Vi mistede desværre lille Bob den anden dag. Ollis dværghamster.. Han havde det fint – lige indtil, at han ikke trak vejret mere ….
Olli blev meget ked af det, og det gjorde jeg også. Vi krammede og vi græd. Jeg havde sådan frygtet den dag, vi ville finde Bob sådan. Vi vidste jo godt, at de ikke bliver så gamle de små dyr (max 2 år ca)
Jer der har fulgt med i længere tid, husker måske da vi fik Bob. Jeg købte Bob til Olli da han skulle starte i skole sidste år, af en hel særlig årsag. Læs her: Skolestart og nyt kæledyr. Det er lidt underligt, at lille Bob “vælger at dø” dagen efter, at Olli starter i 1. Klasse. Dvs. nærmest præcis ét år senere.
Man kunne vælge at få en hyggelig og smuk tanke ud af det. At det han kom for, nemlig at sørge for at Oliver fik en god start på de næste mange år (hans skoleliv), at det nåede han i mål med.. Og nu var han parat til at tage videre..
Lille Bob. Han har været et godt kæledyr. Et lille dværghamster som ham, kan klart anbefales..
Olli har tit spurgt mig, om han gerne må få et kæledyr når Bob en dag ikke var her mere. Det har nemlig været vigtigt for mig at forberede ham på, at Bob ikke kunne blive særlig gammel.
Jeg har svaret ja, når han har spurgt – for Olli har virkelig været god til Bob! Han er generelt bare god ved dyr! Ja og så elsker jeg selv dyr.
Vi begravede Bob igår – han blev begravet i Ollis fars have. Et meget fint lille gravsted – til en meget sød lille Bob. Han blev begravet i det, som han normalt puttede sig i, i en trækasse.
R.I.P. Lille Bob.
Bagefter tog Olli og jeg ud og kiggede på dyr… Han har længe ønsket sig en kamæleon. Men jeg kan simpelthen ikke fodre med levende dyr – så jeg måtte altså skyde den idé ned. Jeg er meget mere til dyr med pels – hyggelige bløde dyr som kan rende lidt rundt, og som man kan kæle.
Olli fik lov at holde en lille skøn kanin i dyrehandleren (det var ren taktik fra min side – for jeg vidste, at han højst sandsynligt ville være solgt, når han først fik sådan en lille nuser kanin i hænderne).
Og han var solgt!!
Som den fornuftige mor jeg er – sagde jeg dog til ham, at jeg synes at vi skulle tage ud og se nogle forskellige. Og det gjorde vi – men han kunne ikke få tankerne væk fra den lille søde Hun-kanin.
Vi sov på det – og tog hen og kiggede på hende og holdte hende igen idag.
Vi besluttede at hun skal bo hos os!
Hun skal hedde Mie, og vi henter hende på mandag. Vi har allerede indrettet så fint til hende. Hun skal bo på Ollis værelse, ikke i bur.
Så må vi se hvad Cody, vores franske bulldog siger til hende hen ad vejen. Ellers lukker vi ham af og til lidt inde på mit værelse – så Mie lige kan få lov at rende rundt i hele hytten.
Vi har fået en masse gode råd fra Charlotte Frølund – som jo har flere fri-kaniner derhjemme, kæmpe tak til dig søde Charlotte
Vi glæder os!
Kærligst Rikke
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Rikke Ganer Tolsøe
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
I’m back! Mere beriget end nogensinde før.
Hvordan vender man lige tilbage, efter så lang tids pause i skriveriet.Hvor starter man lige? Jeg slap ved:
Mig med ADHD; Vid, at jeg ikke gør, sir’ eller glemmer for at pisse dig af.
Øj hvor kan man blive irriteret på mig. Irriteret fordi jeg så sjældent afslutter det som jeg har
Ej, skal han allerede i vuggestue? Er det ikke tidligt?
Så kom dagen. Den længe frygtede dag, hvor jeg skulle starte på arbejde, og hvor Huxi skulle afsted
Følsom mor, følsomt barn
Man bringer dem til verden, og man svor at gøre det bedste man overhovedet kan for, at de
Dette indlæg har 2 kommentarer
Tillykke med Mie. Hvor hyggeligt, at have fri kaniner….. Vi havde kanin i mange år, men i bur, og så kom den ud og blev kælet med. Den ser vildt sød ud, kaninen Mie❤️ Den bliver Olli glad for 😍
Hun er så fin og sød jeres lille Mie kanin ❤️ Og jeg er sikker på hun falder så godt til hos jer og får så meget kærlighed ❤️
Det lyser jo ud af Oliver hvor glad han allerede er for hende. Og i har fået indrettet det så fint til hende – hun bliver en meget glad frikanin ❤️😊
Så fint og smukt et indlæg om lille Bob også (RIP) .
Det giver så fin mening at han kom til og var her for at hjælpe Oliver igang med skolen. Blev helt rørt da jeg læste det ❤️
Og tak for de søde ord – jeg er kun glad for at kunne give et par hjælpende råd med på vejen 😍❤️