Svedigt skræv og sneglespor!

Er det mon kun mig som sætter mærker på træningsmaskinerne?
Der var engang jeg slet ikke kunne lide at komme i træningscentrene. Min dårlige selvtillid på daværende tidspunkt, hadede idéen om at andre skulle se mig i mindre flatterende omstændigheder. I træningstøj, svedig – ingen make up og håret i en dut. 

Sådan har jeg det ikke mere! Og jeg synes faktisk at folk er blevet så meget bedre til, at passe dem selv – når de render og træner. Man har ikke fornemmelsen af de sultne blikke som farer omkring mere på samme måde, synes jeg.

Men jeg går da lidt op i hvordan jeg ser ud alligevel – sådan er jeg nok indrettet som menneske. Hvilket jeg med garanti ikke er alene om. Den dut i håret for eksempel – skal helst sidde ordentligt. Mine tights er højtaljede og kan lige hives op over mine “håndtag” – så de ikke ses. Dog må jeg advare imod “cameltoe” – den ønsker man ik’! Sportbh’en har en anelse hold i – og sørger for at den del ser ordentlig ud. 

Men! Man kan altså ikke komme uden om sveden og de rødblussede kinder. 
Og det er helt også fint – man er der for at røre sig. Og jeg har intet imod at kigge rundt og se store svedpletter på de andre aktive i lokalet. 
Men hvis der er én ting, det generer mig en anelse – så er det at jeg sveder selv ‘i skrævet’! Er jeg den eneste? 

Er det mon de stramme tights som gør det? For når jeg rejser mig fra en træningsmaskine – så er der altså sat “sneglespor” – og tænk hvis nogen ser det! Fabrilsk kører jeg hånden hen over ´så snart jeg rejser mig, så ingen når at se og kigger mig over skuldrene.
Dog kan min mis i buksen ikke være den eneste varme mis under træning, vel? Det er jo nok meget normalt – meeen hvorom alt er, så er det dén ting jeg godt kunne undvære til mit besøg i træningscentret.
Sneglespor, ellers tak. 

At være forfængelig er der vel i grunden ikke noget i vejen med. Men der findes nok steder, hvor vi bør være bedre til at pakke den væk. Sådan er det i hvert fald for mig…