Når x’erne fra fortiden spøger

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Når fortiden har slået hårdt nok til at ødelægge fremtiden.. Så er det ikke nemt…. 

Vi kender det nok alle sammen. Vi er blevet såret. Vi er blevet behandlet uretfærdigt. En ungdomskæreste vi var vanvittig forelsket i – var os utro, eksempelvis – der er tonsvis af scenarier.

Vi har næsten alle sammen været der – det er en del af livet.
Vi får nogle slag, men så rejser vi os igen, for det bliver vi nød til. Det kaldes at leve.

Men nogle gange, sker der dét, at man er blevet såret på en sådan måde, at det sidder dybt i én. Det har påført direkte skade på sjælen. 
Man ser spøgelser alle vegne og når man så møder en ny, har man svært ved at tro på at alt bare kan være godt. At det bare kan være lykkeligt. 
For hvornår står man der mon igen? Med håret i postkassen, ude og skide og med et knust hjerte? Man er pisse bange!

Og man har øje for alt der kan gå galt, man har paraderne oppe konstant – og man er klar til at pakke sydfrugterne når som helst – bare for at være den der stopper det, inden den anden gør. Inden den anden sårer én… Han eller hun skal slet ikke have chancen! 
Og sandheden er, at så længe man ikke slipper den grumme fortid og det dårlige tankespind som følger med den, så får den nye person, som man egentlig rigtig gerne vil, heller aldrig en ærlig chance. Ik’ en ærlig chance.

Jeg har selv taget mange slag på kærlighedsfronten. Men jeg har også måtte bøde for mine kæresters spøgelser og slag fra fortiden..
Og det er jo faktisk ofte de som er blevet ‘røvrendt’ – som går hen og ‘ødelægger’ den næste, uden at det overhovedet er det de ønsker.. Det er faktisk det modsatte af hvad de ønsker, men det er et forsvar.

Det er det nemmeste at sige til et menneske som kæmper med en hård fortid, og dårlige tanker deraf; Lad fortid være fortid – for der er en grund til at det er fortid! Det lyder jo nemt – og det giver da mening.
Men arene på sjælen, giver jo dette individ et væld af ukontrollerbare følelser, som vælter ud i én knap så konstruktiv pærevælling, som han eller hun sidder dér og fyldes med alle disse følelser og tanker. Og så er det ham eller hende, som ender med at såre det nye menneske, som han eller hun ellers holder så meget af…. 
Man ender ofte i den situation, hvis ikke man lærer at give slip, hvor man konsekvent vil ødelægge tingene for sig selv. Hvor man sårer dem man holder mest af! 

Og så får man følelsen af, at man ikke er tilstrækkelig og det åbenbart ikke er meningen at man bare skal være lykkelig.
Øv. Bare øv.

Og det er hårdt, rigtig hårdt som ny, at stå overfor et menneske man holder af, med så mange lig i lasten, og se ham eller hende – være så ked, og selvdestruktiv. 

Så hvad gør man? 
Hvordan bryder man det dårlige mønster som man er havnet i? 
(Til dig med spøgelser fra fortiden)

Man starter med at beslutte, at man ikke længere vil være i det. 
Man beslutter sig for, at de mennesker som har såret os igennem tiden, ikke skal have lov til at gøre det mere. De skal ikke have lov at spøge – de skal ikke have lov! 
Man fortæller sig selv, at det er okay bare at være glad! Bare at være lykkelig! 
Og så! VIGTIGT! 
Man skal lære at der ikke er nogen garantier her i livet. Der er ingen garantier for noget som helst – heller ikke for at man ikke vil blive såret – og det skal man leve med. Det er ikke en garanti ét eneste ærligt menneske kan give her i livet. Det skal dog være vores ærligste hensigt, aldrig at gøre det! 
Man skal beslutte sig for at begynde at leve! 

Og afslutningsvis vil jeg så sige, at når det kommer til kærlighed, så er det ikke et dumt sted at tage chancer… 

Og hvad gør den ‘nye’? 
Hvad gør man når man er begyndt at holde rigtig meget af et menneske, som viser sig at være hjemsøgt af spøgelser?
(Til dig som står overfor et menneske med ‘lig i lasten’)

Du holder ud og husker på, at der er en årsag til at du er der. Og så gør du hvad du kan. 
Du bekræfter, er opmærksom, betænksom og fuld af kærlighed og forståelse… 
Eller også beslutter du dig simpelthen for, at du ikke kan. 
VIGTIGT! Du må ikke lade dig trække ned eller miste dig selv. 
Det er ham eller hende, som skal finde vej ud! Som andre lektier vi har fået for igennem livet, er dette en lektie kun personen selv kan løse. 
Hans eller hendes fortid, har intet med dig at gøre…

Du kan kun være dit bedste jeg….

Kærligst Rikke

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 5 kommentarer

  1. Avatar

    Kære Rikke. Mine egne erfaringer, (som kræver benhårdt arbejde siger jeg lige med det samme) på det her med fortids X’er er – accept af egen fortid der ikke kan ændres. Man må lære sig selv ikke krampagtig at forsøge at holde fast noget der ikke længere er, men vigtigst er tilgivelse. Tilgivelse af det menneske der har gjort en ondt og ikke mindst tilgivelse til sig selv fordi man måske blev for længe i noget der ikke var sundt. Ja ja, hurra hurra det er nemmere sagt en gjort. Jeg sagde heller ikke at jeg selv har gjort det over natten vel 🙂 For det har jeg ikke. Jeg har arbejdet meget intenst med mine egne dæmoner de sidste godt 4 år. Jeg er nået meget langt, men er ikke i mål vel. Jeg vil dog sige, at det stykke jeg er nået har givet mig en enorm følelse af befrielse og følelsen af at kunne ånde friere. Det næste jeg har løst til at sige er at man meget hurtigt, midt i alle de der lækre følelser man flyver rundt når man lige møder en der er lidt sød og lækker ik, alligevel må forsøge at lytte efter de der mavefornemmelser der sjældent tager fejl. For er den andens udfordringer så store at man har løst til at være hende – eller ham- der hjælper vedkommende med at løse dem? Mit sidste forhold var i foråret – en stormende forelskelse. Havde han sagt “Skat, vi flytter til månen” havde jeg sagt “ja hvornår”. Men da vi løb ind den konflikt der blev vores endeligt gik det op for mig. At uanset hvor højt jeg elskede ham der, for det gjorde jeg virkeligt, var jeg ikke hende der hverken kunne eller ville stå model til hans udfordringer som han havde med sig fra sin fortid. Jeg er en “voksen pige” på 45 år. Jeg har lært hvordan man kommunikerer med hinanden også i konflikt situationer og flere detaljer deler jeg ikke lige om det forhold :-). Pointen er i virkeligheden bare at man skal huske et lytte efter det der der også sker i maven ik når man er på “Cloud nr. 9”. De bedste hilsner, og pøj pøj med det hele – Camilla

    1. Avatar

      Hej Camilla, Tak for din meget fine kommentar. Og du har bestemt ret i meget af det du skriver. Det er ved at være en del år siden jeg selv kæmpede med den slags spøgelser fra fortiden. Som du selv siger, så har man en naturlig mavefornemmelse – og den er jeg enig i at man skal lytte til… Hvis man dog har styrken til at hænge lidt i, kan det være det hele løser sig… Det kræver noget arbejde fra modpartens side, hvis det er ham eller hende som har spøgelser på besøg. Det et must faktisk.. Men indlægget skrev jeg mere objektivt omkring emnet – fordi jeg tænker at det er relevant for mange 🙂 Tak for din kommentar! KH Rikke

  2. Avatar

    Kære Rikke Hold nu op hvor kan jeg spejle mig i så meget af det du skriver , men det høre heldigvis fortiden til . Den fortid som netop var ved at ødelægge mig og min den gang nye kærlighed ( vi har nu været sammen over 11 år), netop fordi jeg var så ekstremt mistroisk efter ,at være ført så meget bag lyset af en tidligere kæreste, så jeg tog svigtet med i mit nye forhold .Jeg turde helt enkelt ikke stole på nogen , eller lade nogle komme helt tæt på mig, fordi jeg var så bange for at havne i samme situation en gang til. Det var en virkelig lang process at skulle igennem, og krævede for mit vedkommende også hjælp udefra . Set i bakspejlet har det bare også lært mig en masse , så intet er vel så skidt at det ikke er godt for noget . Jeg blev ihvertfald efterfølgende meget mere bevidst om hvad jeg ville ha og ikke ha, samt fik tildels lært at sige fra.Jeg lærte at sige til mig selv havde x ikke behandlet mig sådan, så havde jeg heller ikke haft det som jeg har i dag , og det vil jeg ikke bytte for noget i verden , nemlig min lille familie ❤️

    1. Avatar

      Hej Karina, Tak for din kommentar og fordi du også delte. Hvor er det dejligt at det for dig er fortid – og at I fandt hinanden i det hele. Stort tillykke med din familie ❤️ Super fedt at du valgte at lære noget af drt og at du fik noget positivt ud af det, så at sige. Tak fordi du delte. Kh Rikke

  3. Avatar

    Hej Rikke Super godt skrevet.. jeg kan også huske det med følelser, når mor var sur på far, efter for mange øl i garagen. eller når de pjattede over opvasken.. Nu er jeg alene med min 9 årige søn, som jeg har fuld tid.. min ex og jeg har det ok med det.. Jeg var heldig at hun som 37 årig lige pludselig opførte sig som 18 og ikke havde tid til et barn.. Jeg er meget opmærksom på det følelser min søn har, for hører jo tit fra ham, når han skal på weekend hos sin mor, at han vil ikke der hjem for hun har ikke tid til ham. Selv om det er hårdt at være alene far ville jeg ikke bytte det for noget… Kh Brian

Skriv et svar

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Luk Menuen