Om at turde, om at gøre, og om at være #2

Jeg er autodidakt i alt stort set. Jeg prøvede det der med en gymnasial uddannelse – fordi at det var jo det som man skulle, og burde, ikke? Jeg turde ikke, ikke at gøre det.

Jeg tog 10. Klasse med – det skulle jeg ikke have gjort. Jeg syntes ikke at der var noget nyt materiale i forhold til 9. Klasse – så det gjorde mig egentlig bare mere skoletræt. Det skal lige siges at jeg absolut ikke fraråder 10. Klasse – men for Mig, på dét tidspunkt, på dén skole – var det bare ikke det rigtige.

Jeg har aldrig været dårlig i skolen – selvom at jeg i part 1 / #1, beskriver at jeg havde krudt i måsen. Jeg var ikke faglig bagud eller noget, slet ikke. 

Men jeg valgte alligevel at starte på noget gymnasialt som sagt, hvilket blev til HG på Niels Brock. Men efter et halvt år, blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var det rigtige for mig. Jeg brød mig kun om 2 fag, det var billedkunst og erhvervsøkonomi.

Jeg droppede ud. Det er om at gøre, og her gjorde jeg det som jeg følte rigtigt, for mig.

Men for ikke at dovne den, og falde ind i en dårlig rutine af at sove længe og intet få ud af tilværelsen, startede jeg op på en produktionsskole, indtil at jeg kunne starte op på en HF.

Der er mange tanker og ry omkring sådan en produktionsskole – men for mig, gjorde den noget godt! Den understøttede og fodrede mit kreative jeg, som fylder så meget. Jeg startede på musik/medieholdet. Jeg fik både skrevet og indspillet lidt musik med en lærer, som også var komponist – og så lærte jeg photoshop og den slags.
Om at være – det her var lige mig!

Nå, men tiden kom – det blev sommer og om lidt gik et nyt skole år igang. Jeg startede op sammen med min storesøster, HF – 2 år, det kunne vi lige klare. Vi blev enige om at gøre det sammen, ligesom at vi også blev enige om at droppe ud igen.

Ærligt – så var det bare ikke godt nok!

Vi var målløse. Hvis folk rakte hånden op og spurgte om de måtte gå hjem – i anden time, sagde læreren bare ja. Hvis ikke du vil lære, så gå… og det skete tit, at mange gik. Og så gad læreren ikke undervise de få der sad tilbage, os.

Og så kom hele den strejke periode dengang, hvor man skulle “besætte” skoler osv. Dér fik vi nok. Slut.

Slut på min uddannelse og hej til erhvervslivet… Om at turde, jeg turde godt nu, også uden en videregående uddannelse.

Jeg skriver til at starte med, at jeg er autodidakt i alt stort set. Hvis man slår ordet op på Wikipedia, skriver de bl.a.: Ordet autodidakt er ofte negativt ladet, da den autodidakte anses for uuddannet. 

Det har jeg da også mødt førhen. Og det er ofte noget som nye bekendtskaber spørger ind til – “Nå hvilken uddannelse har du så”. Førhen gik det mig på at sige ‘ingen’, det gør det ikke rigtig mere.
Jeg gør og har gjort det rigtige for Mig. Uddannet eller ej, så er det meget mere rigtigt end noget andet.. 

Jeg tænker kun over det iht. Olli. Men Olli kommer til at opleve en mor, med et stort drive og gå-på-mod til at gå efter det som hun føler for. Jeg tror at han/vi klarer os.

Jeg har arbejdet siden at jeg var 13 år…

Fortsættelse følger…