskrevet, så det foregår ambulant fra nu af.
Jeg er i bedring, så det er rigtig rart.

Tak fordi du læste med. 

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 13 kommentarer

  1. Avatar

    Jeg er rystet over folk kan være så egoistiske😱hun høre jo slet ik efter hvad du skriver 🙄stakkels dig rigtig god bedring ❤

  2. Avatar

    WTF en heks…. gud hvor er hun kold. Jeg er simpelthen rystet. Hun skal da i det hele taget være glad for at du var i stand til at aflyse overhovedet….. aij men altså…. Det er simpelthen BRIDEZILLA …..

  3. Avatar

    Nej nej nej nej nej.. Det skrev hun da bare ikke jeg er i chok over hun er så ligeglad, du som aflyser aldrig.. wow.
    Kæmpe kram til dig

  4. Avatar

    Sikke da et forfærdeligt menneske 😳 Jeg er virkelig forarget over hendes reaktion.. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du er super professionel omkring alt hvad du laver. Sender kram til dig med ønsket om at du snart bliver rask og er glad for at du atter er hjemme i vante omgivelser ❤️❤️

  5. Avatar

    Den anden aflysning var hos mig hvor Rikke skulle have sunget til min datters konfirmation MEN sygdom er man ikke herre over ❤️ Selvfølgelig var det ærgerligt men min datter viste ik at Rikke skulle komme og vi fik en super dag alligevel 😊 til gengæld sang Rikke mig op ad kirkegulvet til mit bryllup året efter og det var noget af det smukkeste. DU er så vanvittig dygtig kh Kathrine en meget tilfreds kunde trods aflysning 💋

  6. Avatar

    Først god bedring. Og dertil håber seriøst ik hun er sygeplejerske. For så vil jeg da nødig tjekkes af så selvhøjtidelig gås. Aldrig har jeg da nogen sinde læst noget der var mere tåbelig en at høre hende tale mig mig og mig.! Ku skrive rigtig meget men gider ik. Og det skal du så heller ik bruge tid på. Se at blive rask vi mangler nogen gode smil og din dejlige stemme igen på de sociale medier.❤️❤️

  7. Avatar

    Det er en meget uforskammet opførsel – kan godt forstå bruden er fortvivlet, men det berettiger ikke sådan en respons. Jeg håber inderligt at du snarest modtager en kæmpe undskyldning fra denne bridezilla
    God bedring til dig

  8. Avatar

    For fanden da et svar tilbage :’(

    Forstår godt hendes frustration men forstår fandme endnu mere din. Du er sådan et rart menneske, er ked af at du måtte sådan en øv oplevelse igennem oveni smertehelvede.

    Rigtig god bedring, kram og tanker

  9. Avatar

    Stakkels mand hun blir gift med…. Egoisme er sgu næsten en folke sygdom… Er glad for at læse du har det bedre mus ❤️❤️❤️❤️

  10. Avatar

    Wow! 😱
    Tænk at reagere og være så respektløs overfor et andet menneske der ligger i smerter, og føler at det er acceptabelt bare fordi man skal giftes! 😤
    Ked af at du skulle behandles sådan. Håber at du snart er ovenpå igen sødeste du 🙏🏽♥️

  11. Avatar

    WOW!!

    Jeg er målløs – hvilket ellers aldrig sker. Det første jeg tænkte var: “stakkels den mand der gifter sig med hende”. Forhåbentligt er hun ikke så frustreret et menneske i hverdagen. I såkald, vil jeg gerne vide hvor hun har opstøvet den mand… han må være lavet af noget særligt.

    Godt du er i bedring ♥️

  12. Avatar

    Slap dog lige af…. I have no words… utrolig flot, at du skaffede en ny fra hospitalssengen :-)… godt gået.. og god bedring..

  13. Avatar

    Kære Rikke
    Hvor er jeg ked af, at du har fået sådan en behandling af pågældende person, specielt når vedkomne selv arbejder på et sygehus. Er helt i chok.

    Sender dig en kæmpe virtuel krammer og rigtig god bedring.
    Knus fra Monika 😘

Skriv et svar

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Luk Menuen