30, tyk og tørstig!

Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Så længe jeg kan huske, er jeg blevet mødt med sætningen: “Bare vent til du bliver 30”. Jeg husker ikke så godt skal det lige siges. Men! Denne sætning har jeg tit hørt og aldrig givet meget for.

Alder er bare et tal – og hvorfor skulle der ske mærkbare ting, bare fordi man runder et tal som 30?

Det har ofte været i forbindelse med, når jeg har brokket mig over at have taget lidt på. Eller når snakken er gået på hvor priviligeret jeg egentlig har været, ikke at tage på – bare fordi jeg kiggede på en mars bar og den slags..

“Bare vent” blev der sagt.. 

Jeg har altid henkastet svaret ‘ja ja’..

Jeg tager det i mig igen!!

Pt. er jeg faktisk en anelse skræmt over den intelligens den menneskelig krop bærer på. Tænk at Den fanger, endda før jeg selv – at ‘nu er hun sgu 30 år gammel, dato og tid er slået – nu vender vi lige rundt på hele bøtten venner!’

Og hvad betyder det så? 
Ja det betyder at jeg nu tager på! 
Det betyder at de ekstra kilo ikke længere vil nærme sig mine stakkels bryster – nej nej – de søger andre veje… Dårlige veje siger jeg jer, og det går nedad! 
Det hedder nu lår, mave og Nårh ja – lad os da få noget kød på ryggen også! Så velkommen til flotte håndtag og bh deller! 
Taak for det.. tak! 

Jeg er ik’ fed! Jeg er ik’ tyk! 

Men for helvede hvor er jeg bare heller ikke super slanke Rikke mere. Og de fordeler sig helt forkert de kilo!! 

Hvad er det næste? 
Jo det skal jeg fortælle jer.. 

Pludselig gik det også op for mig, at jeg nu er nået en alder – hvor jeg faktisk kan “være for gammel” til en fyr? For gammel! Hvad mener i? 

En fyr skrev forleden og spurgte hvor gammel jeg var – hvortil jeg skriver ’30’ så let som ingenting. Det er jo bare 30, tænkte jeg.
Svaret lød: ‘Du holder dig godt.’
Holder mig godt? Amen hvor gammel er jeg lige? 

Jeg er cool med alderen – men jeg er slet ikke okay med at kroppen så bare siger – ‘Super, 30 år – så går vi ned af bakke herfra!’

Jeg elsker at spise lige hvad jeg har lyst til.. og jeg elsker virkelig mad. Og jeg spiser altid for meget.. og hvad med min cravings for chokolade? 
Hvad skal der dog ikke blive af mig, min røv på ryggen og mine nu sammenstødende lårbasser?!

Jeg talte i tlf i laaang tid igår med min storesøster.. Da min vej krydser spejlet på badeværelset udbryder jeg: “Søs! Jeg kan fanme dårlig se min talje mere” – hvortil min skønne søster siger: “Din talje!? Jeg har ikke kunne finde min længe – så hvis du finder din, så sig lige til – måske min er ved siden af”! 
Haha.. elsker hende for hendes humor.

Udover det er jeg sgu gået hen og blevet lidt mere tørstig! 

Er der mon andre ‘deltids-alkoholikere’ på linjen?
Ej, det lyder vildere en det er. Men, jeg nyder pludselig et glas vin i ny og næ og gerne for mig selv – hvilket klart også må høre alderen til.

Spørgsmål 1: Er det kun kvinde-hylstre (kroppe) som kender årstallet på dåbsattesten og så skejer ud ved 30 års alderen mon? 
Spørgsmål 2: Og hvad ændrede sig hos jer da i rundede de 30?

Jeg er ikke 40, fed og færdig endnu!
Men jeg er vist blevet 30, ‘tyk’ og tørstig.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Mette Hall

    Jamen, altså Rikke der findes vigtigere ting her i livet end deller og talje. Men i så fald er jeg 40 fed og færdig Det er jeg langt fra, livet er lige begyndt, i en helt anden ny fase i ens liv og det er fedt!!! Så jeg siger bare glæd dig, det er det hele værd at runde de 40 og derop ad.!!

    1. Rikke

      Hej Mette! Jeg er som skrevet ikke ked af min alder – jeg kunne bare godt undvære nogle af de ting der følger med 😉 Det er bare min måde at få det skrevet ned, med en humoristisk vinkel. Der er også masser af ting, som jeg er rigtig glad for – som kommer her med alderen. Så jeg har det ikke skidt, tværtimod 😉 Kh Rikke

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg