Jeg er autodidakt i alt stort set. Jeg prøvede det der med en gymnasial uddannelse – fordi at det var jo det som man skulle, og burde, ikke? Jeg turde ikke, ikke at gøre det.
Jeg tog 10. Klasse med – det skulle jeg ikke have gjort. Jeg syntes ikke at der var noget nyt materiale i forhold til 9. Klasse – så det gjorde mig egentlig bare mere skoletræt. Det skal lige siges at jeg absolut ikke fraråder 10. Klasse – men for Mig, på dét tidspunkt, på dén skole – var det bare ikke det rigtige.
Jeg har aldrig været dårlig i skolen – selvom at jeg i part 1 / #1, beskriver at jeg havde krudt i måsen. Jeg var ikke faglig bagud eller noget, slet ikke.
Men jeg valgte alligevel at starte på noget gymnasialt som sagt, hvilket blev til HG på Niels Brock. Men efter et halvt år, blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var det rigtige for mig. Jeg brød mig kun om 2 fag, det var billedkunst og erhvervsøkonomi.
Jeg droppede ud. Det er om at gøre, og her gjorde jeg det som jeg følte rigtigt, for mig.
Men for ikke at dovne den, og falde ind i en dårlig rutine af at sove længe og intet få ud af tilværelsen, startede jeg op på en produktionsskole, indtil at jeg kunne starte op på en HF.
Der er mange tanker og ry omkring sådan en produktionsskole – men for mig, gjorde den noget godt! Den understøttede og fodrede mit kreative jeg, som fylder så meget. Jeg startede på musik/medieholdet. Jeg fik både skrevet og indspillet lidt musik med en lærer, som også var komponist – og så lærte jeg photoshop og den slags.
Om at være – det her var lige mig!
Nå, men tiden kom – det blev sommer og om lidt gik et nyt skole år igang. Jeg startede op sammen med min storesøster, HF – 2 år, det kunne vi lige klare. Vi blev enige om at gøre det sammen, ligesom at vi også blev enige om at droppe ud igen.
Ærligt – så var det bare ikke godt nok!
Vi var målløse. Hvis folk rakte hånden op og spurgte om de måtte gå hjem – i anden time, sagde læreren bare ja. Hvis ikke du vil lære, så gå… og det skete tit, at mange gik. Og så gad læreren ikke undervise de få der sad tilbage, os.
Og så kom hele den strejke periode dengang, hvor man skulle “besætte” skoler osv. Dér fik vi nok. Slut.
Slut på min uddannelse og hej til erhvervslivet… Om at turde, jeg turde godt nu, også uden en videregående uddannelse.
Jeg skriver til at starte med, at jeg er autodidakt i alt stort set. Hvis man slår ordet op på Wikipedia, skriver de bl.a.: Ordet autodidakt er ofte negativt ladet, da den autodidakte anses for uuddannet.
Det har jeg da også mødt førhen. Og det er ofte noget som nye bekendtskaber spørger ind til – “Nå hvilken uddannelse har du så”. Førhen gik det mig på at sige ‘ingen’, det gør det ikke rigtig mere.
Jeg gør og har gjort det rigtige for Mig. Uddannet eller ej, så er det meget mere rigtigt end noget andet..
Jeg tænker kun over det iht. Olli. Men Olli kommer til at opleve en mor, med et stort drive og gå-på-mod til at gå efter det som hun føler for. Jeg tror at han/vi klarer os.
Jeg har arbejdet siden at jeg var 13 år…
Fortsættelse følger…
Kærligst Rikke
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Rikke Ganer Tolsøe
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
Føler du også at det er dit ansvar, at redde og hjælpe alle andre?
Her så man mig, tårevædet på min stol, på kontoret som jeg deler med 20+ andre mennesker. Da
Mig med ADHD; Vid, at jeg ikke gør, sir’ eller glemmer for at pisse dig af.
Øj hvor kan man blive irriteret på mig. Irriteret fordi jeg så sjældent afslutter det som jeg har
Forskelligheder, samt investeringer i parforholdet
Jeg har altid lært, at hvis man gerne vil ud med noget ‘brok’, noget ‘negativt’ – så skal
Hvordan undgår man at lade sig smitte med dårligt humør?
Jeg kan lige så godt sige med det samme, at jeg ikke har svaret. Det er en af
Dette indlæg har 2 kommentarer
Hvor er det sejt!!! Med vilje og styrke kan man alt, og se hvor du er idag. Inspirerende ❤️
Jeg synes det er SÅ dejligt forfriskende når man hører én der fortæller om, at man godt KAN uden at tage en gymnasial uddannelse efterfulgt af en videregående uddannelse eller læreplads… Det giver mig troen på, at der for min til tider skoletrætte søn nok skal klare den på én eller anden måde… For det er ikk fordi han er specielt doven, han synes bare det der med skole ikke lige er så sjovt på trods af det faglige altid er kommet let til ham…
Fantastisk, at du har turdet og at du har det mod og det drive du har – for du gør jo det du kan li’ og ikke mindst med succes 🙂