“Der var engang nogle bryster”

>> Der var engang et par flotte bryster. De sad lige hvor de skulle, de struttede – de havde en vis sexappeal, de var faste, de kiggede nogenlunde samme vej og var på bølgelængde, så at sige. De blev kysset, holdt af, de havde en større frihed, da de kunne holde sig selv oppe – uden den dersens bh. De var med i de intime stunder, det var et par glade bryster, med fine strittende følsomme brystvorter. Både kvindens, (kvinden hvor på brysterne sad) hænder og store mandehænder omfavnede dem ofte..

Så blev hende hvor på bryster sad, gravid.
De blev større, og det gjorde ikke noget. Men av for dælen, de der kys, og hænder gjorde nu ondt. De var så ømme hele tiden. De mistede lidt af deres frirum, for nu skulle de holdes mere på plads. Men det var okay – for al det frirum, som gjorde at de kunne hoppe frit omkring før, gjorde jo nu ondt.

Så skete der noget. De fik mælk i sig, aaaav! De blev nu stenhårde og gjorde endnu mere ondt end de hidtil havde prøvet. Det var jo helt som dengang de kom til verden, og startede ud som små knuder. Av av.
En eller anden lille hudfarvet menneske klump hev i dem, suttede på dem, bed i dem. De fine strittende brystvorter, som de var engang, var ikke længere fine. De var større, de blødte og havde sår på og vendte nærmest indad, af frygten for den lille menneske klump som angreb dem hele tiden.

Men ak og ve.. sådan blev det ved i noget tid og brysterne vænnede sig til det..
De kærlige kys og hænder havde de ikke set til længe… De var endda begyndt at være okay med den lille klump, som sad fast hver 2-3. time ca.

Men som tiden gik, ændrede deres perspektiv sig også.. de så ikke længere ud i verden, men ned mod tæerne. De var ikke længere helt på bølgelængde og de forsvandt lidt ind foroven. Hvor blev fylden og spændstigheden af?

Mælken forlod dem sammen med den hudfarvede kødklump –  og den ven de nu havde haft længe, var væk.
De blev helt bløde i det og var derfor nød til at blive pakket ind i BH hele tiden, som nu også havde fylde i og pressede dem lidt. Hvis de blev hældt til siden, kunne de nærmest glide ud af Bh’en, det var overhovedet ikke trygt.

Kvindens hænder så de ikke meget til mere, det var som om at hun ikke længere kunne lide dem, og det gjorde brysterne triste… De havde jo ellers været der altid? 

Men det skulle heldigvis vise sig at vende…

Som tiden gik, så de mere og mere til de der mandehænder igen. De blev kysset og krammet – når hænderne ellers fik fisket de slatne bryster op ad Bh’en. Men brysterne havde det godt med lidt nærkontakt igen. De følte sig elsket igen.
Og fordi at mandehænderne og kyssene kom igen, så kom kvindens hænder også lige så forsigtigt igen. Brysterne fik lov at prøve mange forskellige bh’er i smukke farver og andre smarte antræk, og de blev glade igen. Friheden blev større, dog mest derhjemme – men det var helt som det skulle være.

Brysterne er idag helt okay, i deres nye bløde og slatne form – for de er elsket, præcis som de er…'<<

*The end*

Man kunne skrive mange slutninger på et sådan eventyr, set fra et generelt synspunkt, da det er meget forskelligt hvordan det ‘ender’ for den enkelte kvinde derude.

Hvordan ville din slutning lyde?